Introduktion
Ribe er en af Danmarks smukkeste byer med et mylder af gamle, velbevarede huse. Et af dem er ”Det Gamle Apotek” i Overdammen 5. Fra Fiskergade er det muligt at komme til den fredede Apotekerhave.

Apotekerhaven. Foto: Claus Nissen
Ture og seværdigheder
Man kan kigge ind i Apotekerhaven, men der er ikke plads og rum til egentlige vandreture i den forholdsvis lille have.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 19.763', Y: 8º 45.708'

Gå fra Domkirken ad Overdammen og til venstre ad Fiskergade. På venstre hånd ses Apotekerhaven. Bag bygningerne på venstre hånd ligger Apotekerhaven. Drejer man fra Fiskergade til venstre ind ad Smalleslippe kan man kigge diskret ind i Apotekerhaven.

Apotekerhaven er iht. fredningskendelsen en selvejende institution og gennem ejeren kan kortvarige besøg i Apotekerhaven tillades.

(Det gamle Apotek, Overdammen 5)

Ovenstående GPS-koordinater viser til haven.

Fredningen og dens pleje
Danmarks Naturfredningsforening rejste sagen i 1974 for 1771 m².
Haven er, i forbindelse med de fredede apotekerbygninger, der for de ældstes vedkommende kan føres tilbage til slutningen af 1500-tallet, med til at udgøre et så væsentligt, kulturhistorisk element i Ribes bybillede, at det opfylder betingelserne for fredning.
Ved en eventuel fredning må den beplantning, der er i haven ved fredningens gennemførelse ikke forringes eller forandres væsentligt. Naturfredningsforeningen gør opmærksom på, at ønsket om fredning også kommer til at gælde andre af Ribes ”åndehuller”.
Stiftamtmanden, Bygningstilsynet og Statens bygningsfredningsfond anbefaler varmt fredningen. Det samme gælder formanden for bygningsudvalget i kommunalbestyrelsen.
Fredningsnævnet gennemfører fredningen, sådan som den er foreslået af Naturfredningsforeningen. Fredningen giver også mulighed for parkering af én række biler.
Link til fredningskendelse
” Det gamle apotek “, 1974
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Esbjerg Kommune
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Tlf: 76161616
Læs også
Folder om Ribe til fods og på cykel