Introduktion
Når man kommer kørende fra Byrum mod Østerby, får man på et tidspunkt den lavvandede Bovet Bugt på højre hånd. Den smalle strimmel hede og strandeng mellem landevejen og kysten er åben og ubebygget og åbner op for en overordentlig charmerende panoramaudsigt. Det er netop ønsket om at bevare denne udsigt, der er årsag til fredningen.
På stille, varme sommerdage går himmel og hav i et, og der kommer noget fata morgana-agtigt over landskabet. De store sten, der ligger spredt i bugten som et minde fra istiden, forstærker stedets karakter. Langt ude mod øst anes Bløden Hale, der skyder sig langt ud i vandet som Læsøs østligste forpost.
Bovet Bugt ligger med sine fine strandenge og giver beskueren en vid udsigt. Foto: Eigil Torp Olesen
Plantelivet
På de højeste partier nærmest landevejen er der hedevegetation med hedelyng , revling , mose-pors og blåtop . Trævæksten er, som overalt på Læsø, meget livskraftig, og der skal jævnligt ryddes for selvsået opvækst af birk og pil , hvis den enestående udsigt ikke skal forsvinde.
Tættere på kysten findes strandoverdrev og strandeng med planter som gul snerre , liden tusindgylden , strand-malurt , strand-vejbred , strand-trehage , sandkryb og tætblomstret hindebæger . Den lille sjældne bregne slangetunge kan også findes her. Ind imellem danner tagrør og strand-kogleaks rørsump.
Dyrelivet
Den lavvandede Bovet Bugt er en god fuglelokalitet. Mange vade- og andefugle raster eller yngler i området, der af samme grund er udlagt som vildtreservat af Skov- og Naturstyrelsen.
Rødben , strandskade , klyde , alm. ryle og lille kobbersneppe er nogle af de vadefugle, der er mulighed for at se. Af andefugle kan nævnes ederfugl , hvinand , pibeand , gravand og mørkbuget knortegås.
Kulturhistorie
I Bovet Bugt var der tidligere et betydeligt erhvervsfiskeri, men det ebbede ud, da ålegræsset forsvandt omkring årtusindskiftet. Ålegræsset fungerer som yngle- og opvækstområde for en del fiskearter, hvorved der også tiltrækkes mange vandfugle. Der er adskillige teorier om, hvorfor ålegræsset i det hele taget er forsvundet fra Læsøs og de fleste andre danske farvande. En af dem peger på en fatal bundvending i sommeren 1999, men allerede i 1932-33 gik ålegræsset kraftigt tilbage, da det blev ramt af sygdom. Ålegræsset har igennem århundreder været anvendt af læsøboerne til tækning af hustage. Af disse tangtage er der i dag kun en lille snes stykker tilbage, hvoraf halvdelen er fredede.
Få hundrede meter øst for fredningen ligger Sydhavnen, som er en lille jollehavn. Herfra sejler fritidsfiskere stadig ud i bugten på fiskeri. Det sker gennem en 800 m lang gravet rende.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er cykelsti langs landevejen, og herfra får man den fulde udsigt. Ca. halvvejs på strækningen er der P-plads, hvorfra man kan gå til stranden.
Vejbeskrivelse
GPS X:57º 17.869', Y: 011º 06.331'
<p> Fra Byrum køres ad Østerbyvejen mod Østerby. Efter ca. 5 km dukker Bovet op på højre hånd.</p><p> Man kan også køre med den offentlige rutebus, som går mellem Østerby Havn og Vesterø Havn. Og her kan man glæde sig over, at den kollektive transport på Læsø er ganske gratis!</p><p> Ovenstående GPS-koordinater viser til P-pladsen ved Bovet.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047e9a034cfd6c26d89&ll=57.29166,11.103745&spn=0.064932,0.120163&z=12&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047e9a034cfd6c26d89&ll=57.29166,11.103745&spn=0.064932,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Bovet </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
En ca. 2,5 km lang kyststrækning på den østlige del af Læsø blev fredet i 1964, i alt ca. 65 ha.
Med fredningen ønskede man at bevare den smukke udsigt over strandengen og bugten og friholde området for bebyggelse. En bræmme på mellem 100 og 200 m på nordsiden af vejen er medtaget i fredningen for også på denne side at undgå sommerhusbebyggelse.
Der er adgang for offentligheden på de fredede arealer efter de almindelige bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, dvs. på åbne, udyrkede og ikke hegnede arealer.
Bovet indgår i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 10: Læsø, sydlige del og i EU-habitatområde nr. 9: Strandenge på Læsø og havet syd herfor.
Hele Bovet Bugt (samt landarealerne Knotten, Knogen og Bløden Hale) er udlagt som vildtreservat af Miljøministeriet i 1996.
Link til fredningskendelse
Bovet , 1964
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Læsø Kommune
Doktorvejen 2
9940 Læsø
Tlf. 96213000
Læs også
Reservatfolder kan downloades hos Naturstyrelsen
