Egtved Ådal
Introduktion
Små stier, primitive overnatningspladser og nedlagte jernbanestationer giver mulighed for flere dages oplevelser i dette kuperede og meget afvekslende terræn. Et særdeles børnevenligt besøgsområde, hvortil man kan gå eller cykle fra Vejle ad en tidligere jernbane – og tage en eller flere overnatninger undervejs.
Et enkelt billede kan ikke beskrive ådalens betagende natur – den skal opleves! Foto: Thomas Eriksen
Landskabet
Det er de afvekslende jordbundsforhold, der gør stedet så varieret. Tørre og næringsfattige partier skifter med våde og frodige. Her ligger enge og moser, og de to vandløb Egtved og Vejle åer slynger sig gennem græsningsoverdrev, små heder, krat og kildevæld. Kun nogle mørke, ensformige granplantager dæmper det rige dyre- og planteliv.
Vejle Å udspringer ved Engelsholm Sø længere mod nord, og løber fra nord ind i området. Ved Sønderkær forenes den med den sydfra kommende Egtved Å, og i fællesskab søger de videre mod nordøst gennem et bredt dalstrøg, der er skabt før den sidste istid, men eroderet yderligere af isen. Dalens østlige del er i dag Vejle Fjord.
Udsigt over Nybjerg Mølle overdrev ved Egtved Ådal. Foto: Peer Høgsberg
Plantelivet
Stedet var oprindelig dækket af løvskove. Det viser navne som Egtved Holt og Bøgvad.
Sydøst for den tidligere tørvemose Sønderkær ligger Sortebanke, hvor resterne af den oprindelige naturskov med hassel tjørn , hyld , brombær og vedbend ses. De mange ferske enge, moser, rigkær, elle- og askesumpe, overdrev, småheder og kilder betyder, at her er et paradis for næsten enhver art. I området findes arter som hvid sækspore , lyng-star og bredbægret ensian . Hvid sækspore er en meget sjælden orkide, som findes mindre end 10 steder i Danmark.
Der er også mange svampearter i det kuperede terræn. Et problem er de invasive arter, som det kræver megen energi at holde på afstand. I dette fredede område er det især gyvel der maser sig på.
De fleste af de talrige småskove dyrkes naturnært og mange af dem ligger hen uden synderlig påvirkning udefra.
Hvid sækspore er en meget sjælden orkide.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Fiskehejrer tiltrækkes af de mange dambrug, og nogle gange kan man se et glimt af den elegante, smukke isfugl , der yngler i det fredede område. I plantager, hegn og krat er mange småfugle.
Blandt de mere sjældne fugle, der kan iagttages er fiskeørn og rød glente , mens man kan være heldig at se ynglende bjergvipstjert og rødrygget torrnskade .
I vandløbene lever den sjældne bæklampret, en 12-16 cm lang, ålelignende fisk. Lampretten kaldes også ”niøje” fordi den set fra siden har syv gælleåbninger samt øje og næsebor på linje. De er udstyret med en rund sugemund, og lever hele livet igennem i vandløb. Tidligere var arten almindelig i det meste af landet, men nu findes den mestendels i Jylland.
Der er en del rådyr i dette område, og odderen er ved at indvandre.
Odderen kan man være heldig at se. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Kulturhistorie
Området har været beboet fra tidlig tid. I stenalderen udnyttede folk rigdommen af fisk i åerne. Den 18-årige kvinde fra bronzealderen, Egtved-pigen, har også levet her. Hun blev fundet i 1921, men har ligget i sin egekiste siden 1370 før vor tidsregning. En røllikeblomst i kisten afslører, at hun døde om sommeren. Den velbevarede unge kvinde med uldtrøje, snoreskørt og bæltespænde kan ses på Nationalmuseet.
Jernbanerne har gjort området mere tilgængeligt. De blev ført frem i områdets flade ådale. Bindeballe er en tidligere stationsby på den nedlagte bane mellem Vejle og Vandel. Stationen er bevaret, og delvis museum. Overfor ligger den gamle museumskøbmandshandel.
