Enø – Dybsø – Dybsø Fjord
Introduktion
I slutningen af 1600-tallet forsøgte ejeren af Gavnø Slot sig med det første landvindingsprojekt i Danmark. Målet var at inddæmme en mindre bugt i Dybsø Fjord og omdanne området til landbrugsjord. Forsøget mislykkedes, og det inddæmmede område ligger i dag hen som mose. Siden er der ikke gjort forsøg på at inddæmme dele af den lavvandede fjord, og derfor har vi i dag bevaret Sjællands største kompleks af indlandsfjorde i dette område, idet Dybsø Fjord indgår i et større vandkompleks sammen med Karrebæk Fjord.
Fladt ser det ud, men Enø er et spændende sted, hvis man vil nyde naturen. Foto: Kristian Ørsted Pedersen
Landskabet
Dybsø Fjord er en af de typiske sydsjællandske fjorde, der ligger godt beskyttet bag øer, som modvirker den voldsomme kraft fra havet. De to øer, der ligger som en barriere, eller dobbeltkyst, foran fjorden, er Enø og Dybsø. Begge øer består af moræneknolde, men i tidens løb har havet lagt materiale i forlængelse af knoldene, ikke mindst på Enø, så øerne er blevet endnu større. Dybsø kan man kun sejle til, mens der går en bro til Enø, så det er let at komme ud og opleve Dybsø Fjord på nærmere hold. Der findes dog også et par andre steder, hvorfra der er god udsigt over den store Fjord. Dybsø Fjord er lavvandet, og mange steder langs fjordens bredder er der bræmmer af rørskov.
Enø Overdrev er en helt speciel landskabstype – et strandoverdrev som ikke kan opleves ret mange andre steder i det østlige Danmark. Overdrevet græsses for ikke at vokse til.
Barrierekysten beskytter fjorden til højre mod store bølger. Foto: Jan Kofod Winther
Plantelivet
Langs Dybsø Fjords bredder findes der et veludviklet bælte af strandrørsump. Den består overvejende af tagrør og strand-kogleaks , men nogle steder dominerer blågrøn kogleaks . I rørsumpen findes et rigt udvalg af planter som for eksempel kær-svinemælk og mældearter . Bag rørsumpen findes der mange steder strandenge, som når helt ud til fjorden på steder, hvor rørskoven mangler. Her er der ligeledes en artsrig flora med for eksempel strand-malurt , forskellige arter af kokleare , soløje-alant , eng-ensian , nikkende kobjælde , leverurt og salep-gøgeurt ved Jarskov (flere af dem rødlistede).
I selve fjorden findes kransnålealger , som er en karakterplante for området. Efter at spildevandstilledning er blevet afskåret, viser kransnålealgerne markant vækst.
Floraen på Enø Overdrev fortjener særlig omtale. På strandengene og strandoverdrevene her finder man en lang række karakteristiske planter som nævnt under strandengene ovenfor, men her er de meget lettere tilgængelige end andre steder langs Dybsø Fjord. På Enø findes også rødlistede arter som løgurt og eng-ensian .
Rynket rose er en busk, der vokser frem på de overdrev, der ikke afgræsses. Den er ikke velkommen på disse områder.
Nikkende kobjælde er en tørbundsspecialist og holder sig til sandgræsland. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Dybsø Fjord er et vigtigt overvintringssted for mange vandfugle. Tusindvis af ænder, svaner, gæs og blishøns fouragerer i de lavvandede områder. Det giver mulighed for, at der af og til kommer en havørn forbi på udkig efter noget æde. Blandt gæssene lægger man nok mest mærke til de overvintrende canadagæs , men man kan også se flere andre arter, især når gæssene flyver rundt mellem deres forskellige fouragerings- og overnatningsområder. Af andearter er spidsand og troldand udpegningsgrundlag for området som EF-fuglebeskyttelsesområde.
Enø Overdrev og de omliggende lavvandede områder har særlig stor betydning for vandfuglene, og det er også her de er lettest at iagttage. Især om efteråret kan man se mange vadefugle som for eksempel hjejle , almindelig ryle , rødben , strandskade og klyde . Senere på vinteren er det især ænder og svaner som i den øvrige del af Dybsø Fjord. På selve overdrevet ses ofte overvintrende småfugle som bjergirisk og snespurv. Om foråret yngler der mange vadefugle, måger og terner ( fjord- , hav- , split- og dværgterner ) på Overdrevet, som derfor delvis er afspærret.
