Femsølyng

Introduktion

I den nordlige del af den store skov, Rude Skov, ligger et særegent naturområde. Det er den fredede mose, Femsølyng, der ligger i et område rigt broderet med småsøer og damme. Fra en bakke ved mosens sydvestlige hjørne er der udsigt over moseterrænet.

Det er fredfuldt at gå en tur i Femsølyng og som kontrast til den omkrandsende Rude Skov. Foto: Thomas Eriksen

Landskabet

Der er omkring 25 småsøer og vandhuller i Femsølyng. Området er fredet, og der skal ikke laves yderligere tilplantning. Der er udført naturpleje i Femsølyng siden 1990. Der er fjernet rester af juletræskulturer og rester af tidligere bebyggelse. Der er sat elektrisk hegn op i 2005 og Femsølyng er udlagt som ”Kohave”. Naturplejen varetages af kreaturer og heste. Det er tilladt at færdes overalt i Femsølyng. Der findes shelterpladser for grupper og primitive lejrpladser (for alle) til overnatning. Det er tilladt at fiske i søerne.

Da indlandsisen ved slutningen af istiden smeltede tilbage fra området, var søerne fyldt med is. Oven på denne såkaldte dødis lå et morænelag, hvorpå birkekrat og anden tundravegetation indvandrede. Da dødisen smeltede, sank morænelaget imidlertid ned på bunden af den store sø, som blev dannet i hele området. Senere groede søen til med tørvemosser, og omkring år 1800 henlå Femsølyng som en lyngklædt højmose. Mosens nuværende udseende er fremkommet ved tørvegravning i forrige århundrede. Femsølyngs geologiske historie viser, at begravede dødismasser selv under forholdsvis milde klimaforhold har kunnet henligge i op til flere tusinde år.

Plantelivet

Femsølyng har tidligere været én stor højmose. Det er en af de mest særprægede naturperler, vi har i Danmark. En højmose får udelukkende tilført vand og næring gennem nedbør. Moserne er næringsfattige og miljøet er surt. Kun få planter kan leve på højmosen. Det er bl.a. arter som kæruld og den insektædende soldug .

Højmoser dannes ved, at tørvemosser (sphagnum), vokser ud over en lavning eller en sø og til sidst dækker lavningen eller fylder søen op. Danmark har en international forpligtelse til at beskytte de få højmoser, der er tilbage i landet.

I dag er mosen mere et vådt overdrev men en række søer. Her kan bl.a. ses gul iris , bredbladet dunhammer og sø-kogleaks .

Også den relativt sjældne skov-gøgelilje er set på Femsølyng.

Dyrelivet

Samspillet mellem afgræssede og ikke afgræssede arealer er særdeles tydelig i Femsølyng. I de mange søer kan man se og høre blishøns , grønbenede rørhøns , nattergal , sivsanger og andre spurvefugle. I det åbne terræn er spurvehøg , tårnfalk , musvåge , engpiber , hvid vipstjert og sanglærke toneangivende i sommerhalvåret. I de omgivende skovbryn kan sortspætte og stor flagspætte yngle i de udgående stammer.

Kulturhistorie

Femsølyngs 32 ha store areal er indhegnet og udgør et stort græsningsareal, hvor kreaturer gennem græsning holder vegetationen nede. Nogle mener, at stedet oprindeligt har heddet ”Fencelyng”. ”Fence” er fransk, og betyder hegn eller gærde.

Man kan også betegne Femsølyng som et overdrev. Det er et begreb, som kommer af ordet ”ore” og er en fælled og betegner det sted, hvor man før i tiden drev kvæget hen. Ofte lå overdrevet længst væk fra landsbyens gårde og deraf stammer sentensen: ”Det er helt ude på overdrevet”.

Dramaet i Femsølyng

En dag i maj måned 1635 gik Christen Tørvefoged oppe i skoven ved Femsølyng. Her fandt han liget af et nyfødt barn, som var så ilde tilredt af løsgående svin, at kun hoved, hals og højre arm var tilbage. Tørvelongen Femsølyng, der dengang var ejet af kongen (Chr. IV), var arbejdsplads for landsbyerne i området.

Straks efter fundet krævede Christen Tørvefoged samtlige kvindepersoner, som arbejdede i Femsølyng, malket. Da det viste sig, at den unge Anne Hansdatter havde mælk i sine bryster, blev hun anklaget for at være mor til det “nyfødte” barn. Først forsvarede Anne sig med, at hun stadig var med barn. Senere vedgik Anne, at hun 8 dage før tørvefogeden fandt liget, havde født “et dødfødt foster”.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

De fleste besøgende til Femsølyng kommer fra en af P-pladserne langs Hørsholm Kongevej. Fra P-pladserne er der mulighed for at vandre rundt imellem søerne i Femsølyng.

Vælger man P-pladsen ved den sydlige udkant af Femsølyng, kan man følge den afmærkede gule rute langs Varmingsvej. Den fører mod vest og er en del af den otte kilometer lange vandrerute, der fører én igennem den centrale og nordlige del af Rude Skov.

Der er sheltere og primitive overnatningspladser ved Femsølyng for dem, der ønsker at overnatte i det fri.

Vejbeskrivelse

GPS X:55° 50.762', Y: 12° 28.915'
<p> Fra Holte køres ad Kongevejen mod Birkerød. Drej ad Hørsholm Kongevej mod Hørsholm. Femrølyng ligger i udkanten af Rude Skov lige før Høsterkøb. En af de større p-pladser findes på GPS-positionen: N 55° 50.762', E 12° 28.915'.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049f8d79968fd8bd2b8&ll=55.850602,12.482014&spn=0.016863,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049f8d79968fd8bd2b8&ll=55.850602,12.482014&spn=0.016863,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Femsølyng </a> på et større kort </small></p>

Fredningen og dens pleje

Femsølyng, 32 ha, fredet 1947.

Det var Statsministeriet, der anmodede om, at statens egne arealer i Femsølyng nord for Rude Skov blev fredet.

Der var mellem landbrugsministeriet og statsministeriet opnået enighed om vilkårene i en sådan fredning:

Femsølyng skulle fortsat henligge i sin nuværende tilstand, og måtte alene benyttes som hidtil. Der kan dog dyrkes landbrugsafgrøder, eller andet der ikke indvirker på terrænets særpræg. Bygninger, boder, skure, drivhuse, master m.v. må ikke opstilles, da det kan virke ”misprydende”.

Transportable læskure er godkendt af fredningsnævnet. Der må ikke beplantes med høje træer.

I dag er der indgået græsningsaftale med det økologiske brug Stengården, hvis kreaturer afgræsser området.

Læs fredningen her

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser

Rudersdal Kommune

Øverødvej 2

2840 Holte

Tlf: 46110000

Læs også

Naturstyrelsens vandretursfolder: ” Rude Skov ”.