Eriksholms skovkyster

I J.P. Trap: Danmark (Holbæk Amt) oplyses, at Eriksholm oprindelig hed Vinderup og lå i en nu nedlagt landsby af samme navn. I tidlig middelalder tilhørte jorden Sorø Kloster og siden kronen. I 1556 købte Johan Friis jorderne af kronen. 1583 blev den solgt til Mads Eriksen Vasspyd, hvis søn Erik Vasspyd opførte en ny hovedbygning og ændrede navnet til Eriksholm. Vinderups 11 gårde blev nedbrudt og jorden lagt under hovedgården.

Ejendommen har siden skiftet ejer flere gange. I 1682 overtog søhelten admiral Niels Juel godset, som tilhørte dennes familie indtil 1752.

Godset har siden 1878 været i familien Ahlefeldt-Laurvigs eje.

Den nuværende hovedbygning blev opført 1788 i nyklassicistisk stil. Haven er anlagt i fransk stil.

På øen Munkholm har engang ligget et mindre kloster, mener man, hvor munkene har stået for færgefarten til Langtved i Hornsherred. Efter reformationen blev klosteret nedlagt og Munkholm blev først genopdyrket og beboet i 1800’tallet, hvor der blev bygget en ejendom på øen i 1828. Det fortælles imidlertid, at en lille katolsk menighed forsøgte at overleve reformationen og etablerede en simpel trækirke ”Templet” syd for Eriksholm. Da Roskildebispen fik kendskab til dette, lod han Templet nedbrænde. Stedet gav dog navn til Tempelkrogen, den inderste del af Isefjorden, og Tempelvej fører stadig i dag fra Arnakke forbi Tempelhuse til Tinderbjergskoven på det yderste næs syd for godset.

Achton Friis besøgte Munkholm i 1930’erne og talte med beboerne. Ejerens bedsteforældre var flyttet til øen i 1831. De opdyrkede øen og fik 12 tdr. land under plov – foruden 20 børn. Under opdyrkningen stødte man på adskillige teglsten og fliser i mange størrelser, bl.a. store munkesten. Man fandt også teglklædte gravpladser. Sandsynligvis har munkene haft et teglværk på øen. Familien drev fiskeri og landbrug indtil godsejeren ”tog jorden fra dem i 1912” (ophævede fæstekontrakten) og tilplantede den med birke- og egeskov.

Færgefarten fra Munkholm til Langtved Færgekro har næppe været særlig intens. Oprindelig var der kun et vadested over til øen. Siden byggedes en stensat dæmning, og der blev ophængt en jernskinne, som man slog hårdt på, indtil karlen på Langtved Færgekro kom roende over og hentede den rejsende. Opmærksomheden om området må dog i 1930’erne have været større. Achton Friis klager over, at der er ” for megen ferskvandsidyl og turistattraktion”.

I 1952 blev Munkholmbroen indviet. Det trak mange besøgende til området og har nok været den direkte årsag til, at Eriksholms ejer greve Kaj Ahlefeldt-Laurvig i 1955 tilbød en frivillig fredning.