Asnæs Dyrehave
Introduktion
Asnæs er den tredje største odde på Vestsjælland efter Sjællands Odde og Røsnæs. Asnæs har 5-10 meter stejle skrænter mod nord vest og syd, med åbne stepper på midten, som på hver side er omgivet af skovområder, og længst mod vest et busklandskab med fritgående kødkvæg. 74 ha af spidsen på Asnæs, Asnæs Dyrehave, er fredet i 1954.
Landskabet
Det 74 ha store område er et græsningsoverdrev med en mosaik af tornede buske, som ville lukke området helt til, hvis ikke der var udsat kødkvæg. Kvæget er med til at bevare de stier og gange i buskene, som giver den specielle kratmosaik. Området skråner tillige fra alle sider mod udsigtspunktet i midten, Oddebjerg og ned mod de 5-10 meter høje skrænter ved kysten.
De fleste skrænter er kratbevoksede, men den vestligste skrænt er stejl og dækket af lav vegetation.
På overdrevet er der flere permanente småsøer og adskillige lavninger, som om vinteren er søer, der så tørrer bort hen på sommeren.
Landskabeligt set er Asnæsspidsen en stor oplevelse med de stenede strande, de stejle skrænter og overdrevet med en uoverskuelig mosaik af krat, småsøer og græssede partier
Plantelivet
Den vestligste skrænt med lav vegetation er bemærkelsesværdig med sjældne arter som kantbælg og dansk astragel . De er begge begrænset til landets tørreste egne, og de har deres hovedudbredelse langt syd og øst for Danmark. Men i Storebæltsområdet er klimaet mere kontinentalt, og her kan de klare sig i det tørre og solrige klima.
Havskrænten rummer også andre arter som bakke-jordbær , hjertegræs , almindelig mælkeurt og dunet vejbred . Alle er de arter, der karakteriserer et gammelt og uberørt overdrev.
I krattet findes hist og her den ærteblomstrede og meget stikkende busk tornblad . Den blomstrer med sine gule ærteblomster fra maj og helt ind i december. Tornblad er indført til Danmark i 1700-tallet. Den er ret ualmindelig men kan nogle steder være en plage.
Selve overdrevet bærer præg af tidligere gødskning, og floraen er ret triviel. Men siden 2001 har ejeren drevet Asnæsspidsen og arealerne vest for Forskoven økologisk.
Dyrelivet
Flere vandhuller er renset op for at sikre nogle af de få danske tilholdssteder for klokkefrøen , og krattet omkring disse vandhuller er blevet beskåret og reduceret for at sikre frøens fremtid.
Klokkefrøerne er ikke oprindelige her, men er udsat i 2002-2003 fra Agersø. De fungerer som en reservepopulation for den ret lille og sårbare bestand på Agersø.
I de små og tidvist udtørrede smådamme lever et uhyre sjældent krebsdyr, forårsdamrokke (Lepidurus apus). I Danmark er den kun fundet tre andre steder, alle på Sjælland. Når vandhullet tørrer ud om sommeren, er forårsdamrokke kun til stede som hvileæg. I det tidlige forår klækkes æggene, og de voksne dyr gennemfører derefter deres livscyklus på rekordtid.
Rødrygget tornskade yngler regelmæssigt i krattene, og høgesangeren, som gerne yngler i tornskadens nærhed, har haft et af sine sidste tilholdssteder i Danmark her, inden den som storken forlod Danmark som ynglefugl.
Rådyr ses ofte på en tur spidsen rundt. I vinterhalvåret kan ualmindelige rastende trækfugle ses på den stenede strand mod vest, fugle som stenpikker , bjerglærke, snespurv og skærpiber .
Kulturhistorie
Efter ønske fra daværende ejer af Asnæsgård, Sonja Marie ”Titi” Lund, blev Dyrehaven i 1954 fredet, for at bevare landskabet med det dyre- og planteliv, som det på det tidspunkt fandtes, med store træfrie og dyrkede arealer samt krat på de stejle skrænter og kratmosaik på de vestlige arealer. Nænsom naturpleje må kun ske ved græsning af løsgående dyr.
Det er i dag muligt at følge en trampesti langs skrænten hele vejen langs kysten. Undervejs kan man være heldig at møde Asnæsgårdens fritgående kødkvæg, som i flokke græsser på de udyrkede arealer. Et lille ca. 4 meter høje fyr står ved skrænten i den nordligste del af krattet.
Asnæs Dyrehave menes oprettet i begyndelsen af 1700-tallet, hvor der sattes dådyr ud på yderste spids. Dådyrbestanden blev vistnok opgivet lige før 1900.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Parkering sker ved Havnemark, hvor vejen ender på nordsiden af Asnæs. Gå mod syd ad stien gennem skoven. Underskoven er om foråret fyldt med småfugle, og kaprifolium slynger sig op af træer og buske og udsender en karakteristisk skarp blomsterduft. Langs skrænter på sydkysten følger man nu en smal trampesti langs de dyrkede marker. Nogle steder skal man forcere krat med stikkende torne. Hele vejen har man et fint udsyn til Storebælt og fouragerende skarver, terner og måger. Stenten skal forceres inden turen fortsætter ind i fredningen nu næsten i niveau med vandet.
Hvor odden svinger mod nord, stiger landet igen, og man kommer efterhånden højere og højere over vandet, nu med udsigt over til spidsen af Røsnæs. Skrænterne langs Kalundborg Fjord er de højeste på turen. Her står et lille fyr, og det er også her man ofte møder kødkvæget, som virker ganske harmløse. Stenten fører over hegnet, og angiver at man nu igen er på vej ud af fredningen. Skrænten er dog stadig høj, og nu bevokset med et uigennemtrængeligt tornekrat. Når man igen nærmer sig parkeringspladsen ved Havnemark er man igen næsten i niveau med vandet, og der er nu et fint overblik over Kalundborg Fjord og de opankrede fragt- og tankskibe.
Vejbeskrivelse
<p> Fra Kalundborg køres mod syd ad Asnæsvej og til venstre ad Melbyvej til denne ender og så til højre ad Asnæs Skovvej. Denne vej følges til Havnemark, hvor P-plads findes.</p><p> Turen udgår fra Havnemark p-plads, som findes på GPS-koordinater ovenfor.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047d98275835629aaa2&ll=55.666549,10.956287&spn=0.033886,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047d98275835629aaa2&ll=55.666549,10.956287&spn=0.033886,0.060081&z=13&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Asnæs Dyrehave </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Asnæs Dyrehave blev fredet i 1954 af Fredningsnævnet, og fredningen omfatter 75 ha af spidsen af Asnæs.
Formålet med fredningen er at bevare overdrevet og dets dyr og planter uændret, så størstedelen ikke opdyrkes. Fredningen tillader dog at pløje og tilså mindre dele af området med kulturgræsser.
Områdets vandhuller vil i fremtiden blive vedligeholdt ved at reducere krattets fremmarch, så klokkefrøen bevarer sine tilholdssteder. Resten af områdets naturpleje sørger det fritgående kødkvæg for. Ejeren fra Mineslund sælger økologisk oksekød, som bl.a. stammer fra det fredede område.
Link til fredningskendelse
Asnæs Dyrehave , 1954
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Kalundborg Kommune
Klosterparkvej 7
4400 Kalundborg
Tlf: 59534400