Introduktion
Dette naturområde ligger midt i et intensivt dyrket landbrugslandskab og var ved fredningen i 1967 et åbent overdrev. Siden er det privatejede område næsten groet helt til med en meget blandet træ- og buskbevoksning. Blandt andet birk, eg, ask, bævreasp, hyld og tjørn. Rådyr og ræv holder til her og af fugle findes spurvehøg, grønspætte og forskellige mejser. Området er et meget godt eksempel på, hvad der sker i denne del af landet, når et område overlades til sig selv, uden indgriben fra mennesker. Der er ikke adgang til selve området, der kun kan opleves fra landevejen, Bønfeltvej.
Ture og seværdigheder
Download kort
Der er ikke adgang til det fredede område.
Det fredede område kan kun opleves fra landevejen. Men hvis man kommer forbi, kan man se nærmere på et par af moserne i nærheden, for de rummer et godt fugleliv.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Astrup Overdrev. Naturområdet er et godt eksempel på, hvad der sker, når et overdrev i denne landsdel overlades til sig selv.
2. Kringelhøj Mose. Ynglende gravand, skeand, taffeland og troldand.
3. Dragsmose. Her yngler flere par af den forholdsvis sjældne gråstrubede lappedykker, foruden enkelte lille lappedykker.
Vejbeskrivelse
GPS X:56º 46.041', Y: 010º 00.855'

Fra Hadsund køres ad rute 519 til Astrup, herfra køres ud ad Bønfeltvej, og efter cirka 2 km ligger fredningen til venstre.

GPS-koordinater
Ovenstående koordinater viser det fredede område.

Fredningen og dens pleje
I 1966 blev arealet fredet i den hensigt at området skulle henligge i naturtilstand. Det blev også bestemt, at der ikke måtte plantes kulturplanter på grunden.
Link til fredningskendelse
Visborg Høj , 1966
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97113000