Klokkefrøen er fredet, men forsøgt genudsat mange steder, bl.a. i det sydfynske øhav.
I vandhullerne på Enø Overdrev findes klokkefrø , hvis karakteristiske stemme kan høres sidst på foråret. Klokkefrøen var tidligere forholdsvis almindelig på Overdrevet, men er gået stærkt tilbage. Også stor vandsalamander kan man være heldig at se.
Ræve er et stort problem på øerne, da de går på hugst blandt ynglefuglene. Bekæmpelse af ræve ved hjælp af f.eks. rævehegn er forsøgt og på Avnø er rævebestanden faldet, mens det ikke er tilfældet på Enø. Flere af ynglefuglen søger mod mere beskyttede lokaliteter som f.eks. Lindholm.
Kulturhistorie
Stejlebanken ved landevejen mellem Vordingborg og Næstved, hvorfra der er god udsigt over Dybsø Fjord, er en gammel henrettelsesplads. Den sidste henrettelse blev udført i 1850, hvor en ung pige, som havde dræbt sit nyfødte barn, blev halshugget og begravet i højen.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Fredningen Enø-Dybsø-Dybsø Fjord kan opleves godt fra følgende steder:
Svinø Strand
Drej fra vej 22 mellem Vordingborg (15 km) og Næstved (13 km) i retning mod Svinø. I Svinø fortsættes mod Svinø Strand. Her findes der en P-plads (N 55º 7’ 24.10” E 11º 43’ 14.14”), kort før vejen ender ved kysten og desuden en P-plads (N 55º 7’ 16.77” E 11º 43’ 20.05”) lidt øst for denne. Fortsæt ad vejen ned til kysten overfor Svinø. Herfra kan man se over på den statsejede ø og opleve det strømfyldte løn mellem øen og fastlandet.
Et kig til Svinø. Foto: Thomas Eriksen
Stejlebanke
Bakken Stejlebanke ligger ved vej 22 mellem Vordingborg (16 km) og Næstved (12 km). Her er der P-pladser (N 55º 8’ 46.23” E 11º 49’ 4.30”) i begge sider af vejen ved en kiosk. En afmærket sti fører op til Stejlebanke, hvorfra der er en storslået udsigt over Dybsø Fjord.
Jarsskov
Drej fra vej 22 mellem Vordingborg (18 km) og Næstved (10) i Vester Egesborg i retning mod Svenstrup. Efter 1,4 km drejes til venstre mod Jarsskov. Ved indkørslen til skoven findes der en P-plads (N 55º 9’ 24.77” E 11º 47’ 7.13”), og herfra kan man fortsætte ind i skoven til fods. Kort tid efter at man har passeret et hus og er kommet rigtig ind i skoven, går der en sti til venstre ud til et fugletårn ved kysten. Fortsætter man ad skovvejen, møder man snart efter en skovvej på højre hånd. Den fører til endnu et fugletårn, som står i skovbrynet med udsigt over enge og kystområder.
Hvis man i stedet fortsætter ligeud ad skovvejen, kommer man til Jarsskov-halvøens sydspids, hvorfra der er udsigt over vandet.
Efter besøget i Jarsskov kan man eventuelt fortsætte til Svenstrup og herfra til Basnæs Havn for at få et indtryk af et lille fiskerleje.
Enø Overdrev
Kør mod Enø i Karrebæksminde. Vejen ender i en P-plads (N 55º 9’ 38.85” E 11º 40’ 44.74”). Gå herfra videre ad markvejen. Efter at man har passeret de første huse på venstre hånd, skal man gå ned på stranden og fortsætte her, da det ikke er muligt at komme ud på Enø Overdrev ad markvejen på grund af et aflåst led. Hvis man ikke kommer ned på stranden i tide, skal man ned af en stejl skrænt, hvor marken begynder. Turen langs strandkanten kan være strabadserende ved blæst og bølger – men er nødvendig for at komme ud i det fredede område.
Bemærk at der er adgangsbegrænsninger visse steder på Enø Overdrev. De kan ses på et kort på P-pladsen og er markeret med pæle på overdrevet. Begrænsningen er i fuglenes yngletid fra 15. marts til 15, juli.