I en gammel nedlagt grusgrav ved Tørskind er en af Danmarks første land-art-udstillinger. Det er billedhuggerne Robert Jacobsen og Jean Clareboudt, der har opstillet store skulpturer.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der findes et utal af P-pladser og vandreruter i området. Vil man opleve Egtved Ådal og ”Paradis” som et område er navngivet, kan et ske ved at parkere på P-plads (N 55º 37′ 39.45″ E 9º 15′ 55.45″) ved rute 176 ca. fire km fra Egtved mod Billund. Gul rute er på fire km, men den strabadserende tur varer let to timer.
Fra en anden P-plads (N 55º 38′ 50.51″ E 9º 15′ 315.97″) kan du gå en tur på Spjarup Hede, der er en af de største i området.
Se også folderen “Tørskind – Vejle og Egtved Ådale” under Yderligere information, hvor flere turforslag er nævnt.
Vejbeskrivelse
<p> Fredningen ligger ca. 17 km sydvest for Vejle.</p><p> Rute 176 mellem Egtved og Billund fører gennem fredningen, der også opleves fra talrige småveje. 10 afmærkede vandreture. Primitive teltpladser langs den regionale cykelrute fra Vejle – eksempelvis ved trinbrættet Ravning og i Bindeballe.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000476805ce4a8c1cfd23&ll=55.624483,9.253793&spn=0.008481,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000476805ce4a8c1cfd23&ll=55.624483,9.253793&spn=0.008481,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Egtved Ådal </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Dyrkede marker, skove, ådale, moser, småheder og overdrev i Vejle Kommune , 1025 ha, fredet 1963, 1964 og 1980.
En af grundene til at frede disse områder var den tiltagende udnyttelse af råstoffer i form af grusgravning, men også en erkendelse af, at dette kuperede, østjyske landskab er unikt. Det er beboet af landmænd, dambrugsejere, erhvervsrivende og andre, der fra idyllen pendler til og fra arbejde i de nærmeste byer. Fredningen bestemmer at landskabet ikke må ændres. Skove skal stadig drives som skove, der må ikke plantes træer i det åbne landskab, men græsarealer kan opdyrkes i maksimalt tre år. Der må på markerne alene anvendes ukrudtsgifte og i skovene kun ukrudtsgifte og insektgifte. Huse må ikke ombygges så de ændrer udseende.
73 af 94 lodsejere i fredningen protesterede over de første fredningsplaner i 1976, men gennem forhandlinger lykkedes det at nå frem til, at kun to lodsejere ikke ville acceptere erstatningernes størrelse.
Fredningen har medført, at et førhen ret utilgængeligt landskab nu er fyldt med stier som man kan cykle eller gå ad i skove og i det åbne land. Der er flere primitive overnatningsplader og foldere og informationstavler åbner landskabet og øger oplevelsesmulighederne.
Alt er lutter idyl i denne landskabsmosaik, der har været beboet og udnyttet af mennesker i årtusinder. Hvor Egtved Å passerer vejen mellem Egtved og Billund ligger Nybjerg Mølle. Der er ikke offentlig adgang til den private to-etagers mølle fra 1850. For nogle år siden blev åen ført udenom møllen i et stryg, så fiskene stadig kan komme opstrøms.
I mange år var dambrug den største påvirker af miljøet. Flere af dem leder store mængder næringsstoffer ud i åerne. Naturfredningsforeningen ønskede ét af dem lukket i forbindelse med fredningssagen, men det ville overfredningsnævnet ikke gå med til.
Fredningerne har betydet, at området i dag er gennemvævet af vandrestier og cykelstier, mens primitive overnatningspladser er placeret ved såvel natur- som kulturhistoriske perler, som Ølgaard, Bindeballe station, Ravning Station, Vingstedcentret og Kvak Mølle.
Link til fredningskendelser
Nybjerg Mølle , 1980
Egtvedpigen , 1963
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Vejle Kommune
Skolegade 1
7100 Vejle
Tlf: 76810000
Læs også:
Tørskind – Vejle og Egtved Ådale
3-D kort over Vejle og Egtved Ådale
Miljøministeriet Natura2000-området: Egtved Ådal
Folder: Vejle Ådal på hjul