Alstrup Krat og Hohøj

Fredningen ligger i et område ved Mariager by, der betegnes som et ”Område af særlig landskabelig interesse”, og selve Alstrup Krat er i regionplanen betegnet som ”Bevaringsværdigt kulturmiljø”. Og med god grund, for sjældent har en skov gemt på så mange fortidsminder.

Syd i området, på grænsen mellem skov og overdrev, ligger Danmarks største gravhøj fra bronzealderen, Hohøj, der kun tåler sammenligning med gravhøjene i Jelling, som imidlertid er fra vikingetiden. Hohøj er 12 meter høj og 72 meter i diameter og ligger på et af Jyllands højeste punkter. I 1870 kunne man efter sigende se 75 kirker fra toppen. Selvom et gammelt sagn fortæller, at det fører til ulykke at forsøge at udgrave højen, blev den delvis undersøgt i 1997. Undersøgelsen afslørede, at gravhøjen er omkring 3400 år gammel og formentlig indeholder en egetræskiste på et stenleje. Man lod højens centrum være til en evt. senere udgravning.

Hohøj har draget mange digtere, blandt andet St. St. Blicher, Jeppe Aakjær og Nis Petersen. Stedet fik Blicher til at skrive digtet ”Jyden han æ stærk å sej”, som blev jydernes ”nationalsang”, mens Nis Petersen følte ”at man her ret kunne lægge øret til Danmarks hjerteslag”. Nis Petersens Hohøjdigte findes i hans digtsamling ”Nattens Pibere”. Der afholdes stadig grundlovsmøder her, i 1931 og 1932 med statsminister Stauning som taler.

Ved siden af Hohøj har man fundet spor efter en boplads med mindst seks gårdanlæg fra førromersk jernalder. Hustypen var jernalderens typehus, det treskibede langhus med to indre rækker af tagbærende stolper og en størrelse på cirka 17 x 5 meter.

Fundet af bopladsen er meget interessant, for nord for bopladsen og Hohøj (centrum i Alstrup Krat) findes en række agerskel (eller digevolde) fra jernalderbondens marker. Sporene efter marker ses i dag som trappeformede terrassekanter på det skrånende terræn, mens de på mere plant terræn ses som lave skelvolde, der indrammer de små, rektangulære markarealer. Pollenanalyser har vist, at der her er blevet dyrket byg, havre, hamp, humle og boghvede.

I skoven findes også rester af en 800 m² stor kvægfold, en fægang (drivvej) ned mod jernalderbopladsen, adskillige hulveje og vejdæmninger over sumpede områder. Skovens talrige små og i dag sammenskredne nedgravninger er brandgruber fra fremstilling af trækul. Et større hul ved en hulvej stammer fra en kalkovn fra 14-1500-tallet, da Mariager blev kraftigt udbygget.