Eskebjerg Vesterlyng
Introduktion
5 km børnevenlig badestrand og 326 ha arealer overdrev, enebærkrat, sandklitter og løsgående kvæg og heste. Sjællands største hede og en utæmmet vandreklit beliggende ved Sejerøbugten mellem Havnsø og Alleshave. Eskebjerg Vesterlyng er simpelthen enestående.
Landskabet
Eskebjerg Vesterlyng består hovedsageligt af gammel, hævet havbund overlejret med flyvesand. Mod vest ligger en af Vestsjællands fineste badestrande, der strækker sig 5 km fra Alleshave i vest til det statsejede afspærrede skydeterræn Stold i nord ved Havnsø. Stranden er lavvandet og de bagved liggende klitter og kystheden strækker sig indtil 1 km ind i landet iblandet torne- og enebærkrat samt fugtige lave områder. Her ligger Sjællands største hede.
I den sydlige del findes to vandreklitter, hvilket er en sjældenhed i denne del af landet. Den nordlige vandreklit er forsøgt stoppet med en plantage. Den sydlige vandreklit er stadig i bevægelse østover med en hastighed på ca. 1 m om året. Klittens arme strækker sig bagud mod Sejerø Bugt.
Mod nord ud mod den lavvandede bugt Tranevejle, er der udviklet en strandengskyst. Dybe render (loer) transporterer havvandet ind over engene, som fra tid til anden oversvømmes med saltvand. Helt mod øst ligger Mareskoven, som er en gammel stævningsskov.
Kilometervis af badestrande, vandreklitter og udstrakte hede- og engområder. Eskebjerg Vesterlyng regnes for at være geologisk set enestående.
Plantelivet
Eskebjerg Vesterlyng regnes for at være Vestsjællands bedste botaniske lokalitet. Den varierede natur med kyst, klit, klithede, overdrev, rigkær, strandeng, søer, mv. giver mulighed for et stort antal karakteristiske, ualmindelige og sjældne plantearter. Tilmed har området altid været græsset. Størrelsen, variationen og fredningen, som forhindrer negative indgreb gør, at artsantallet er stort. Bemærk, at fredningen ikke tillader indsamling af planter.
På strand og klit findes typiske arter som strand-mandstro og klit-stedmoderblomst . På klithederne ses klokkelyng og børste-siv , og i nogle lavninger findes soldug og den sjældne liden ulvefod .
På overdrevene findes nikkende kobjælde , dansk astragel , bakke-soløje og en lang række andre arter. Tyndakset gøgeurt farver sine steder overdrevene røde midt i maj, og i Mareskoven findes den i tusindvis. I øvrigt er Mareskoven en oldgammel stævningsskov med meget hassel .
I væld findes rigkær med bl.a. kødfarvet og maj-gøgeurt , vibefedt , leverurt samt et enkelt sted salep-gøgeurt og den sjældne baltisk ensian . I vådområder findes en skærmblomst som billebo-klaseskærm og den på Sjælland sjældne søpryd . I det hele taget findes her mange arter, som har deres hovedudbredelse i Jylland.
Floraen på de nordlige strandenge er udviklet med de for denne naturtype typiske arter. Tilmed kan man være heldig at finde ualmindelige arter som smalbladet hareøre på engmyretuerne og vild selleri nær kanalerne.
I 2004 blev den meget sjældne stilk-månerude sensationelt fundet i en klitlavning på Eskebjerg Vesterlyng. Den findes kun to andre steder i Danmark, nemlig på Læsø og på det nærliggende Saltbæk Vig. Der kan således stadig gøres nye fund i dette store og botanisk set enestående område.
Nikkende kobjælde finder du på skrænter og overdrev.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Kragefugle holder i sommerhalvåret til i nærheden af heste og kvæg, mens tornirisk er typefuglen i torne- og enebærkrat. Om vinteren er stranden et sikkert sted at finde den sjældne bjerglærke, dog i meget begrænset antal, 1 – 5 stykker. Enkelte snespurve kan også ses i vinterhalvåret sammen med småflokke af almindelig ryle og stenvender . I sommerhalvåret yngler rødrygget tornskade med 1 til 2 par i tornekrattet.
Ved Tranevejle og på strandengene ses mange og skiftende vadefugle gennem året. Strandskade , rødben , vibe og stor præstekrave yngler regelmæssigt på Ægholm, som er en østvendt sandodde på Stold, og her er adgang forbudt, da det er skydeterræn.
På strandengene er der fuld af tuer med gul engmyre .
Stenvender finder insekter under stenene. Foto: Biopix /S. D. Lund
Kulturhistorie
Eskebjerg Vesterlyng har været et fælles græsningsareal for de omliggende landsbyer langt tilbage i middelalderen og sandsynligvis tidligere. Da udskiftningen fandt sted, hvilket skete i Eskebjerg i 1802, valgte man at bevare byens lyngpart udelt. Græsningsretten tilhørte Eskebjerg, Føllenslev, Alleshave og Havnsø. Lynglaugets første vedtægter er fra 1860, og den fortæller, at 71 gårde har græsningsret, og ”hver af disse må årligen græsses 5 høveder, deriblandt ikke meer end 2 heste”.
