Brabrand Sø og Aarhus Ådal

Introduktion

Aarhus Ådal strækker sig som en bred, grøn kile fra Tåstrup Sø lige vest fra landsbyen Tåstrup ind mod centrum af landets næststørste by Aarhus. Ådalen omfatter Brabrand Sø og den nyetablerede Årslev Engsø, der gennemstrømmes af Aarhus Å og Lyngbygård Å. Området byder på fine naturoplevelser især for fugle- og landskabsinteresserede. Brabrandstien, som blev anlagt i 1956 omkring Brabrand Sø, giver et imponerende udsyn over søen omgivet af enge og brede rørsumpe. Sidenhen er stien udvidet ved Årslev Engsø og forbundet med Vandreruten Aarhus-Silkeborg. Flere steder er der opført fugletårne.

Fredningen omfatter de nærmeste omgivelser af Brabrand Sø og Årslev Engsø.

Østenden af Brabrand Sø hvorfra Aarhus Å løber videre mod øst gennem byen med udløb ved Aarhus Havn. Foto: Søren Højager

Landskabet

Brabrand Sø og Årslev Engsø ligger i forlængelse af hinanden i en bred tunneldal omgivet af morænebakker, der rejser sig udramatisk op mod 80-90 meters højde. I vest tilfører Aarhus Å og Lyngbygård Å årligt 60 millioner m³ vand til de to søer. I øst afvandes Brabrand Sø af Aarhus Å.

Omkring Brabrand Sø findes småskove, hegn og agerjorde. Bebyggelse præger især landskabet på nordsiden ved Brabrand. Øst for Brabrand findes Naturcenter Sølyst, som drives af Aarhus Kommune. Naturcentret er indrettet i en tidligere landbrugsejendom. Syd for Brabrand Sø findes kolonihaver og et mindre villakvarter ved den nedlagte Stavtrup Station. Døde Å løber ud i sydøstenden af Brabrand Sø. Åen er omgivet af lave, vinteroversvømmede enge og modtager renset spildevand fra Viby Renseværk.

Den lavvandede Årslev Engsø blev i 2003 etableret som naturgenopretningsprojekt og vil med tiden udvikle sig med enge og brede rørsumpe. Syd for søen ligger herregården Constantinsborg, som har navn efter Constantin Marselis, der i 1677 overtog ejendommen efter sin far Gabriel Marselis. Hovedbygningen er fra 1802, mens de imponerende avlsbygninger i tilhuggede marksten er fra 1870’erne. Gården er privatejet.

Det spektakulære broforløb – kaldet “trebroer” – der fører Brabrandstien under 3 jernbanebroer og samtidig over og langs med Aarhus Å. Foto: Søren Højager

Plantelivet

Brabrand Sø er et gammelt kulturpåvirket økosystem. Vandets høje indhold af næringsstoffer har givet vækst til en bred rørsump af tagrør . På søen ses gul- og hvid åkande . I småskovene findes en muldbundsflora med blandt andet hvid- og gul anemone , vorterod , desmerurt og bingelurt . Langs Brabrandstien er en rig grøftekantsflora som stedvis brydes af selskabelige bevoksninger af læge-kulsukker og rød hestehov .

Plantelivet ved Årslev Engsø er under udvikling. Tidligere blev området drænet og opdyrket. I 2003 blev hegn og krat fældet og søen skabt. Der fandtes ingen egentlige engplanter. Over store arealer satte meterhøje tidsler og dueurter sit præg. Men i 2004 indførtes balanceret græsning og høslæt. Siden har bidende ranunkel , kattehale , kær-galtetand og vejbred-skeblad etableret sig. Med tiden vil trævlekrone , eng-forglemmigej , maj-gøgeurt og andre klassiske engplanter måske dukke op. De lavvandede områder vil uden tvivl vokse til i rørsumpe.

Trævlekronen kan godt lide fugtig bund. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Dyrelivet

Med kikkert kan man året rundt fra Brabrandstien eller fra et af fugletårnene gøre fine iagttagelser af fuglelivet. Midt i marts ankommer grågæssene fra deres vinterophold i Sydvesteuropa (hvis de da ikke i milde perioder er her hele året) og gør følgeskab med andre rastende andefugle, blandt andet gravand , pibeand , skeand , troldand , taffeland , gråand og sjældnere ænder som knarand og spidsand . Fiskehejre er almindelig i Ådalen. En ynglekoloni findes i Storskovens trækroner mellem Stavtrup Station og Constantinsborg. Førhen fiskede de store fugle i kanten af rørsumpene omkring Brabrand Sø. Nu søger de fleste fiskehejrer føde i Årslev Engsø. Af ynglende rovfugle forekommer rørhøg , musvåge , tårnfalk og spurvehøg . Størst opmærksomhed tiltrækker rørhøgen med sin slanke kropsbygning og elegante glideflugt hen over rørene med løftede vinger. Desuden yngler fire lappedykker -arter i ådalens to søer.

Ved solnedgang hen på efteråret danner større stæreflokke ”sort sol” under deres indflyvning til overnatningspladserne i poplerne især i vestenden af Brabrand Sø. Skuet er en elegant opvisning i koordineret akrobatik. Desuden rummer Årslev Engsø i efteråret hundredvis af rastende gråand, krikand og pibeand, forudsat at jægere ikke har skræmt fuglene væk. I november ankommer sangsvanen . Den kendes på det gule næb og trompeterer vinteren igennem højlydt, især på kolde, stille aftner.

