Dybbøl Banke

Dybbøls militære historie starter under 1. Slesvigske krig i 1848-50, hvor danskerne kæmpede mod de slesvigske-holstenske oprører. Kampen bølgede frem og tilbage, og på et tidspunkt må danskerne trække sig tilbage til Als og Fyn. Danskerne får anlagt Dybbøl Skanser som et brohoved og får slået fjenden dagen efter, at skanserne står færdige.

Efter krigen bliver skanserne udbygget og i 1862 stod der ti skanser færdige. I virkeligheden ønskede hærledelsen at bygge en meget stærkere befæstning med en række forter, men de fik ikke bevilget penge hertil – derfor de meget svagere skanser. Og de kom meget hurtigt under stort pres.

For i november 1863 lavede den danske regering en fællesforfatning for kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig – og det var sydslesvigerne bestemt ikke enige i – de ville hellere tilsluttes Det Tyske Forbund (som bestod af 39 store og små kongeriger, fyrste- og hertugdømmer og fristeder). Så Det Tyske Forbund besluttede at rykke ind i Holsten og Lauenburg i julemåneden og 1. februar 1864 beslutter Preussen og Østrig sig også til at sende mange flere tropper – og nu er det en rigtig krig mod det danske monarki.

Og forsvarsværket Dannevirke (20 km nord for Ejderen i nuværende Tyskland) kunne slet ikke stoppe tropperne syd fra, for Dannevirke var bestemt ikke blevet færdigbygget, så soldaterne fortrak hurtigt mod Dybbøl. 40.000 mand er på tilbagetog, hvoraf 26.000 går mod Dybbøl og resten går videre op i Jylland.

18. april 1864 starter den Preussiske Overkommando et massivt bombardement af Dybbøl Skanser fra Broagerland stik syd for skanserne, hvor danskerne desværre forventede angreb fra vest . Tyskerne landsatte soldater på Dybbøl Bankes sydkyst og de kunne i læ af de mange erosionsslugter ned mod vandet bevæge sig skjult op mod de danske skanser og sætte angreb ind østfra. De mange gravede løbegange og levende hegn i området var også medvirkende til, at soldaterne kunne bevæge sig uset over længere afstande.

Da dagen er overstået, har danskerne tabt og trukket sig tilbage til Als. 1200 preussiske soldater er døde og 1669 døde danskere samt 3131 taget til fange eller deserteret.

25. april forsøger England en fredsforhandling, der ikke lykkes, for danskerne står fast på, at en ny grænse skal trækkes ved Dannevirke. 29. juni 1864 sætter preusserne gang i krigen igen og angriber de bl.a. danske soldater på Als. Her mister over 3000 danskere livet eller bliver tilfangetaget. Hele Jylland er nu besat og modløsheden i Danmark er udbredt. Fredsforhandlinger genoptages og en fredstraktat underskrives 30. oktober 1864.

Sejrherrerne er nådesløse ved fredsforhandlingerne i Wien, og Danmark må betingelsesløst afstå hertugdømmerne. Der kan end ikke tilstås danskerne garantier for god behandling af den dansksindede del af befolkningen i Nordslesvig. Danmarks nederlag er totalt.

Danmark mister Slesvig, Holsten og Lauenburg og dermed to femtedele af landets samlede størrelse. Indbyggertallet reduceres fra 2.6 mio. til 1.6 mio. mennesker. Grænsen trækkes ved Kongeåen syd for Kolding.