Ejby Ådal og kystskrænterne
Introduktion
Hvad enten du søger unikke botaniske oplevelser, eller en virkelig storslået natur med vidt udsyn over Isefjorden fra bakkerne over en frodig dyb ådal med et farveorgie af blomster og en å, der virkelig ved, hvordan man skal sno sig – så er Ejby Ådal lige stedet.
Ejby Ådal og kystskrænterne mod nord. Foto: Martin N. Rasmussen
Landskabet
Ejby Å løber i sine sidste kilometer i en dyb U-formet dal – en tunneldal fra øst til vest, hvis sider bliver stedse stejlere. Til sidst er der næsten 30 meters højdeforskel mellem åen og skræntkronen.
Til begge sider for ådalen rejser sig de ligeledes stejle kystskrænter med en smal bræmme af hævet havbund foran, idet landet har hævet sig omkring fire meter siden Littorinahavets maksimum. Det højeste punkt nås mod syd på Flækkebakke med 31 meter, der på toppen krones af en bronzealderhøj. Herfra er et vældigt udsyn over fjordlandskabet.
Ådalen er dannet for omkring 15 000 år siden af vandmasserne ved isens afsmeltning. Kystskrænterne er skabt ved stenalderhavets erosion af kysten. På den tid var det inderste af dalen en lavvandet fjord. Toppene af de småbakker, der ligger yderst i dalen, er resterne af den gamle fjordbund, som åen siden har gravet sig ned i.
På skrænternes sider ses parallelt løbende udskridninger, de såkaldte ”fårestier”. De er trods navnet et geologisk fænomen, der skyldes naturlige udskridninger af den vegetationsholdte overflade. En anden sag er så, at dyrene elsker at gå på dem og dermed forstærker terrasseringen.
Selve åen er et fint eksempel på et ureguleret naturligt slynget åforløb, der yderst endda danner det fineste minidelta.
Ud for de stejle kystskrænter bryder okkerfyldte væld frem, der farver strandens mange sten brune.
Ejby Ådal knytter sig til et retlinet nord-vest forløbende topografisk element, der sandsynligvis skyldes en undergrundsstruktur i kalklagene – en forkastning – en såkaldt skjult dal. Dette element gav sig under den seneste afsmeltning udslag i en sprækkezone, der må have ført meget store mængder af smeltevand i høj fart, hvilket giver sig til kende i meget grove smeltevandsaflejringer langs hele Ejby Ås forløb f.eks. ved Ejby Stenstrøning og ved Uglestrup Mose.
Ejby Ådal, kystskrænterne og Bramsnæs. Foto: Bent Gotfredsen
Plantelivet
Ejby Ådal og kystskrænterne hører til blandt Danmarks allerfineste botaniske lokaliteter. Herfra er registreret over 450 forskellige, her i blandt arter flere sjældenheder.
Her findes tør overdrevsvegetation på skrænterne navnlig de vest- og sydvendte, fugtige enge med væld ved foden af skrænterne og i dalbunden og så strandens flora yderst mod vandet.
Grænserne mellem de forskellige biotoper er ofte så skarpe, at de næsten kunne trækkes op med en hvidtekost. Skrænterne byder på mængder af nikkende kobjælde , bakke-soløje , skov-kløver , sand-frøstjerne , hulkravet kodriver , blodrød storkenæb , due-skabiose , tjærenellike , nikkende limurt , kornet stenbræk , engelskgræs , mat potentil , smalbladet klokke , lav tidsel , bakke-tidsel , stivhåret borst , hjertegræs , vild hør , tyndakset gøgeurt , aks-ærenpris og prikbladet perikon . Den sjældne grenet edderkopurt har her sin største bestand i Danmark.
Under krat og træer på skrænterne vokser mange skovarter, bl. a. liden- og finger-lærkespore , hvid og blå anemone og bingelurt .
I dalbunden er der om foråret gult af eng-kabbelejer og violet af orkideen maj-gøgeurt . Her findes også den sarte lysegule engblomme , den insektædende vibefedt og gul iris .
Ved kysten træffes den gode snapseurt strand-malurt , den c-vitaminholdige læge-kokleare og strandsennep .
På kystskrænterne er vindgnavede slåenkrat og åbne partier med tørbundsflora, men her kan også træffes tætte bevoksninger af tagrør i op til tre meters højde på grund af væld. Under dem kan så hyldebladet-baldrian , bukkeblad , vand-mynte og gøgeurter trives.
Grenet edderkopurt på skrænterne ved ådalen.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Ejby Å er en vigtig gyde og opvækstplads for havørred . Selve ådalen rummer en rig og alsidig insektfauna og masser af markfirben i digerne.
I fem små gravede frødamme søger man at sikre de sjældne padder, f.eks. løgfrø der rent faktisk lugter af løg. Løgfrøen er også registreret i vandhuller ovenfor kystskrænterne. Desuden findes spids- og butsnudet frø samt skrubtudse .
Det ret sjældne markfirben forekommer talrigt på de tørre skrænter.
Markfirben ses på steder, hvor solen opvarmer kroppene.
Foto: Biopix /K. Andersen
Kulturhistorie
I umindelige tider har ådalen og kystskrænterne været afgræssede. Derved er skabt betingelserne for den enestående flora. Stedets vidunderlige natur er derfor i virkeligheden et kulturskabt landskab, hvis opretholdelse er betinget af fortsat afgræsning, for at det ikke skal ”springe i natur” og derved ændres og forarmes til skov, krat, græs og tagrør med en ikke alene anderledes, men også artsfattigere flora.
