Enebærodde, Hofmansgave
Introduktion
Enebærodde er en smuk, seks kilometer lang, øde odde, der fra den nordfynske kyst strækker sig mod øst og dermed lukker den næsten indsejlingen til Odense Fjord. Her er en af Fyns eneste hedestrækninger, og en tur til fyret yderst ude og tilbage igen er en vandring, man godt kan være stolt af bagefter!
Landskabet
Odden er skabt ved havets nedbrydende virksomhed langs den fynske nordkyst. Materialet er ført af vestenvinden og aflejret, hvor grænsen gik mellem det åbne Kattegat og den mere rolige fjord.
Enebærodde er opbygget af sand-, grus- og rullestensstrandvolde. På den smalleste del, Drejet, er der kun én strandvold, men på Hals – den østlige og bredeste del – findes op til 12 strandvolde bag hinanden med niveauer på 1,3 – 2,3 meter over havet.
Oddens alder er ukendt, men baseret på strandvoldenes niveauer er det nok sandsynligt, at den er skabt i løbet af de sidste par tusinde år, hvor havspejlet stort set har ligget i det nuværende niveau. Odden er afbildet på kort fra 1780, hvor en vej langs Kattegatkysten fører ud til Gabet.
En tur foregår i dag til fods eller på cykel og stadig på strandvolde. Den ene vold efter den anden ligger nu i østlig retning og spærrer næsten fjorden helt af. Havets aflejringer er ofte forholdsvis lave, og ved et ekstraordinært højvande i november 2006 løb Kattegats bølger over odden og ind i Odense Fjord. Det tog tid at få genskabt kysten mod Kattegat.
Ud mod Kattegat er kysten en smal sand- og rullestensstrand, mens den ind mod den beskyttede fjord er præget af strandenge og meget lavt vand, hvor havet har aflejret materiale, der i dag er små, bevoksede øde holme.
Plantelivet
Fyns største hede ligger på den østlige, brede del af odden. Først går man gennem resterne af en plantage, hvor bevoksningerne med østrigsk fyr er nogle af de ældste i Danmark. Desværre er det kun en kulisse ud mod havet, der blev bevaret efter omfattende fældninger for nylig.
På heden vokser hedelyng , klokkelyng , revling , klæbrig limurt , strand-nellike og i de fugtige hedeområder er måske stadig soldug , der er en af vores få insektædende planter.
Der er selvfølgelig også ene på heden, deraf navnet på dette naturområde.
På strandoverdrevene mod fjorden vokser hønsebær .
Den første skov, man møder på sin tur fra P-pladsen ud mod Odden, er den lille Charlottenlund Skov på højre hånd. Den er plantet for 200 år siden som kirsebærplantage og rummer stadig mange kirsebær men også eg. Skovbrynene er meget smukke.
Klæbrig limurt er sjælden – kendes fra nikkende på, at stænglen er tæt besat med kirtelhår. Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Det er samspillet mellem hav og land, der sætter sit præg på dyrelivet. Mange kystfugle yngler på odden, blandt andre stor præstekrave og strandskade . I skoven og på heden yngler rødrygget tornskade og skovhornugle .
Vaderne indenfjords er ofte tørlagte og i træktiden forår og efterår kan her være tusinder af fugle, især vandfugle og svømmeænder, ligesom mange svaner opholder sig her vinteren over her i Egensedybet som farvandet hedder. Knopsvaner og knortegæs er gået voldsomt tilbage i takt med, at ålegræsset er forsvundet, fordi der tilføres for mange næringsstoffer til fjorden.
På Enebæroddes hede findes hugorm , og måske lever snogen stadig derude foruden skov- og markfirben .
De mange forskellige naturtyper gør odden til en vigtig insektlokalitet.
I isvintre er havet mellem Enebærodde og Gabet på den østlige side af indsejlingen til fjorden det eneste isfri område i fjorden, og da kan dykænder og svaner samles i store flokke i vågerne.
