Børstingerød Mose
Introduktion
I den ca. 60 hektar store Børstingerød Mose mødes den besøgende af en mosaik af forskellige naturtyper. Her er blomsterrige høslætsenge, som andre steder for længst er groet til i krat og husdyrafgræssede enge, gamle delvis tilgroede tørveskær, omsluttet af en tæt selvgroet bevoksning af naturskovskarakter.
I mosen findes artsrige enge af ”løvengskarakter”, vekslende med vandfyldte tørvegrave og fattigkær, hvor bl.a. den spændende kødædende plante soldug vokser.
Flora og fauna er særdeles artsrig med mange engplanter, et væld af sangfugle bl.a. nattergal og flyvested for sjældne sommerfugle og guldsmede, hvoraf flere er sjældne eller truede.
Sammenhængen med statskoven Brødeskov og de tilstødende gamle ”enghaver” ind mod Lillerød landsby forstærker indtrykket af et velbevaret gammelt kulturlandskab. Det hele i gå- og cykleafstand fra Lillerød og Allerød bysamfund.
Børstingerød Mose har mange gode stier i mosen.
Foto: Kurt Borella
Landskabet
Børstingerød Mose udgør en del af et større lavtliggende og åbent areal vest for Lillerød (kirke)landsby. De smeltevandsaflejrede lag her veksler meget, men flere steder er der aflejret store mængder af fint issøler, som siden er anvendt af egnens teglværker.
Mosen var oprindelig en lavvandet sø, som over et langt tidsrum er groet til. I den sydlige del af mosen hviler tørven på kalkrige lag, mens de centrale og specielt de nordlige dele er næringsfattige. Dette giver sig udslag i en meget forskelligartet flora og vegetation over få hundrede meter i en syd–nordlige retning, som veksler mellem en frodig varieret skovtype med næringskrævende træ- og buskarter som ask, bøg, kvalkved, vrietorn, hæg, rødel og benved – til en mere ens og fattig bevoksning, primært af gråpil, birk og tørstebuske.
Mosen er i dag præget dels af den omfattende tørvegravning der er fundet sted, dels af en voldsom tilgroning som har fundet sted efter at tørvegravningen ophørte i 1940’erne.
Der foretages høslæt flere steder i mosen for at holde den lysåben.
Foto: Kurt Borella
Plantelivet
Floraen er meget varieret og spænder fra en nærings- og kalkkrævende flora, specielt i den sydlige del af mosen på enge, der plejes årligt med høslæt og afgræsning, til en næringsfattig flora centralt og nordligst i mosen.
Visse af de næringsfattige arter har det efterhånden svært i takt med at tilgroning og næringsberigelse truer disse plantesamfund. De renvandede tørvegrave har tidligere huset en fin flora med arter som blærerod , tusindblad , kransnålalger og vandrøllike , samt gul- og hvid åkande . Desværre er denne type af vandhuller blevet sjældnere i mosen grundet den stærke tilgroning og forurening med næringsrigt vand.
Fra ca. 1960, hvor den sidste landbrugsdrift i mosen ophørte, til 1984 hvor naturpleje blev indført på udvalgte arealer, groede de gamle kulturbetingede plantesamfund til i krat og invasive arter, her specielt kæmpe-bjørneklo .
I dag er de sydlige høslæts- og græsningsenge retableret og er meget artsrige med blomster knyttet til ugødede kalkrige tørvejorder. Typiske arter her er bl.a. alm. knopurt , vild hør , djævelsbid , hjertegræs , trævlekrone , engkarse , liden klokke , seline, kål-tidsel , kodrivere , angelik , fredløs , kær-svovlrod , eng-viol og maj-gøgeurt , ligesom enkelte blomstrende eksemplarer af skov-gøgelilje er observeret.
Som noget helt specielt rummer engene over 20 forskellige star-arter, hvoraf den sjældne gul star optræder i store mængder.
I den nordlige del af mosen findes de næringskrævende specialiteter som rundbladet soldug og blærerod på tørvebrinker og i tørvegrave, mens ulvefod desværre synes at være forsvundet.
Mosens måske helt store botaniske specialitet er liden åkande , som kun er kendt fra ganske få lokaliteter i Danmark.
På mindre arealer i den vestlige del af mosen findes rester af en overdrevsvegetation med arter som krat-fladbælg , agermåne og kransbørste .
Hjertegræs er en af vores flotteste græsser.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Børstingerød Mose er kendt som en god småfugle- og insektlokalitet. Det mosaikartede landskab med mindre og større enge indrammet af varieret bevoksning betyder gode levesteder for et rigt insektliv og dermed også føde for småfuglene.
Af ynglende sang- og spurvefugle kan nævnes: Enkelte par af nattergal , kærnebider , rørsanger , munk , løvsanger , halemejse , samt træløber , spætmejse , stor flagspætte og lille flagspætte. Herudover har bevoksningerne nået en sådan alder, at musvåge og (visse år) hvepsevåge yngler. Ravn , duehøg og spurvehøg ses og høres ofte, men yngler sandsynligvis i den nærliggende Brødeskov. I træktiderne ses visse år store trækflokke af f.eks. traner og hvepsevåger.
Snog er almindeligt forekommende, mens hugorm , der tidligere er observeret, ikke er set i nyere tid. Af padder ses og høres de almindeligere arter som butsnudet frø , grøn frø og skrubtudse ligesom stor vandsalamander observeres under træstykker og i nærliggende fugtige kældre i forbindelse med overvintring.
