Bramslev Bakker og Valsgård Bæk
Introduktion
Det er de meget stejle skråninger ned mod Mariager Fjord, der præger dette utrolig smukke landskab, som Danmarks Naturfredningsforening i sin tid tog initiativ til at få fredet. Andre havde planer om opførelse af sommerhuse. Nu er der anlagt flere afmærkede vandreruter i dette spændende stykke fjordlandskab. Udsigten over fjorden fra P-pladsen ved Restaurant Bramslev Bakker er blandt de mest imponerende i Nordjylland. For et symbolsk beløb på 5 kr. er det muligt at køre ned til Bramslev Bakkers strand, som ligger ved foden af bakkerne. Stranden er handicapvenlig og har nu i flere år været tildelt Blå Flag.
Landskabet
De fredede områder ligger ned til Mariager Fjord, som skærer sig ind i landskabet og er meget varieret med dybder på op til 30 meter i den indre del. I fjordens østlige del er den meget lavvandet, med en smal strømrende øst for Dania. Denne særlige udformning, sammen med store inddæmninger omkring udmundingen i Kattegat, betyder, at fjorden er særlig sårbar over for udvaskning af næringsstoffer fra især landbrug, dambrug og industri.
Centralt i fredningen løber erosionsdalen med Valsgård Bæk oppe fra landsbyen Valsgård og ned til fjorden. De stejle skrænter er en brat afbrydelse af det mere jævne, højtliggende landbrugsland, der omgiver fjorden. Valsgård Bæk er bevaret stort set ureguleret, og er kun opstemmet ved Hjerritsdal vandmølle. Omkring denne store dal findes talrige sidekløfter, og flere steder skærer kløfterne sig ned til grundvandet, der trænger frem som væld og kilder.
Yderst i ådalen findes fladtliggende havaflejringer som er afsat, da fjorden i stenalderen stod 4-5 meter højere end i dag. Jordbunden i området skifter meget mellem sandet og leret jord. Bramslev Bakker, såvel som andre arealer i ådalen, består af overdrev med krat med enebærbuske.
Plantelivet
På overdrevene i de fredede områder veksler græs- og lyngarealer med tætte krat af især ene . Enekrattene er særligt imponerende ved Bramslev Bakker, hvor enkelte træer når 6-10 meters højde. De enebærbuske, der har bær, er hunner, og de kan have tre slags bær. Første års bær er små og lysegrønne, andet års bær er hvidgrønne og tredje års bær er sortblå. En lille håndfuld af de sortblå bær, og gerne efter lidt frost, er fremragende i en flaske snaps.
Enebærbuskene er dog ikke ene om at præge de fredede områder. Her findes også omkring 25 andre arter af træer og buske med bævreasp , eg , seljepil , vild rose , hvidtjørn og vild æble som de mest iøjnefaldende. Her er også brombær og blåbær . Den gamle driftsform med afgræsning har i en periode været ophørt, så især de vilde roser danner et tæt vildnis.
Af mindre urter i Bramslev Bakker skal nævnes bølget bunke , fladstjerne , vellugtede gulaks , guldblomme , hedelyng , håret og smalbladet høgeurt , majblomst , gul snerre og almindelig stedmoderblomst . Langs vandløbene i kløften med Valsgård Bæk findes højtvoksende vegetation med almindelig mjødurt og tagrør , samt visse steder krat med rødel og forskellige pilearter. På de fugtige enge vokser sød astragel , engblomme , kødfarvet gøgeurt , maj-gøgeurt , plettet gøgeurt , eng-troldurt og vibefedt .
Engblomme – en karakterplante for de danske enge, nu forsvundet mange steder pga. gødskning og dræning.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Det afvekslende og fredelige landskab giver gode levesteder for en lang række dyr. Rådyret er almindeligt, og der er også ræve , grævlinger og harer i området.
Det afvekslende landskab med tætte krat, skove og åbne hede- og overdrevsarealer huser et meget rigt fugleliv. Her yngler blandt andet grønspætte og skovsneppe, foruden nattergal , bynkefugl , misteldrossel , spætmejse , træløber, rødrygget tornskade og karmindompap. Man kan også være heldig at høre og se den flotte pirol i området – der er dog kun 10-12 ynglepar tilbage i hele landet. I rørbevoksningen høres græshoppesanger , kærsanger , rørsanger og rørspurv . Musvåge , tårnfalk og spurvehøg er almindelige.
Den hurtigt strømmende Valsgård Bæk tiltrækker sjældne fugle som isfugl og bjergvipstjert . Vandstær ses om vinteren. Hvert år i november-december søger mange havørreder op gennem Valsgård Bæk for at gyde i bækkens fine grusbund. Ved vandmøllen er der anlagt en fisketrappe af modstrømstypen.