Strandskader fouragerer med deres karakteristiske røde næb.
Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Det lille gods, Hofmansgave, ligger lige syd for Enebæroddes ”rod”, og udenfor fredningen, men det er godset, der ejer odden. En smuk to km lang allé af birk og poppel fører til stedet og understreger det særlig landskab, og suppleres med en park med mange sjældne træer. Den er åben for besøgende.
Den smukke, lille herregård lå oprindelig på en ø, Knyle, der senere blev landfast. Hele fjordlandskabet har ændret karakter gennem de sidste 200-300 år i takt med, at store inddæmninger er realiseret. Mange øer blev til små bakker i flade, inddæmmede fjorde.
Der er adgang til Hofmansgaves park, og de smukke gulkalkede bindingsværksbygninger er en fryd for øjet. Her ligger også et lille kunstmuseum for søstrene Hofman-Bang, der er efterkommere af konferensråd Niels de Hofman, der i midten af 1780’erne opførte hovedbygningens tre fløje. I dag ejer en stiftelse stedet.
Enebærodde er næsten kun natur, men Martinegården er i dag spejderlejr, og yderst ude ligger et lille, 14 meter højt fyr, der leder skibsfarten gennem Gabet. Fyret er fra 1869, og ved siden af ligger nogle skanser fra Englænderkrigene i begyndelsen af 1800-tallet.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Fra P-pladsen er der adgang til kysten og vejen ud mod odden. Den mest yndede tur er at gå til fyret yderst ude og tilbage igen. Det er en vandring på 12-14 km. Nyd udsigten til Fyns Hoved og mod Samsø og Endelave. På den årlige aktivitetsdag, ”Fjordens Dag”, er der sejlads for vandrere og cyklister over Gabet.
Vejbeskrivelse
<p> Enebærodde ligger 18 km nord for Odense. Følge rute 162 fra Odense mod Otterup og Bogense. I Otterup er skilt til P-plads (N 55º 32' 59.54" E 10º 29' 42.18"). <br/> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000476e5eda4f277dcf86&ll=55.528631,10.548935&spn=0.136023,0.240326&z=11&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000476e5eda4f277dcf86&ll=55.528631,10.548935&spn=0.136023,0.240326&z=11&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Enebærodde </a> på et større kort </small> <p> Godset Hofmansgave ligger på positionen: N 55º 32' 16.26" E 10º 28' 51.89". </p> <p> Har du ikke fået nok af Odense Fjord, kan det anbefales at besøge den største ø i fjorden, Vigelsø. Efter i årtier at have været intenst landbrug på inddæmmet land, er den nu blevet ren naturø, fyldt med skov, sjapenge, fugletårn og naturskole. </p> <p> På Klintebjerg Havn (N 55º 28' 43.18" E 11º 27' 8.89") på fjordens vestside er der informationer om sejlads til og fra Vigelsø. </p></p>
Fredningen og dens pleje
Enebærodde, 296 ha, fredet 1988.
Fredningen omfatter Enebærodde og en kystbræmme fra oddens rod ned mod Hofmansgave, og medtager også nogle småholme og kyststrækninger. Området blev fredet for at bevare det smukke landskab og sikre gode vilkår for dyr og planter. Ikke mindst har det været en ønske at bevare den lille hede, der er så atypisk på det øvrige Fyn. Endelig er et formål med fredningen at sikre en fortsat offentlig adgang på denne herlige og smukke odde.
Det tidligere amt på Fyn har plejet heden, men den er stadig tæt på at vokse til i fyr og ene.
Link til fredningskendelse
Hofmansgave , 1988
Yderligere information
Om fredningens og dens bestemmelser
Nordfyns Kommune
Østergade 23
5400 Bogense
Tlf: 64828282
Læs også:
Hjemmesiden Fjordens dag om Enebærodde.
Hjemmesiden Odense Fjord
Miljøministeriet: Natura2000-området Odense Fjord
