Boserup Skov og Kattingesøerne

Introduktion

Landskabet

Plantelivet

Bøgen er det mest almindelige træ i Boserup Skov. I sydenden findes et smukt skovbryn med hassel , tjørn , fuglekirsebær , skovæble , dunet gedeblad og hunderose . I det sydvestlige hjørne ligger en stævningsskov med aske træer, der blev plantet i midten af 1800-tallet.

Om foråret er skovbunden flere steder dækket af et tæt tæppe af hulrodet lærkespore i både rødlilla og hvid udgave, mange steder blandet med den fladkravede kodrivers gule blomster. Alle tre anemonearter, den hvide , den gule og den blå , er almindelige. Om sidstnævnte påstod Gustav Wied (i romanen Knagsted fra 1902) at “anemonerne blomstrer tidligere og skønnere (her) end noget andet sted i Danmark”. Almindelig guldstjerne og lungeurt ses også i stort tal. I skovbrynene ud mod Kattinge Vig findes den sjældne soløje og orkidéarten rederod .

Den muldrige skovbund gør Boserup Skov til en fin svampelokalitet med blandt andet flere forskellige arter af morkler, som spiselig morkel og hættemorkel. I svampekredse omtales skoven som det danske mekka for morkler, så man skal stå tidligt op, når de eftertragtede svampe viser sig om foråret. Om efteråret er det især de forskellige honningsvampe og champignoner, man finder.

Rørskoven ved Store Kattinge Sø er de fleste steder ganske smal, mens den i Lille Kattinge Sø er betydeligt mere omfattende. Af arter findes blandt andet tagrør , smalbladet og bredbladet dunhammer , sø-kogleaks , grenet pindsvineknop , brudelys , gifttyde , bittersød natskygge , gul iris , høj sødgræs , vand-mynte og vand-skræppe . Undervandsvegetationen i Store Kattinge Sø er meget sparsom, men der vokser børstebladet vandaks i søens sydøstlige ende. I Lille Kattinge Sø findes flydebladsvegetation med hvid og gul åkande samt vand-pileurt .

Spiselig morkel kan variere lidt i udseende, men er kun giftig i rå tilstand. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Dyrelivet

Kulturhistorie

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

På grund af den smukke beliggenhed er Boserup Skov og området omkring Kattingesøerne populære udflugtsmål, ikke mindst for folk i Roskilde. Fra havnen i Roskilde kan man gå eller cykle langs fjorden ud til skoven. I Boserup Skov er der mulighed for dejlige vandreture på alle årstider og i det nordøstlige hjørne af Store Kattinge Sø er der opført et fugletårn. Der er ikke adgang til søbredderne, men fra de omkringliggende veje, blandt andet vejen mellem Kattinge og Svogerslev, er der udsigt over søerne.

Turforslag

Den afmærkede vandrerute i Boserup Skov er cirka 5 km lang og fører rundt i de mere interessante dele. Skovvejen er så jævn, at man kan have barnevogn med, bortset fra på Blæsbakke i skovens nordlige del. Her kan man følge de større skovveje i stedet for. I den nordlige del af skoven, lige ud til Roskilde Fjord, er der en grillplads. Den finder man ved fra P-pladsen på Boserupvej at følge Hovedvejen og gå videre ad Strandvejen gennem skoven, til højre ad Bodenhofsvej og derefter ad første sti på venstre hånd og lige frem.

Man kan også cykle gennem Boserup Skov og rundt om Store Kattinge Sø. Se mere under Yderligere Information, hvor der er link til en folder, som angiver en henholdsvis 10 km og 15 km lang cykelrute (Romantik-folderen) og en 30 km tur (Konger og vikinger).

Kanofolk, der er friske til et par overbæringer, kan fra Roskilde Fjord og Kattinge Vig sejle via Store og Lille Kattinge Sø samt Svogerslev Sø modstrøms op ad Kornerup Å til landsbyen Lejre.

Seværdigheder

Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade ovenfor.

P. P-pladser. Den sydlige P-plads kan nås af offentlige transport.

1. Sankt Hans Hospital. Det psykiatriske hospital har en særdeles smuk park ned til fjorden. I parken, der er offentlig og fredet, yngler korttået træløber, rødrygget tornskade og natugle.

2. Boseborg. Et voldsted med en voldgrav omkring en 35 x 35 meter stor, flad borgbanke.

3. Naturlejrplads. Her findes grillplads, bord og bænke samt areal til teltslagning.

4. Kattinge Værk. På tangen opførte man i 1754 et sluseanlæg og en vandmølle, som etatsråd C. Ferslew i 1884 indrettede til en cellulosefabrik, der var i drift til 1910. Herefter købte Københavns Kommune værket for at udnytte vandkraften til elproduktion til brug for Sankt Hans Hospital. Senere er bygningerne blevet anvendt til andre formål.

5. Nebbe voldsted. Kattinge Søerne var den inderste arm af Kattinge Vig indtil man i 1300-tallet byggede en dæmning over fjordarmen for at få en opstemmet sø til vandmølledrift. På dæmningen opførtes en borg, hvis voldsted består af tre banker. Søens nuværende omløb er i virkeligheden borgens sydlige voldgrav.

6. Lille Kattinge Sø. Det er karakteristisk for søerne, at den store sø især rummer rastende fugle, mens det største antal ynglefugle findes i den lille sø. Ved vandløbets bred står en såkaldt flodemålssten, en granitblok med Københavns byvåben, de tre tårne, på. Den blev sat i 1784 af Københavns borgmester, fordi området dengang var ejet af Københavns Magistrat.