Fredningen fastholder, at arealet benyttes som fællesfold for lodsejernes heste og kvier. Badegæster har siden 1920’erne haft adgang, blot skulle lodsejernes henstillinger følges. Stranden har en så tilpas stor udstrækning, at man altid kan finde et roligt sted, hvor vandet og solen kan nydes. Den nøgne strand virker om vinteren indbydende for den sjældne vintertrækfugl bjerglærken, som dog må konkurrerer med løse hunde, som ikke er tilladt, om pladsen. Om sommeren kan tilstrømningen af badegæster mv. dog være af et omfang, som den smalle vej har svært ved at klare. Ligeledes er omfanget af gennemkørende trafik efterhånden et problem for dyrene, de vilde som de udsatte.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Går man tur ind i området fra nord eller fra vest, må man være forberedt på en længere vandring. Stranden er 5 kilometer lang, så er tur frem og tilbage er mindst 10 kilometer. Ved det militære skydeterræn Stold i nord er der en fin parkeringsplads indhegnet med fodhegn. Flere steder langs stranden er opsat 2,5 meter høje tårne, hvor gæster kan forrette deres nødtørft.
Strandens 20 til 40 meters bredde er ganske nøgen. Herfra rejser klitterne sig 2-5 meter, hvor stranden afløses af et kuperet græstæppe. Et stykke længere fra stranden starter de vindblæste buske, hovedsageligt enebær, iblandet områder med tornebuske.
Kørevejen fra nord til syd skærer gennem den østligste del af området. Her må man af og til vente, fordi vejen er optaget af kvæg og heste. Fra kørevejen kan man følge flere veje mod kysten, som alle ender i parkeringsområder omgivet af fodhegn. Det er derfor let at nå stranden og vandet.
Fredningsmyndighederne har afmærket to vandreture med udgangspunkt i den store P6-P-plads, som ligger nærmest indkørslen fra Føllenslev.
Vandreklit-turen er markeret med brune pile i terrænet og den ses på korter her og er omtalt nærmere i Kalundborg Kommunes folder over området. Følges stien helt mod syd kan man opleve den sydlige af de to vandreklitter, som er den letteste at få overblik over i det udstrakte landskab.
Seværdigheder
(1) Plantagen anlagt for at stoppe den nordlige vandreklit. (2) Den sydlige og tydeligste af de to vandreklitter. Klitten kaldes en parabelklit pga. formen, og den bevæger sig stadig mod øst. (3) Flot udsigt over bugten. P-pladsen findes ved at gå mod den brune, søjleformede toiletbygning på P-pladsen.
Fortidsminde-turen er markeret med grønne pile i terrænet. Også denne ses på kortet her og er omtalt nærmere i Kalundborg Kommunes folder over området. Turen kan også påbegyndes fra P-plads lige ved vejen nogle hundrede m fra indkørslen fra Føllenslev og Eskebjerg. Her fører stien mod den mindre stævningsskov Mareskoven. Der er en enkelt sti gennem skoven, som i den nordlige ende forløber midt i et græsområde med en langdysse. Som en perlerække ligger en række bronzealderhøje fra langdyssen ca. 1,5 kilometer mod nordøst til Mareskov.
(4) Mareskoven er en gammel stævningsskov af hassel og el. (5) En række mindre gravhøje fra bronzealderen. (6) Søen mod vest er ualmindelig idyllisk.
Vejbeskrivelse
<p> Fra Kalundborg kører man ad Holbækvejen, rute 23. Efter ca. 5 km er der skiltet mod Kaldred og Eskebjerg. Drej ad Eskebjergvej til Kaldred og Eskebjerg. Her drejes ad Eskebjerg Strandvej, som bliver til Lyngvej. Vælg den store p-plads P6, der er den første p-plads, du møder.</p><p> <i> Indgange til området i bil: <br/> </i> N 55º 43.736' E 011º 15.807' <br/> N 55º 43.864' E 011º 17.697' <br/> N 55º 44.481' E 011º 18.227' <br/> N 55º 44.841' E 011º 18.550'</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047d9841782d34ee4e3&ll=55.738999,11.291199&spn=0.033824,0.060081&z=13&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047d9841782d34ee4e3&ll=55.738999,11.291199&spn=0.033824,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Eskebjerg Vesterlyng </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Fredningsnævnet afsagde både i 1924 og i 1944 kendelse og Overfredningsnævnet i 1945 vedrørende fredningen af det 326 ha store område.
Kendelserne bevarer området som et stort fælles græsningsområde, og publikum har via kendelserne fået friere adgang til arealerne under visse betingelser. Der er anlagt P-pladser stadigt flere steder i området, og det er ikke tilladt at køre udenfor de anlagte veje og P-pladser. Løse hunde er ikke tilladt og man må ikke indsamle dyr og planter.
Tilgroning af især ene er fredningens store problem. Dyrene kan ikke alene holde enebærbuskene nede. Fredningen tillader at fjerne ene, men det sker ikke med samme iver som tidligere, hvor ene blev brugt til brænde og hegn. Der skal en særlig indsats til fra myndigheder og græsningslaugs side for at forhindre tilgroning. I disse år forsøges det bl.a. at holde dyr på arealerne hele året.
Link til fredningskendelse
Eskebjerg Vesterlyng ,1945
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Kalundborg Kommune
Klosterparkvej 7
4400 Kalundborg
Tlf: 59534400
Læs også
Vestsjællands Amts folder om Eskebjerg Vesterlyng (2003)
Kalundborg Kommune har udarbejdet ny folder (2009)
