Fjederholdt Å, Rind Kirkesti og Kideris Mølle
Introduktion
Landskabet
Området og dermed fredningen, ligger på Skovbjerg Bakkeø, der er den største i Danmark. En bakkeø er et morænelandskab fra den næstsidste istid. Da isen smeltede buldrede smeltevandet mod vest og løb ud i det senere Vesterhav. Det er samme vej de noget mere beskedne vandløb i dag løber. I det fredede område løber Fjederholdt Å fra øst mod vest og løber sammen med Rind Å i den vestlige del af fredningen.
Her er også flere plantager. Rind Plantage og Fjederholdt Plantage er blot nogle af dem.
Fredningen løber fra Rind Kirke i vest til Slumstrup i øst på begge sider af Fjederholdt Å
Plantelivet
På begge sider af den fredede åstrækning er mange fine græsningsenge.
Dyrelivet
Åen huser bestande af stalling , strømskalle og ferskvandsulk
Kulturhistorie
Det Danske Hedeselskab købte Nordre Høgildgård i 1868. Da begyndte man tilplantningen af komplekset af plantager, der i dag omfatter 3000 ha, altså 30 km 2 . For Dalgas og Hedeselskabet blev Hjortsballe Høje syd for Studsgaard et symbolsk sted. Her oplevede Dalgas i 1867 de vidtstrakte heder omkring højene, og netop her skulle han have besluttet at begynde det nystiftede hedeselskabs virke. På Hjortsballe Høje står to mindesten for selskabets 25- og 50-års jubilæum.
Plantagerne blev tilplantet med bjergfyr. Den nøjsomme art kunne klare det barske klima og den dårlige jordbund. I 1890 begyndte man at brænde trækul af de udtyndede bjergfyr fra plantagerne. I de første år brændte man kullene i jordmiler, men fra 1899 gik man over til at anvende murede ovne. Det gjorde det også muligt og udvinde trætjære.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Rind Kirke er et godt udgangspunkt – herfra går en sti ud i fredningen.
I 1979 blev stien fredet for at sikre forbindelse fra Kideris til Rind Kirke. Øst for kirken ligger den gamle præstegård. Lige vest for præstegården er der en del oldtidsbopladser.
Rind Kirke er en typisk jysk kvaderstenskirke med romansk skib og kor samt sengotisk tårn og våbenhus. Døroverliggerne er udsmykket med et kors. Under besættelsen i 1944-1945 blev Rind Kirkes tårn benyttet af modstandsbevægelsen som radiofyr.
Kjælde-Kasper er Rind Kirkegårds sidste kjæltring, der levede fra 1841 til 1923 og da begravet på fattiggårdens gravplads. Stenen står mod nordvest ved kirkediget. Kjælde-Kasper tilhørte natmandsfolket som i 1800-årene var talrigt repræsenteret i Rind Sogn. På Herning Museum er der et maleri af Kasper og en del genstande fra den tid.
Vejbeskrivelse
<p> Følg motorvej 18 mellem Brande og Herning. Lige syd for Herning tages afkørsel 12/15 og derefter afkørsel 41 mod syd ad rute 184. Drej til højre ad Rind Kirkevej til kirken, som er et godt udgangspunkt.</p><p> Ovenstående GPS-koordinater viser til Rind Kirke.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004776882f9d0bc25e1d&ll=56.08777,8.960037&spn=0.00838,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004776882f9d0bc25e1d&ll=56.08777,8.960037&spn=0.00838,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Fjederholt Å </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Fjederholdt Å, 131 ha, 1973
Kideris Mølle, 10 ha, 1975
Fjederholdt Å
Naturfredningsforeningen foreslog området fredet i 1962. Fjederholdt Å er i naturvidenskabelig henseende overordentlig værdifuld. Især strækningen fra rute 18 til Rind Å huser en fauna, der er sjælden i Danmark. Døgnfluer, slørvinger, dovenfluer er her rigt repræsenteret. Flere af dem er meget sjældne og flere videnskabsmænd har lavet specialestudier langs denne å.
Baggrunden for fredningssagen var et ønske om at anlægge et dambrug ved denne unikke å. Det accepterede myndighederne.
Vandet i Fjederholdt Å er noget af det mest rene, man kan finde i denne del af Jylland. Fredningen blev gennemført, og det betyder, at dambrug, der forsynes med boringsvand og har afløb til den fredede åstrækning, ikke må anlægges.
Overfredningsnævnet mente under behandling af sagen, at man også burde frede de arealer, der ligger ud til den fredede strækning. Alle lodsejere protesterer mod fredningen, og skal i hvert fald have erstatning for den.
Under fredningssagen blev det foreslået, at man genetablerer den gamle kirkesti fra Kideris Mølle til Rind Kirke. Der er Overfredningsnævnet enig.
I 1991 vedtog Folketinget en anlægslov for rute 18, hvor en fire-sporet motorvej skulle være den kommende passage af ådalen mellem Herning Ø og Brande. Politikerne accepterede, at en 85 meter bred korridor blev udlagt gennem ådalen. Det daværende amtsråd vurderede, at de samfundsmæssige fordele ved anlæg af rute 18 overskred de negative virkninger på fredningen. Vejen og broen er i dag en realitet.
I 1993 blev en del af Rind Å omkring tilløbet til Fjederholdt Å ført tilbage i sit oprindelige, snoede forløb, og der blev etableret gydebanker, anlagt lavvandede græsbassiner til udfældning af okker, som delvis kommer fra det tidligere brunkulslejer ved Havnstrup.
Kideris Mølle
Fredningsplanudvalget for Ringkøbing amt rejste fredningssag for møllekanalen ved Kideris Møllegård. Udvalget gjorde opmærksom på, at en fredning af Rind Å mellem Rind Kirke og Arnborg kunne komme på tale efter fredningen af åen.
Ved Kideris Mølle kan man iagttage en møllekanal, en ældre bro og rester af brolægning og et møllehus på møllegården. Naturhistoriske hensyn betyder, at arealerne omkring møllen skal bevares og plejes.
Link til fredningskendelser
Fjederholdt Å , 1973
Kideris Mølle , 1975
Rind Kirkesti
Rind Kirke
Fjederholt Å, 1973
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Herning Kommune
Torvet
7400 Herning
Tlf: 96282828
Læs også
Folderen ”Stisystemet fra Rind til Arnborg”, Herning Kommune