Neandertalerne ved Ejby
På kystskrænten lige syd for ådalen ligger i ca. 10 meters højde et lag grus med marine muslingeskaller fra Eem-tiden – den sidste mellemistid. Under dette ligger moræne fra forrige istid og over dette moræne fra sidste istid.
Stedet er et af de få steder i Danmark, hvor Eem-lag er blottede. I selve laget har politibetjent Erik Madsen fra Holbæk i 1960’erne udgravet tydeligt tilhugget flint – in situ. Desuden er over 300 tilsvarende stykker fundet på skrænten og på kysten i sekundært leje. Laget blev i første omgang tidsfæstet til Eem ved hjælp af forekomst af muslingeskaller. Det betød, at det var neandertalerne – fladskallerne, der havde skabt redskaberne.
Geologerne accepterede straks dette, mens arkæologerne forholdt sig tvivlende til mennesker i Danmark i sidste mellemistid og betvivlede dateringen, selv om flintredskaberne stærkt lignede nordtyske og engelske fund fra samme tid.
I 1998 har geologer fra Roskilde Universitet foretaget en ny udgravning på stedet, hvor der nu også blev foretaget pollenanalyser. Disse viste, at landet dengang var skovklædt med avnbøg som den dominerende træsort og med et klima lidt lunere end vort. Samtidig bidrog Risø med termolumnicensdateringer af Eem-laget. Disse viste aldre fra 121 000 til 140 000 år med en usikkerhed på ca. 10 000 år.
Hermed er det en kendsgerning, at Erik Madsen har fundet sporene fra en neandertalboplads, fra Eem-tiden. Den har ligget i det skovklædte land ud til datidens Isefjord.
Et redskab som neandertaleren måske har brugt.
Foto: Bent Gotfredsen
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
En vandretur i området både oppe og nede og langs kysterne er en meget smuk oplevelse på alle tider af året og i al slags vejr. Det er muligt at følge kysten helt op til Vellerup Vig.
Tallene herunder henviser til kortet, som du kan downloade foroven:
1. Højt oppe på skrænten står bautastenen Troldbykælling. Det er efter traditionen en troldkælling, der forstenede, da solens stråler ramte hende, fordi hun ikke nåede hjem i tide efter at have revet ned om natten, hvad menneskene havde bygget om dagen på Hyllinge Kirke.
2. Yderst på sydsiden ses ”fårestier”. Badning er mulig. Vandet er fint, men kysten er meget stenet. Ved en lille gammel grusgrav findes en kommunal badeplads med badebro. Desuden har to grundejerforeninger egne badebroer.
Endvidere har naturistforeningen en fornem badebro, som man godt må låne – uden badetøj.
I fredningen er der offentlig adgang til strand, veje, stier og uhegnede arealer. Efter aftale mellem fredningsmyndighederne og de private ejere er der desuden også adgang til de hegnede arealer, hvor der er opsat stenter. I praksis er næsten hele arealet dermed tilgængeligt.
Bemærk, at der kun er adgang over stenterne af hensyn til hegnene, der gerne skulle kunne holde de græssende dyr inde i foldene.
Vejbeskrivelse
<p> Ejby Ådal nås med bil eller cykel ved fra Elverdamsvej, rute 53, lidt nord for Ejby ved at dreje mod Kyndeløse ad Sydmarksvej og derefter følge denne til venstre til Kyndeløse Strandvej. Herfra viser et skilt til venstre til P-pladsen med direkte adgang til ådalen. (Skiltningen Naturistcamping kan følges fra Elverdamsvej).</p><p> Der er også adgang på cykel eller til fods ved fra Ejby Havnevej at holde til højre ad Troldbyvej.</p><p> Endelig kan ådalen nås til fods langs stranden både fra nord og syd.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Der er busstop på Kyndeløse Strandvej.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Ovenstående GPS-koordinater viser til P-plads</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049902efd168741066d&ll=55.707119,11.846952&spn=0.00839,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049902efd168741066d&ll=55.707119,11.846952&spn=0.00839,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Ejby Ådal </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Selve Ejby Ådal på 22 ha blev fredet af botaniske årsager i 1952. I 1996 revideredes fredningsbestemmelserne, og fredningen udvidedes til også at omfatte kystskrænterne under Ejby mod syd og Kyndeløse mod nord, i alt 35 ha.
Fredningens formål er at sikre, beskytte, pleje og forbedre naturforholdene i en af Danmarks allerbedste botaniske lokaliteter. Fredningsmyndighederne har ret til naturpleje. Denne gennemføres regelmæssigt af kommunen ved kratrydning og høslæt.
Sprøjtning og gødskning må ikke finde sted. Der må hverken plukkes blomster eller graves planter op.
Med fredningsnævnets tilladelse er etableret fem små lavvandede ”frødamme”. Fredningsmyndighederne har endvidere efter udvidelsen af fredningen foretaget betydelige kratrydninger på grundlag af en plejeplan for at sikre flora, fauna og udsigt. Endvidere er der oven for selve fredningen med tilladelse foretaget en vandløbsrestaurering i åen for at skabe bedre gyde og opvækstbetingelser for havørred i dens rene vand.
Link til fredningskendelse
Ejby Ådal og kystskrænterne , 1996
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Lejre Kommune
Møllebjergvej 4
4330 Hvalsø
Tlf: 46464646
Læs også
Folder: Gudernes Stræde . Strædet passerer Ejby Ådal
Miljøministeriet Natura2000-område: Ejby Ådal og kystskrænter