Stejle kystskrænter afløses af de flade strandenge yderst på Enø. Foto: Thomas Eriksen
Hvis man ønsker en vandretur i det fredede område Enø-Dybsø-Dybsø Fjord, kan man eventuelt følge Sjællandsleden. Se nærmere på www.sjaellandsleden.dk
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 11' 27.88", Y: 11º 39' 18.97"
<p> Se detaljeret vejbeskrivelse under turforslag.</p><p> Følg skiltene ad hovedvej 265 fra Næstved mod Karrebæksminde. P-plads ved Enø.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047680ead37525f3949&ll=55.162004,11.6922&spn=0.068644,0.120163&z=12&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047680ead37525f3949&ll=55.162004,11.6922&spn=0.068644,0.120163&z=12&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Enø - Dybsø </a> på et større kort </small></p><p> <b> Offentlig transport <br/> </b> Fra Næstved Station er der busafgange mod Karrebæksminde, som kan være et udgangspunkt for ture mod Enø eller fredningerne mod kyststrækningen mod Dybsø Fjord. Fra Næstved afgår også bus mod Basnæs Skov.</p><p> Se også <a href="http://www.sjaellandsleden.dk/" target="_blank"> Sjællandsleden </a> , hvor info om transport rundt om Dybsø Fjord indgår.</p>
<p> Se detaljeret vejbeskrivelse under turforslag.</p><p> Følg skiltene ad hovedvej 265 fra Næstved mod Karrebæksminde. P-plads ved Enø.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047680ead37525f3949&ll=55.162004,11.6922&spn=0.068644,0.120163&z=12&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047680ead37525f3949&ll=55.162004,11.6922&spn=0.068644,0.120163&z=12&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Enø - Dybsø </a> på et større kort </small></p><p> <b> Offentlig transport <br/> </b> Fra Næstved Station er der busafgange mod Karrebæksminde, som kan være et udgangspunkt for ture mod Enø eller fredningerne mod kyststrækningen mod Dybsø Fjord. Fra Næstved afgår også bus mod Basnæs Skov.</p><p> Se også <a href="http://www.sjaellandsleden.dk/" target="_blank"> Sjællandsleden </a> , hvor info om transport rundt om Dybsø Fjord indgår.</p>
Fredningen og dens pleje
Fredningerne af Enø – Dybsø – Dybsø Fjord er blevet til i fire omgange.
Den gamle henrettelsesplads Stejlebanke blev fredet som kulturhistorisk minde allerede i 1950. Fredningen blev senere ophævet, da området indgik i den større samlede fredning i 1988.
Det særprægede Enø Overdrev blev fredet i 1953 på initiativ af ejerne. Formålet var at bevare den smukke og uberørte natur i området.
I 1975 rejste Danmarks Naturfredningsforening fredningssag på øen Dybsø (138 hektar). Men sagen blev stillet i bero, fordi staten forhandlede med den private ejer om overtagelse. Året efter købte staten øen, og fredningssagen blev derfor sat i gang igen. I 1978 blev øen så fredet, og fredningen fastlagde blandt andet, at Dybsø skal bevares som græsningsoverdrev og ikke må opdyrkes. Desuden blev det stadfæstet, at offentligheden skal have ret til at færdes på øen.
Men endnu manglede fredning af væsentlige kystarealer omkring Dybsø Fjord. Den kom i 1988, hvor 196 hektar smalle kystbræmmer omkring næsten hele fjorden blev fredet for at bevare karakteren af den landskabelige helhed som fjorden og dens kyster udgør. Samtidig ønskede man at forbedre levemulighederne for plante- og dyrelivet og at regulere offentlighedens adgang til visse områder.
Visse af områderne plejes ved græsning. Det er nødvendigt for at holde dem lysåbne og fremme strandoverdrevsvegetationen. Specielt omkring Dybsø Fjord er der behov for pleje af strandengene, der ellers er ved at gro til.
Dybsø Fjord er vildtreservat, Ramsar-område og EF-fuglebeskyttelsesområde.
Link til fredningskendelse
Enø Overdrev , 1958
Dybsø , 1978
Dybsø Fjord , 1953, 1988
Lindholm , 1989
Svinø Strand
Herudover er der ved Karrebæksminde en række fredninger, se beskrivelsen: Strandarealer ved Karrebæk Fjord
Yderligere information
Om fredningerne og deres bestemmelser:
Yderligere information
Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Tlf: 55885588
Læs også:
Miljøministeriet Natura2000-område: Havet mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde .
Naturstyrelsen Vildtreservatet Dybsø Fjord
Naturstyrelsen om Gavnø, Vejlø og Dybsø
