Fælledparken
Introduktion
Fælledparken ligger på Østerbro. Den er københavnernes foretrukne aktivitetspark og byens store åndehul. De oprindelige, store fælleder – Nørre-, Øster- og Blegdamsfælled – var først åbne marker og græsningsenge for heste og kvæg og blev siden anvendt til militær øvelsesplads. Men i 1909-10 blev det omdannet til folkepark, hvor der nu findes legepladser, boldbaner og frie græsarealer. Der afholdes mange møder i parken, lige fra de berømte 1. maj-møder til musikkoncerter og alverdens festivals. Men her er også rige muligheder for at finde ro og hvile væk fra den pulserende storby. Især omkring Fælledsøen findes små fredfyldte lommer, og ved hovedindgangen ved Trianglen ligger en enestående sansehave. Den folkelige park på 58 hektar er åben hele døgnet.
Landskabet
De oprindelige, åben fælleder undgik at blive bebyggede i slutningen af 1800-tallet, blandt andet på grund af uklarhed omkring ejerforholdene, som først blev afklaret mellem staten og Købehavns Kommune i 1893. Men op til fredningen i 1963 er der løbende blevet taget småbidder af det store fælledområde. I dag er Fælledparken derfor indrammet af Parken, Serridslevvej, Jagtvej, Nørre Allé, Rigshospitalet og Blegdamsvej. Øster Allé skærer sig i en lige linje gennem Fælledparken, fra Trianglen til Vibenhus Runddel, og deler den i to dele.
Da Fælledparken er anlagt som en folke- og idrætspark, er her store plæner, omkranset af træer. Denne skovlignende bevoksning er med til at indramme parken og giver oplevelsen af at byen lukkes ude. Den knap 2 hektar store Fælledsø blev udgravet ved anlæggelsen af parken og fik oprindelig sit vand fra Lygte Å. Men da Lyngbyvejen blev anlagt i 1970´erne, blev åen rørlagt, og i dag får søen vand fra Sortedamssøen via et pumpesystem. Søens springvand er en fryd for øjet og desuden med til at ilte vandet til gavn for søens dyre- og planteliv.
Plantelivet
Allerede den 27. april 1909 kunne Københavns første socialdemokratiske borgmester, Jens Jensen, plante det første træ, et bøgetræ . Siden skulle der komme mange flere bøgetræer; det er parkens dominerende træart. Der er dog også lidt egetræer, og ved Fælledsøen findes eksotiske træer, som for eksempel nåletræer, vingevalnød og hængepil. Siden er der kun blevet plantet få træer i parken. Derfor har de fleste af træerne samme alder. Egetræer bliver under gode forhold op til 1000 år, mens bøg bliver omkring 250 år.
Men da vækstbetingelserne for bøg ikke er de bedste – jordbunden er for fugtig – så er en del af bøgetræerne i dag syge og svækkede. Derfor er kommunen frem til 2012 i gang med en fornyelse af træbeplantningen, der betyder, at cirka 150 ud af parkens i alt 1.400 store træer skal fældes. De bliver erstattet med sunde træer, så der også er store, fuldkronede træer i Fælledparken om 100 år. Ved samme lejlighed er man også i gang med at rydde krat med snebær ud mod Nørre Allé, for at plante bøgehæk i stedet for.
Ved Fælledparkens hovedindgang, ved Trianglen, ligger Danmarks første offentligt tilgængelige sansehave. Her findes en mangfoldighed af urter, blomster og duftende buske samt forskellige træer. I Sommerfuglehaven findes blåskæg, hvid fredløs , katteurt og stenurt . I Ginkgo-lunden vokser tempeltræ , krokus og stenurt . I Vildnisset blandt andet æblerose , hyld , brændenælde og tidsel . I Det Gule Staudebed findes pragt-røllike, kvan , håret solhat og brændende kærlighed .
Dyrelivet
Trods den intensive rekreative udnyttelse har Fælledparken også et forholdsvis rigt fugleliv. Der er iagttaget over 65 forskellige fuglearter i parken; langt de fleste dog trækkende eller rastende. I høje træer i de mere rolige hjørner af parken har spurvehøgen sin rede, og i søen yngler – ud over gråanden – også knopsvane , troldand , grønbenet rørhøne og lille lappedykker . Af ynglende spurvefugle kan nævnes tyrkerdue , husskade , broget fluesnapper , træløber , sjagger , vindrossel og stillits .
I Fælledsøen kan man undertiden møde eksotiske dyr, som folk ulovligt har dumpet. Det er for eksempel ikke usædvanligt at en sumpskildpadde sidder på en sten og soler sig en varm sommerdag. Mere underlig er forekomsten af balkanlatterfrøen , som der siden 1990’erne har været en bestand af her. Den er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men bruges som forsøgsdyr i laboratorier. Så en eller anden har ”befriet” nogle latterfrøer og udsat dem i Fælledparken. Den butsnudede frø , en hjemmehørende padde, findes også registreret her.
I Fælledparken lever flere flagermusarter, især brunflagermus, som holder til i kolonier i gamle træer. Da flagermus er beskyttet via Habitatdirektivet, som Danmark har ratificeret, skal deres levesteder beskyttes. I forbindelse med træfornyelsen i parken vil træerne med flagermus derfor ikke blive fældet.
Kulturhistorie
Fra 1660’erne blev Blegdamsfælled brugt af de såkaldte blegemænd og -kvinder, der stod for blegning af lange, hvide strimler lærred. De havde tidligere holdt til mellem voldene og søerne, men da demarkationslinjen blev flyttet, blev blegemændene henvist til den nordlige side af søerne.
