Brahetrolleborg, stengærder og træer
Introduktion
Herregården Brahetrolleborg nordøst for Korinth på Sydfyn oprinder fra Holme Kloster, som blev grundlagt af munke i 1100-tallet. Efter reformationen i 1536 overgik klosteret via kronen til private hænder. I slutningen af 1700-tallet stod godset i spidsen for landboreformerne på Fyn under ledelse af grev Reventlow. Brahetrolleborg Slotskirke, der danner slottets nordfløj, rummer en døbefond udført af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen.
De fredede stengærder på Brahetrolleborg danner et omfattende mønster over et stort areal, der strækker sig fra Brahetrolleborg til herregården Flintholm ved Hundstrup. Pilegyden mellem Brændegård og Pilshuse er over store stræk omgivet af særdeles flotte stengærder.
Brahetrolleborgs smukke kirkespir og slot. Foto: Torben Gang Rasmussen
Landskabet
Landskabet sydøst for Brahetrolleborg omkring Brændegård Sø og Nørresø er overvejende skovklædt og forholdsvis udramatisk med højdeforskelle på mindre end 20 meter. Syd for Nørresø er der mange små lavninger, som er spor efter dødisklumper, isen efterlod da den smeltede bort fra Fyn. Dengang må landskabet have været meget stenet. Stenene er siden samlet og brugt til opbygning af egnens mange stengærder.
Et af Brahetrolleborgs mange stengærder. Foto: Torben Gang Rasmussen
Plantelivet
Stengærderne på Brahetrolleborg følger de fleste steder grænser mellem skov og ager eller danner vejkanter. De er mange steder levested for en artsrig flora af både vilde og indførte planter. Bregnearter som engelsød og almindelig mangeløv træffes almindeligt. Stengærderne huser desuden en flora af indførte prydplanter som rød stenurt , hvid stenurt , bjerg-stenurt , gul lærkespore og vedbend-torskemund . Gamle krydderi- og lægeurter forekommer også. Endelig spiller lav- og mosfloraen, som danner en smukke mosaikker af gule, grønne, grå og hvide felter en rolle, forudsat at stengærderne holdes lysåbne og ikke vaskes med klor eller sprøjtes.
Kulturhistorie
Et stengærde er en vold af sten opført med henblik på at danne skel mellem sogne, ejerlav, marker og ejendomme eller for at holde kreaturer ude fra skov eller dyrkede marker. Gærderne giver det fynske landskab karakter og kan fortælle om gamle besiddelser, landsbystrukturer foruden mark- og skovinddelinger. De ældste gærder er ofte bugtede og opført i middelalderen, mens de snorlige gærder stammer fra udskiftningen omkring år 1800. På hele Fyn findes ca. 7000 km gærder både sten- og jordgærder, som er beskyttet imod ødelæggelse.
Brahetrolleborgs historie går tilbage til 1172, hvor der her blev anlagt et cistercienserkloster, Holme Kloster. Kirken er fra denne tid. Slottet er primært bygget i 1500-tallet, men undergik en større ombygning i 1868-71.
Ture og seværdigheder
Download kort og turmulighed (PDF-fil)
Tur og seværdigheder (numrene henviser til kort ovenfor, som kan downloades)
Flotte stengærder findes langs Pilegyden (1), der strækker sig fra Brændegård til Pilshuse. De gamle fredede bøge i østenden (2) af Nørresø kan kun besøges til fods eller på cykel fra P-pladsen ved Brændegårdsvej umiddelbart vest for Nørresø. Desuden bør Brahetrolleborg Slotskirke (3) besøges. Kirken rummer en døbefond skabt af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen.
Det er muligt at gå rundt om Nørresø – søkig er dog ikke altid det bedste.
Vejbeskrivelse
<p> Brahetrolleborg ligger umiddelbart nordøst for Korinth. P-plads ved Brahetrolleborg Slotskirke (GPS N 55° 9.240' E 10° 21.060'). Desuden P-plads ved Brændegårdsvej (GPS N 55° 8.798' E 10° 21.942') umiddelbart vest for Nørresø, som kortet herunder viser til.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004816d8c06b1d50556d&ll=55.151805,10.352211&spn=0.034331,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004816d8c06b1d50556d&ll=55.151805,10.352211&spn=0.034331,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Brahetrolleborg, stengærde </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Mere end 30 kilometer stengærder på Brahetrolleborgs jorder er fredet ved overenskomst i Fredningsnævnet i 1962. Sagen blev rejst i forlængelse af et tilbud fra ejeren af Brahetrolleborg. I følge overenskomsten må stengærderne ikke fjernes eller ødelægges, og der må ikke pløjes eller graves så tæt til gærderne at de ødelægges.
Desuden er en række gamle træer og trægrupper på Brahetrolleborgs jorder fredet ved en deklaration fra 1925. Selvom flere af træerne i dag er fældet, findes nogle stadig. Bl.a. langs skovvejen langs de østlige bredder af Nørre Sø. En gammel og fredet abbeline findes vistnok stadig i Brahetrolleborg Slotspark. Om den 60 armede bøg i Kræmerhaven og den kuppelformede eg i Høbbet Skov stadig findes er uvist.
Link til fredningskendelse
Brahetrolleborg Stengærder , 1951
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Faaborg-Midtfyn Kommune
Tinghøj Allé 2
5750 Ringe
Tlf: 72530530
