Brejning Krat
Introduktion
Vestjylland er præget af store, monotone nåletræsplantager plantet i de sidste 200 år. Men der findes også skove med løvtræer og en righoldig natur – oven i købet med en årtusindgammel, spændende historie. Det fredede Brejning egekrat er en af disse løvskove.
Landskabet
I bakkeølandskabet øst for herregården Brejninggård ligger Brejning Egekrat på en vestvendt skråning. Om foråret står de lysegrønne ege og andre løvtræer som kontrast til de omgivende landbrugsjorder, og om efteråret lyser krattets gule og røde løv op i landskabet, indtil vinteren sætter ind. Egekratttene var oprindelig blandede løvskove, men hugst og græsning har op gennem tiden betydet, at egen er blevet det dominerende træ. Egens løv lader – i modsætning til bøgens – meget lys slippe igennem ned til skovbunden. Derfor kan der vokse mange blomster og buske i skovbunden – og derfor rummer egekrattene et særligt righoldigt plante- og dyreliv.
Plantelivet
De lysåbne egekrat rummer et rigt og varieret planteliv med mosser, blomster, slyngplanter og store buske.
Udover egetræer finder man røn , bævreasp , tørst , tjørn og birk .
I skovbunden kan man være heldig at se den sjældne, fredede orkide sværd-skovlilje og den lille ejendommelige ulvefod , der er efterkommer af planter, der levede i perm- og kultiden for 250 millioner år siden. En af de mest almindelige blomster i skovbunden er den smukke, hvide skovstjerne , der minder om den hvide anemone. Men også alm. kohvede , der er knyttet til sur og mager jord, dominerer de fattigere dele af egekrattet. Mange steder i egekrattet føler man sig hensat til en jungle fuld af lianer. Det er kaprifolier , der slynger sig højt op i egetræerne, og som dufter dejligt, når de blomstrer.
Dyrelivet
Dyrelivet i egekrattet svarer til andre løvskove. Man kan være heldig at møde råvildt , ræve og grævlinge i skoven. Den varierede vegetation – ikke mindst de tætte kaprifolier – giver skjul og føde til mange småfugle. I udgåede ege og bævreasp findes mange steder forladte spættehuller, der er taget i brug af stære .
Kulturhistorie
De mere end 100 større og mindre egekrat, der findes i Jylland – fortrinsvis i Midt- og Vestjylland – er rester af løvskove, der i forhistorisk tid dækkede hele Danmark. For 5-6.000 år siden begyndte stenalderbønderne at rydde skoven, og rydningen fortsatte, indtil skovene for 200 år siden næsten var udryddet.
De eneste steder skovene fik lov at stå, var på meget magre jorder, på åskrænter og andre steder, som ikke kunne dyrkes.
Også de sidste rester af skovene blev udnyttet. Bønderne hentede træ til risgærder, til skafter til rive, leer og andre redskaber og til tømmer – og bøndernes dyr græssede i skovbunden.
De blandede løvskove udviklede sig til egekrat, dels fordi dyrene ikke så godt kunne lide egens bark, der er fuld af garvesyre, dels fordi egen kunne bruges på en helt speciel måde – nemlig gennem stævningsdrift. Når en eg blev fældet, skød den en masse skud fra stubben. Nogle af skuddene blev skåret af til hegn. Nogle af de skud, der var tilbage og som voksede sig lidt tykkere kunne bruges til redskaber. Til sidst kunne enkelte skud vokse sig store til træer, der kunne bruges til bygningstømmer og til skibsbygning.
Når de sidste stammer blev fældet efter måske 100 år, kunne hele processen begynde forfra igen.
Hverken græsning eller stævningsdrift foregår længere i egekrattene. Derfor spreder ”ukrudt” i form af nåletræer og bævreasp sig. Til gengæld kan man ofte finde rester af stævningsdriften i form af grupper af egetræer, der står i ring omkring den oprindelige stub, der nu er helt rådnet væk.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der findes to afmærkede vandreture i Brejning Egekrat. Udover den smukke, varierede skov kan man opleve fortidsminder og enkelte lyngklædte lysninger. Den nordligste sti fører gennem en del af krattet, hvor der græsser heste og får. Her kan man tydeligt se, hvordan dyrenes bid helt kan ændre krattets karakter. De mange krogede egetræer ligner en troldeskov og er spændende klatretræer for børn og barnlige sjæle.
Vejbeskrivelse
<p> Fra Videbæk ad Vægerskildevej. Efter ca. 1½ km drej til venstre ad Kratvej, der løber gennem krattet. Vandrestierne udgår fra rastepladsen i krattets østside.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000475570bb3c2ad99ec8&ll=56.109241,8.569808&spn=0.008376,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000475570bb3c2ad99ec8&ll=56.109241,8.569808&spn=0.008376,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Brejning Krat </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Den centrale del af Brejning Egekrat blev fredet i 1920 – som en af de første fredninger i Danmark, kun tre år efter at den første naturfredningslov var trådt i kraft. Formålet med fredningen var at bevare den helt specielle egebevoksning.
I 1982 blev fredningen udvidet og moderniseret for at forbedre adgangen til krattet og for at give mulighed for pleje.
Hvis egekrattene med deres helt specielle planteliv og historie skal bevares, må de plejes dels ved at fjerne nåletræer og andre ”fremmede” træer, dels ved at efterligne de driftsformer, der skabte egekrattene. Som led i plejen afgræsses dele af Brejning Egekrat af får.
Af andre fredede egekrat i det tidl. Ringkøbing Amt kan nævnes – fredningsår i parentes: Barslund (1950), Brosbøl (1946), Hjelm Hede (1946), Fuglsang (1970), Ginderskov (1974) Haderuplund (1982), Keldsmark (1947), Krathus (1953), Linnebjerg (1979), Stenholt (1962), Stoubæk (1975), Stubbergård (1980), Tangsgård (1972), Taulund (1958), Tiphede (1951), Troldtoft (1970) og Ølgyde (1949)
Link til fredningskendelse:
Brejning Egekrat , 1982
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
Tlf: 99742424
Læs også
Folder om Brejning Krat