På Østerfælled græssede byens kreaturer, men stedet var også et yndet udflugtsmål for københavnerne, især når der var henrettelser. Det var for eksempel her J.F. Struensee og Enevold Brandt blev henrettet for majestætsfornærmelse og forræderi den 28. april i 1772. Det var også her det berømte Slaget på Fælleden fandt sted den 5. maj 1872 – det første større sammenstød mellem den spirende arbejderbevægelse og ordensmagten. Siden er arbejderbevægelsens årlige festdag den 1. maj blevet afholdt i Fælledparken.
I 1905 udskrev Københavns Borgerrepræsentation en konkurrence om anlæggelsen af en ny folkepark, som skulle være velegnet til både boldspil, atletik og afholdelse af store møder og fester. Konkurrencen blev vundet af landskabsarkitekt Edvard Glæsel og ingeniør O.K. Nobel. Det endelige projekt blev godkendt i 1908, og året efter blev det første træ plantet af borgmester Jens Jensen; en begivenhed som der eksisterer et lidt dårligt foto af. Parken blev så småt taget i brug fra 1911 og fik tilnavnet ”De fattiges dyrehavsbakke”, fordi den voksende gruppe af arbejdere tog på søndagsudflugter i parken. De introducerede i øvrigt også parkens første sportsgren – langbold.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Der er flere indgange til Fælledparken, men hovedindgangen ligger ved Trianglen, hvor Øster Allé møder Blegdamsvej. Parken er åben alle dage hele året. Cykling er kun tilladt på den asfalterede sti, der løber fra Frederik V’s Vej til Gunnar Nu Hansens Plads. Denne cykelrute er markeret ved skiltning. Hunde skal holdes i snor i hele parken, undtagen i to hundeløbegårde, hvor de kan løbe frit.
Legehuset ved Frederik V’s Vej (ved Rigshospitalet) og Trafiklegepladsen (ved Gunnar Nu Hansens Plads) er åben man-torsdag kl. 9.30-17, fredag 10-17. Rundt om i parken er der 10 griller, som alle frit kan benytte. Af hensyn til græsset bør man ikke sætte en engangsgrill på plænen.
Handicappede
Fælledparken er meget handicapvenlig. Der er handicaptoiletter og mange brede stier, og Sansehaven er anlagt for synshandicappede og kørestolsbrugere. Sansehavens enkelte områder er klart defineret med kanter af sten og træ, og så har den brede stier. Bilister med invalideskilt kan parkere gratis på alle P-pladser i betalingszonen i København.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Hovedindgangen. Fælledparkens mest imponerende indgangsparti, blandt andet med et stort genforeningsmonument til minde om Sønderjyllands tilbagevenden til Danmark. Monumentet, der er fra 1930 og udført af billedhugger Axel Poulsen, forestiller en moder, der tager et nøgent barn til sig.
2. Sansehaven. Med sin spændende og anderledes natur er haven et godt bud på en anderledes oplevelse. Den åbnede i 1996 som Danmarks første offentligt tilgængelige sansehave. Fysisk handicappede kan færdes og opleve de mange velduftende planter.
3. Talerstolen. Består af en stor, let tilhugget sten, som blev fundet under anlægsarbejdet i 1910. Hvidtjørnene rundt om den stammer fra samme tid. Det var her, statsminister Thorvald Stauning under et 1. maj møde udtalte de berømte ord: “Stauning eller kaos.”
4. Cafepavillonen. Den lille, runde bygning blev opført i 1920 som musiktribune, men er nu café. Serveringshaven fungerer både som restaurant og musiksted.
5. Fælledsøen. Søen er kranset af tagrør, vandskræppe, vandpileurt og gul iris, og den huser knopsvaner og troldænder, men også balkanlatterfrøer, der kan høres på lang afstand om foråret.
6. Picnic. Arealerne omkring søen rummer flere fredfyldte lommer, hvor man kan finde ro og skygge under de store, gamle træer.
7. Milestenen. Dette er en af landets sidste kvartmilesten. Disse sten blev indført af astronomen Ole Rømer. Milestenen blev sat her i 1698 og markerede, at der var en kvart mil (1,75 km) til Østerport.
8. Trafiklegepladsen. Den er indrettet med gader, vejkryds og fortove, og færdslen sker på cykler og i små gokarts. Undertiden besøger en politiassistent legepladsen for at hjælpe til med undervisning.
Vejbeskrivelse
<p> Fælledparken ligger i København på Østerbro, ved Østerbro Stadion og Parken. To offentlige veje, Øster Allé og Borgmester Jensens Allé, skærer gennem Fælledparken.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Fra Østerport Station, hvor både S-tog, regionaltog og Intercitytog stopper, tager det cirka 15 minutter at gå til Fælledparkens hovedindgang ved Trianglen. Følgende buslinjer fører til og fra Fælledparken: 1A, 3A, 14, 15, 18, 150S, 184. <br/> <br/> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Nedenstående koordinater viser Fælledparkens hovedindgang ved Trianglen: <br/> N 55° 41.949', E 12° 34.504'</p>
Fredningen og dens pleje
I 1963 blev 58 hektar fredet efter forslag fra Danmarks Naturfredningsforening og Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse. Dermed er området sikret mod bebyggelse i fremtiden. Københavns Kommune er forpligtet til at bevare området som rekreativt grønt område og drive det som park, hvilket blandt andet betyder, at kommunen må foretage alle foranstaltninger, der af have- og forstmæssige grunde tjener til opretholdelse af parken og dens udbygning som rekreativt område.
Link til fredningskendelse
Fælledparken , 1963
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Københavns Kommune
Rådhuset
1599 København V
Tlf. 33 66 33 66
Læs også
Foldere: Fælledparken og Sansehaven i Fælledparken, begge Københavns Kommune.