Insektlivet er rigt og på en rundtur gennem mosen bemærkes mange arter af vandnymfer, guldsmede og dagsommerfugle. I forbindelse med at naturplejen har genskabt lavtvoksende artsrige lysninger, har insektlivet fået en opblomstring med mange fine arter som stor kærguldsmed, aurora , engperlemorsommerfugl , iris , græsrandøjer , nældesommerfugl , blåfugle , bredpander og ildfugle .
Af det højere dyreliv bemærkes en stor bestand af rådyr samt ræv , hare og lækat .
Stor vandsalamander lever både på land og i søer og damme.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Kulturhistorie
Børstingerød Mose, som kulturhistorisk set er en udmatrikuleret tørvemose, ejes af gårde i de omkringliggende landsbyer. Mosen var i tidligere tiders landbrug leveringsdygtig i tørv, græsningsareal, høslæt og komfurbrænde.
Med fredningen bevares et oprindeligt, men stærkt kulturpåvirket naturområde, som består af en mosaik af tørvegrave i forskellig grad af tilgroning, lysninger, restoverdrev, gamle enge, pilekrat og rødellesump.
Rundt om i landet lå der tidligere mange moser af denne type, men så godt som ingen er så naturmæssig artsrig og bevaret i så fin plejetilstand som Børstingerød Mose. Mosen har endvidere stor naturvidenskabelig, rekreativ og undervisningsmæssig værdi, ligesom den er en af Allerød kommunes vigtigste natur- og rekreative områder.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
I mosen er der offentlig adgang til fods på det overordnede stinet i den (for størstedelen) privatejede mose. Stierne i mosen, som for det meste er sumpede, er uegnede til at cykle på.
Jagt på de private parceller, efter jagtlovens bestemmelser, er tilladt på hverdage.
I øvrigt gælder naturbeskyttelseslovens adgangsregler.
I meget regnfulde perioder er dele af stisystemet vanskeligt tilgængeligt.
En spadseretur rundt i mosen af 1-2 timers varighed vil føre den besøgende igennem et forskelligartet landskab med tørvegrave, søer, gammel højstammet ellesump, tæt pileskov, blandet løvskov, græssede enge og små høslætsenge af ”løvengskarakter”.
Fra hovedstien, stirute 31, der fører langs mosens østlige kant, er der forbindelse til Børstingerød-Hillerød nordpå og til Allerød-Farum sydpå.
Vejbeskrivelse
<p> Bilkørsel kan finde sted ned til Lillerød rensningsanlæg på Enghavevej, hvor der kan parkeres på en mindre grus P-plads umiddelbart til højre for indkørslen til anlægget. Ovenstående GPS-koordinater viser hertil.</p><p> OBS: Kørsel ind på rensningsanlægget er forbudt for uvedkommende. Fra rensningsanlægget er der få hundrede meters spadseretur ned til mosen.</p><p> For gående og cyklister er der adgang til mosen fra: <br/> 1) Rønneholtparken i Allerød, Violvejs forlængelse, <br/> 2) fra Børstingerød landsby ad det gamle tipvognsspor (kør fra Lillerød ad Hammersholt byvej til Børstingerød) og <br/> 3) fra Lillerød landsby ad Enghavevej igennem nyttehaverne – til mosen.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Buslinje 376 Fra Allerød St. kører til Enghaven Nord, hvorfra man kan gå til mosen, ca. 15 min. gang.</p><p> Fra Allerød St. er der ca. ½ - 1 times gang til mosen.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048212531b5b234ff27&ll=55.880511,12.323313&spn=0.01685,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048212531b5b234ff27&ll=55.880511,12.323313&spn=0.01685,0.030041&z=14&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Børstingerød Mose </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Børstingerød Mose blev fredet i 1974 og fredningen blev stadfæstet ved en Overfredningskendelse i 1977. Det fredede areal udgør ca. 60 hektar.
Børstingerød Mose var også inden fredningen trådte i kraft et meget benyttet udflugtsmål på grund af sin særegne natur og artsrige dyre- og planteliv.
Naturen og moseområdet var dog igennem 1960’erne og i begyndelsen af 1970’erne på flere områder påvirket af en uheldig udvikling, der truede med at ødelægge mosens natur: Urenset spildevand blev ledt ud i mosen i store mængder, projekterede vejanlæg ville gennemskære mosen, ligesom en 400KW højspændingsledning skulle trækkes igennem mosearealet. Fredningen betød, at det urensede spildevand blev afskåret fra mosen, vejanlæggene forhindret, mens det ikke var muligt at hindre højspændingsmasternes trace igennem mosen (en trøst er at ravne og rovfugle holder af at sidde på de høje master).
De væsentligste fredningsbestemmelser bestemmer:
– At området skal bevares som mose med vandhuller, sump, eng og dyreliv.
– Området må ikke yderligere afvandes eller drænes.
– Plantning med løv- eller nåletræer må ikke finde sted.
– Udyrkede arealer må ikke opdyrkes.
– Der må ikke opføres bygninger i det fredede.
– Udøvelse af jagt er ikke tilladt om søndagen inden for det fredede.
– Fredningsmyndighederne har ret til at udføre naturpleje efter udarbejdelse af en plejeplan. Naturplejen, som bl.a. består i udtynding og fjernelse af træer og krat, friholdelse af vandhuller og oprensning af søer og vandhuller, samt indsættelse af husdyr til afgræsning af enge og høslæt, skal på sigt forbedre naturtilstanden og fremme et artsrigt dyre- og planteliv.
Link til fredningskendelse
Børstingerød Mose , 1977
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Allerød Kommune
Bjarkesvej 2
3450 Allerød
Tlf: 48100100
