Introduktion
Assistens Kirkegård indeholder 250 års enestående historie. Når man går rundt på kirkegården, falders ens øjne hurtigt på de mange gravsten, hvor verdenskendte danske personligheder ligger begravet under. H. C. Andersen og Søren Kierkegaard er blot nogle af navnene. Samtidig er parken også et grønt åndehul, hvor tusindvis af københavnere hvert år går ind, for at nyde at byen tilbyder andet end stenbroen. Assistens Kirkegård har en særegen stemning. Især når man tænker på, at kirkegården ligger lige op ad hovedfærdselsårer som Nørrebrogade og Jagtvej, så træder man ind i en helt anden verden, så snart man træder ind bag de karakteristiske gule mure.
Assistens Kirkegård har masser af gamle krogede træer dækket af vedbend, der er rododendronbuske på størrelse med huse og pittoreske gravmonumenter af en næsten Charles-Dickensagtig karakter. Assistens Kirkegård var i høj grad et sted for de levende. Hvilket bliver bekræftet, når man i dag besøger Assistens Kirkegård og støder på et bredt udsnit af byens befolkning.
Assistens Kirkegård i solskin.
Plantelivet
Planterne på Assistens Kirkegård er blandt andet gamle krogede træer dækket af vedbend, der er rododendronbuske på størrelse med huse og derudover typisk, men gammel, kirkegårdsbeplantning, hvilket er med til at give den helt unikke atmosfære, som er på kirkegården.
Kulturhistorie
Assistens fra 1760 er et unikt kulturhistorisk hotspot, der tåler sammenligning med de mest berømte europæiske kirkegårde, f.eks. Cimetière du Père-Lachaise i Paris og Highgate Cemetery i London. På Assistens ligger en stor del af landets åndselite, som for eksempel forfatteren H.C. Andersen, kulturpersonligheden Dan Turell og sangerinden Natasja Saad.
Den gamle kirkegård har tillige gennem tiden fungeret som et grønt åndehul for borgerne på det tætpakkede Nørrebro og er således i dag en kulturhistorisk, kunsthistorisk og botanisk seværdighed.
Forfatteren Martin A. Hansen skrev meget rammende i Hin Enkelte: “Måtte Nørrebro, som ingen større kulturinstitution ejer, regne sine døde med, blev det landets åndelige centrum”.
Ture og seværdigheder
Find arrangementer på Assistens Kirkegård her
Få et overblik over, hvem der er begravet på kirkegården her
Læs mere på Københavns Kommunes hjemmeside
Vejbeskrivelse
GPS X:, Y:
Mellem Jagtvej og Nørrebrogade ligger Assistens Kirkegård. Der er masser af muligheder for at komme dertil. Fra Nørreport er det muligt at tage bus 5A, som stopper flere gange langs kirkegården. Det er også muligt at gå eller cykler fra Nørreport eller andre steder i København.
Fredningen og dens pleje
Fredningen sikrer, at området fortsat kan bruges som hidtil, og at der kan plantes nye træer og opstå nye skikke og kulturmønstre. Og så giver fredningen de mange interessenter omkring Assistens Kirkegård mulighed for at få indflydelse på, hvordan den skal bruges og udvikles. Det eneste, fredningen forhindrer, er, at parkdelen af Assistens Kirkegård bliver inddraget til byudviklingsprojekter.
Danmarks Naturfredningsforening nærer tillid til, at kommunen har gode hensigter med Assistens Kirkegård, men foreningens mangeårige erfaring tilsiger, at det politiske pres for at gennemføre indgribende forandringer kan være så stort, at det ikke kan modstås:Afgørelsen er en hjælp til kommunen, så den nu kan modstå det pres. Det er nemlig ikke længere muligt at tage flere bidder af Assistens til andre formål som for eksempel klimatilpasningstiltag, legepladser, underjordisk parkeringskælder, supercykelsti osv. Kirkegården er national kulturarv og vores fælles arv, som skal bevares.
Læs fredningen her:
Assistens Kirkegård, 2015