De klareste fuglestemmer i ådalen høres i weekender, hvor der ikke er generende støj fra omgivende vejanlæg.

Sangsvanen er en dansk vintergæst. Dens kraftige, gjaldende stemme skyldes en særlig forlængelse af luftrøret, der slynger sig ned i en hulning i brystbenet. Foto: Biopix /Nils Sloth

Kulturhistorie

I vikingetiden var Brabrand Sø og Årslev Engsø en fjord, der strakte sig 11 km ind i dalen til Skibby, hvor man, som stednavnet angiver, kunne sejle til. Med bygning af vandmøllen Århus Mølle i slutningen af 1200-tallet ophørte sejladsen.

På grund af lav vandføring i sommerperioden var Aarhus Mølle nødt til at holde høj vandstand med oversvømmelser af oplandets enge til følge. En interessekonflikt, som opstod mellem Århus Mølle og de lokale bønder, der anvendte engene til græsning og høslæt, ophørte først i 1873, da mølledriften blev indstillet.

Nu var afvanding af Årslev Engsø på dagsordenen. Landindvindingen startede i 1924 og sluttede midt i 1960’erne, hvor Aarhus Å blev inddiget og engene drænet. Lokale miljøbevægelser bl.a. Danmarks Naturfredningsforening var tidligt ude med kritik af forholdene. Midt i 1980’erne kom de første debatter i Aarhus Byråd om fremtiden for Årslev Engsø. Efter omfattende jordarbejder med tilbagelægning af Aarhus Å i et slynget forløb blev Årslev Engsø gendannet den 19. marts 2003.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Et veludbygget net af stier omgiver de to søer i fredningen. Stien rundt om Brabrand Sø (10 km) er asfalteret og kan benyttes af cyklister, motionister, rulleskøjteløbere og gående. Stien er handikapvenlig. Omkring Årslev Engsø (11 km) er stien grusbelagt og anvendes bedst af gående og motionister. Fra østenden af Brabrand Sø udgår stier langs Aarhus Å til Aarhus Bymuseum. I vestenden ved Årslev Engsø er der mulighed for at cykle videre til Jeksendalen, Skanderborg og Silkeborg. Flere fugletårne langs bredderne.

Vejbeskrivelse

GPS X:56° 8.665', Y: 10° 5.347'
<p> Gode P-pladser med infotavler findes ved Naturcenter Sølyst (N 56° 8' 45.68" E 10° 8' 4.77"), Stavtrup Station (N 56° 8' 19.6" E 10° 7' 19.13") og Søskovvej (N 56° 8' 52.4" E 10° 5' 19.3") mellem Brabrand Sø og Årslev Engsø. Buslinje 5 kører til Stavtrup Station.</p><p> Naturcenter Sølyst besøges fra Silkeborgvej. Kør mod syd ad Tinesvej. Siden følges Louisevej og Sivsangervej. Vejskilte til Stavtrup Station findes i Stavtrup. Den bedste forbindelse til P-pladsen ved Søskovvej er fra Silkeborgvej vest for Brabrand. Følg Byleddet, som går over i Søskovvej mod syd.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047568923d4833bd48a&ll=56.144306,10.087166&spn=0.033472,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047568923d4833bd48a&ll=56.144306,10.087166&spn=0.033472,0.060081&z=13&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Århus Ådal og Brabrand Sø </a> på et større kort </small></p>

Fredningen og dens pleje

Den første fredningskendelse over Aarhus Ådal blev afsagt i 1959 umiddelbart efter, at ”Brabrandstien” var anlagt. Hensigten var at sikre udsigten ud over søen fra den dengang nyanlagte sti rundt om Brabrand Sø. Af kendelsen fremgår, at der ikke må bygges eller beplantes.

I 1983 blev området vest for Brabrand Sø, hvor Årslev Engsø ligger i dag, fredet. Fredningen omfattede 370 ha og har bl.a. til formål at sikre den daværende naturtilstand.

Den seneste fredning af Aarhus Ådal kom i 2001. Fredningen blev rejst af Aarhus Kommune og Aarhus Amt for at gennemføre naturgenopretning af Årslev Engsø. Som noget helt nyt indeholder kendelsen en omtale af naturværdierne. Naturværdierne skal forbedres og sikres til gavn for fugle- og plantelivet, og afgræsning bevares som kulturform.

Link til fredningskendelser

Brabrandstien , 1959

Aarhus Ådal , 1983, 1984

Aarhus Ådal , 2001

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser:

Aarhus Kommune

Rådhuset

8000 Aarhus C

Tlf: 89402000

Læs også:

Brabrand Sø og Årslev Engsø – natur og mennesker af Jan Kahr Sørensen, Peter Jacob Jørgensen og Christian A Jensen. Med tegninger af Jens Gregersen. Århus Byhistoriske Fond 2004.

Miljøministeriet Natura2000-område: Brabrand Sø og omgivelser

Aarhus Kommune: Rundt om Brabrand Sø (PDF-fil)

Aarhus Kommune: Rundt om Årslev Engsø(PDF-fil)

Aarhus Kommune: En fugleguide til Brabrand Sø (PDF-fil, 9 MB)

Ældre folder om naturgenopretningsprojektet (PDF-fil, 12 MB, 2001)