Bjergsted Bakker og Skarresø
Introduktion
Bjergsted Bakker lever op til sit navn. Det er med sine 87 m over havets overflade en af Kalundborg Kommunes toppe, med milevid udsigt fra de højeste punkter.
Landskabet
Den sidste istid har dannet Bjergsted Bakker og sletten mod vest nedenfor bakkerne. Isen kom fra øst og skubbede bakkerne op som en randmoræne. Smeltevandet strømmede mod nord og vest og skabte de flade sletter foran bakkerne.
Selv om bakkerne er privat ejet, kan man sagtens komme rundt ad de eksisterende stier. Det højeste punkt, Weinreichs høj, er 87 meter over havet, og giver den besøgende et gevaldigt godt udsyn især mod nord og vest. Bakkerne er i overvejende grad sprunget i skov på grund af manglende naturpleje, derfor er der ikke længere udsyn hele horisonten rundt. Bakkerne rejser sig dramatisk fra sletten, og strækker sig fra Kalundborg landevejen i nord til Astrup Gods i syd. En vandretur fra vejen og til toppen af det 87 meter høje punkt, skal nok få pulsen i vejret hos de fleste. I dalen mellem de stejle skrænter fører en sti øst/vest gennem bakkerne. Her oplever man en natur med stejle bakker og skrænter, som ikke findes ret mange andre steder på Sjælland. Nær toppen har slægten Weinreich et mødested, markeret med en sten og en flagstang.
Den anden del af fredningen, den nordvestlige kyst af Skarresø, er domineret af høje bøge og våde partier i underskoven. Fra bredden af søen er der flere steder udsyn til Magleholm, søens største ø, der huser en havørnerede.
Plantelivet
Floraen er stadig interessant på overdrevet selv om det er meget tilgroet. Her findes karakteristiske overdrevsarter som bakke-soløje , nikkende kobjælde , lav tidsel , gul evighedsblomst , voldtimian og knold-ranunkel samt sjældnere arter som dansk astragel og due-skabiose .
Floralister fra den første del af 1900-tallet nævner arter som tyndakset og plettet gøgeurt , tjærenellike , hulkravet kodriver og hjertegræs , og nogle af disse kan godt tænkes at være i området endnu. Men det haster med at få plejet overdrevet hensigtsmæssigt.
Dyrelivet
I granskoven mod øst nedenfor bakkerne yngler en af de sjællandske uglearter, skovhornuglen . Man skal nu ikke forvente at møde uglen. Dens stemme høres ikke ofte, og dens tuden lyder ikke særligt højt og rækker ikke langt.
Bakkerne er oversået med slåenbuske og andre frugtbærende buske og træer, som de vintergæstende drosler ynder. Fra først på vinteren kan man her møde flokke af sjaggere og vindrosler , og i løbet af vinteren støder silkehalerne til for bl.a. at tømme rønnebærtræerne for bær.
I toppen af granerne kan man i vinterhalvåret møde lille korsnæb, som i små flokke følges ad, for at tømme gran- og lærkekogler for frø. Man opdager dem lettest ved at lytte efter deres evindelige og fine kalden – tjup-tjup tjup-tjup.
Vågetrækket forår og efterår går naturligt hen over Bjergsted Bakker, hvor luften presses i vejret og derfor udnyttes af fuglene og letter deres flugt.
I dalbunden mellem bakkerne er flere indhegninger eller dyrehaver med hjorte , hvor dyrene ofte kan ses fra stierne.
Et godt sted at møde den store sorte ravn er også her i bakkerne. Ravnene yngler ved Skarresø, men ofte finder de føde i bakkerne, og deres dybe kald høres her.
På Magleholm i vestenden af Skarresø har et par havørne bygget rede. Havørnene har siden 2003 bygget to reder i området og fået unger i reden på Magleholm siden 2005. Den gamle hun, var formentlig den havørn, der for et par år siden blev fundet skudt ved Saltbæk Vig. Hannen var ikke sen til at stjæle en ung hun fra et andet par, der var ved at sætte sig fast ved Tissø.
Den Skandinaviske mellemskarv, der har lagt navn til Skarridsø, holder til på to af øerne og på søens kanter i den nordvestlige side.
Grågæs raster i store antal om efteråret langs Skarresøs bredder, og i de våde partier i skovbunden kan man være heldig at møde lille flagspætte, en spurvestor spætte, som er ret sjælden, men som fouragerer her.
Også isfugl ses regelmæssigt på jagt langs bredden af Skarresø på begge sider af Astrup gods. I toppen af de højeste bøge yngler kernebiderne , som specielt i oldenår, kan ses fouragere i skovbunden. Inden Skarresø fryser helt til i de koldeste vintre fyldes vågerne af forskellige andefugle. Vågerne bliver da kærkomne spisekamre for havørnene.