I flugten kendes misteldrossel på det meget specielle flugtkald, som er et langt, tørt trrrrr. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
I landsbyen Valsgård (ved nr. 4 på Karlsvej) ligger mellem et par huse et imponerende dyssekammer, der tidligere var en del af en langdysse. I det bakkede landskab omkring fredningen ses en hel del gravhøje fra bronzealderen, som er med til at fortælle om agerbrugernes bosættelse nær fjorden.
Valsgård er opstået som direkte følge af bronze- og jernalderens agerbrugsbosættelser, og der er næppe tvivl om, at bakkerne ned mod fjorden har været landsbyens fælles græsningsareal (altså overdrev) gennem mange århundreder.
De nuværende møllebygninger ved Hjerritsdal Vandmølle er fra omkring 1830, men der har været mølledrift på dette sted siden 1400-tallet. Møllehjulet er placeret inde i møllebygningen, hvilket er et specielt træk for de himmerlandske vandmøller. Andre steder i landet er overfaldshjulet som regel placeret uden for gavlen eller ved den ene ende af møllehusets facade. Mølleriet er intakt, men ikke i drift. Møllebygningerne ligger lavt foran dæmningen, som opstemmer åen og danner mølledammen.
Navnet Bramslev Bakker kommer af mandsnavnet Bram og lev, som tilsammen betyder ”Brams ejendom”. Det imponerende enebærkrat i bakkerne er opstået på grund af afgræsning gennem århundreder. Enebær er en af de få buske, som ikke bliver nedbidt af fårene.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Turforslag og seværdigheder
Der findes flere afmærkede vandreruter i området. En grøn, fra landsbyen Valsgård til Hjerritsdal Vandmølle, der er på 2 km. En blå, fra vandmøllen og rundt i ådalen, langs fjordkysten og agerlandet, der er 6 km lang. En gul, der går rundt i Bramslev Bakker, og som er cirka 4 km lang. Desuden er der en afmærket rute på 3 km, et ”spor i landskabet”, omkring Søndergårde.
Turforslag
Et førstegangsbesøg fører ofte ned til P-pladsen ved Restaurant Bramslev Bakker, hvor man har en af de smukkeste udsigter her til lands. Her kan man følge blå tur. Men ellers kan vandreturen omkring Søndergårde anbefales, da den blander de naturmæssige og de kulturhistoriske seværdigheder. Ruten er cirka 3 km lang, og selvom den ligger i et bakket terræn, er den nok den mindst anstrengende i området. Det er den grønne tur på kortet ovenfor.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
Valsgård. Landsbyen er opstået som følge af bronze- og jernalderens agerbrugsbosættelser, og bakkerne har været landsbyens fælles græsningsareal.
1. Hjerritsdal Vandmølle. Den fredede vandmølle er fra omkring 1830, men der har været mølledrift på dette sted siden 1400-tallet.
2. Søndergårde. Navnet kendes allerede fra 1611 og tyder på en enligt beliggende gård i sognets sydlige del, adskilt fra resten af sognet af Valsgård Bæk. I dalen møder man gårdens omkring 100 malkekøer samt kvier og kalve. Gården har en gårdbutik.
3. Fjordkig. Udsigten fra P-pladsen er blandt de mest imponerende i Nordjylland. Stranden neden for bakkerne er handicapvenlig og har nu i flere år været tildelt Blå Flag.
4. Gravhøje. De mange gravhøje, som ligger i grupper, er et vidnesbyrd om agerbrugernes bosættelse nær fjorden i bronzealderen.
Vejbeskrivelse
<p> Fra rute 541, Hobro-Hadsund-landevejen, er der skilt i Valsgård til Bramslev Bakker. Vil man besøge vestsiden af ådalen (med blandt andet vandmøllen), kører man fra rute 541 ned ad Hjerritsdalvej, knap 2 km fra Hobro.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Busrute 58, der kører mellem Hobro og Hadsund, har stoppested i Valsgård, hvorfra en afmærket sti fører ned gennem det fredede område.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Ovenstående koordinater viser P-pladsen på Hjerritsdalvej, tæt ved vandmøllen.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.65141&longitude=9.8683&zoom=14&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
I 1934 blev 26 hektar af Bramslev Bakker fredet for at beskytte det skønne landskab mod sommerhusbebyggelse. I 1971 blev 74 hektar af dalen omkring Valsgård Bæk fredet, blandt andet for at bevare de naturhistoriske og geologiske værdier.
For at bevare den meget artsrige urtevegetation på overdrevene udføres naturplejen ved at fjerne uønsket opvækst, samt ved afgræsning med får, kreaturer eller heste.
Link til fredningskendelse
Bramslev Bakker , 1934, 1971
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf. 97 11 30 00
Læs også
Folder: Hegedal og Bramslev Bakker, udgivet af Mariagerfjord Kommune
Folder: Sporet ved Søndergårde, udgivet af Landbrugsraadet m.fl., 2002