Der er noteret mange sommerfugle fra overdrevet, og der er både sjældne og rødlistede arter imellem.
Kulturhistorie
Det tidl. Vestsjællands Amt rejste fredningssagen i 1996, som DN og Bjergsted Kommune støttede. Men der var langt fra enighed mellem ejer og lokalbefolkning, og sagsgangen var langsommelig.
Der er stadig utilfredshed med fredningen fra lokal side. Plejeindsatsen lader meget tilbage at ønske, og der er f.eks. ikke offentlig adgang til en del af det fredede græssede overdrev. Det er lokale frivillige, som vedligeholder stier og udsigtskiler. De efterlyser mere engagement fra Kalundborg Kommunes side.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Midt i Bjergsted by er en p-plads, hvor en travetur gennem området kan begynde. Stigningen mod toppen starter med det samme, og stien fører direkte mod de højeste steder i bakkerne, med en stadigt forbedret udsigt mod Saltbæk Vig og i retning af Kalundborg, jo nærmere man kommer toppen, og stedet hvor slægten Weinreich har deres samlingssted. Stien fortsætter ned ad bakken igen mod en tværgående sti, som mod højre (sydvest) følger indhegningen med hjorte, og som de fleste steder går gennem høje slåenbuske. Mod venstre (nordøst) fører stien tilbage mod Bjergsted by.
Stien mod sydvest fører ud til vejen ”Bjergsted Bakker”, som løber nord-syd langs med fredningen, og hvorfra Stenstien forløber mod nordøst tværs gennem bakkerne, forbi det 73 meter høje punkt Møllebakke, til Astrupvej ved ”Peter Stenhuggers Hus”.
På Astrupvej ca. en km syd og efter Bjergsted fører en grusvej over marken ind i Astrup Skov lige nord for jernbanen. Her kan 2-3 biler parkere i skovkanten. Herfra går en skovsti langs nordsiden af jernbanen til en bro over banen. På den anden siden drejes straks ad stien tilbage langs banens sydside. Stien fører ned til kanten af søen, og følger denne indtil den rammer den oprindelige skovsti, der mod vest igen fører tilbage over broen og banen til udgangspunktet.
Vejbeskrivelse
<p> Fra Kalundborg kører man ad Holbækvej, rute 23, til rundkørsel ved Bjergsted. Drej ad Bjergsted Byvej til P-plads.</p><p> P-plads i Bjergsted By, hvorfra vandretur kan startes: N 55º 39.977' E 011º 20.969'</p><p> P-plads i Astrup Skov, hvorfra vandretur startes: N 55º 39.304' E 011º 20.996'</p><p> Peter Stenhuggers Hus: N 55º 39.509' E 011º 21.280'</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047d9832717742f36b5&ll=55.660158,11.375313&spn=0.067784,0.120163&z=12&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047d9832717742f36b5&ll=55.660158,11.375313&spn=0.067784,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Bjergsted Bakker </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Fredningsnævnet afsagde fredningskendelse i 1999, og Naturklagenævnet fredede endeligt området i 2001. Fredningen omfatter i alt 274 ha af Bjergsted Bakker samt herregårdslandskabet mellem bakkerne og Skarresø. (Nogle ældre status quo fredninger mellem jernbanen og Skarresø indgår i fredningen). De tre øer i Skarridsø, der var fredede allerede, blev ved samme lejlighed lagt ind i fredningen. Den vestlige ende af Skarridsø er pga. havørn og odder spærret for offentligheden.
Fredningen skal sikre de naturvidenskabelige og rekreative værdier, der knytter sig til bakkerne. Formålet er også at sikre, at bakkerne ikke gror til og at udsigten både til og fra bakkerne friholdes, samt at Skarresø ikke sløres af beplantning. Fredningen sikrer også offentlighedens adgang til området.
Områdets beboere har ind imellem søgt at rydde nogle af bakkerne for træer og buske. Det er et meget stort arbejde, som skal udføres ved håndkraft. Bakkerne har i lange tider fået lov til at springe i skov, hvilket har ødelagt det oprindelige præg af ”bjerge” efter danske forhold, med en vældig udsigt. Der burde sættes massivt ind med rydning af de mange bakker, så ”bjergene” kom til deres ret igen.
Link til fredningskendelse
Bjergsted Bakker , 2001
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Kalundborg Kommune
Klosterparkvej 7
4400 Kalundborg
Tlf: 59534400
Læs også
Miljøministeriets Natura2000-planer: Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å
Folder om Jyderupstien, der går øst om Skarresø
Nationalkomiteen for geologi: Om Bjergsted Bakker