Introduktion
I et dødislandskab og omgivet af skov 20 kilometer nord for København ligger den geologiske og biologiske naturperle Allerød Lergrav. For at fremtidssikre lergraven og det unikke område omkring den, rejser Danmarks Naturfredningsforening derfor nu en fredningssag for området. Allerød Lergrav har en helt særlig kulturhistorie, der går helt tilbage til den sidste istid. Fredninger er en del af et vigtigt bånd af fredninger, som går sammen med Kattehalefredningen og Stavnsholtkilen, og derudover hjælper den også pleje det følsomme overdrev, som lergraven er en del af.
Landskabet
I 1897 påviste biologen N. Hartz sammen med geologen V. Milthers ved at kigge på områdets jordlag, at der under den sidste istid – kaldet Allerødtiden – havde været en varmeperiode i området.
Lagene, som afslørede Allerødtiden, er i dag tilkastet og kan ikke længere ses, men området er en international kendt geologisk lokalitet, og lagene skal så vidt muligt bevares intakte af hensyn til at sikre mulighederne for yderligere forskning i denne klimaperiode og i fremtidige klimaændringer. Samtidig er det også vigtigt at bevare de kulturhistoriske spor fra perioden 1870-1970, hvor Allerød og Blovstrød Teglværk udvandt teglværksler i området.
I lergraven er der blandt andet en næringsrig sø, og området nord for søen og i en bræmme rundt om er overdrev. Overdrev er i dag en sjælden naturtype i Danmark.
Plantelivet
Overdrevet har typisk et meget rigt plante- og dyreliv men er sårbart overfor tilførsel af næringsstoffer. En anden almindelig trussel mod denne naturtype er ophør af græsning eller høslæt. Træer og buske truer i dag den karakteristiske overdrevsvegetation i Allerød Lergrav og får den til at vige, men med den rette pleje er der stort potentiale for, at der vil kunne komme flere karakteristiske overdrevsarter til området.
Dyrelivet
Allerød Lergrav er leve- og rastested for flere sjældne og rødlistede fugle, padder og insekter. Bramgås, krikand, stor vandsalamander, spidssnudet frø og isblåfugl er blot nogle af områdets mange gæster. Derudover er lergraven også leve- og fourageringssted for flere forskellige flagermusarter; dværg-, brun-, syd, trold- og vandflagermus, der alle er beskyttet efter EU’s habitatdirektiv.
Kulturhistorie
Lergraven er, som navnet tydeligt siger, her man gravede ler til de lokale teglværker fra 1870-1970. Teglværksdriften er for længst slut, men resterne af Blovstrød Teglværks pottemageri og ovne findes endnu.
I Ravnsholt Skov og Sønderskov kan man også følge de gamle tipvognsspor fra togene, der transporterede leret fra lergraven op til teglværkerne. Sporene er i dag stier, man kan følge igennem landskabet.
Ture og seværdigheder
I Ravnsholt Skov og Sønderskov kan du også se resterne af de gamle tipvognsspor. Mest som en sti, der skærer sig snorlige gennem landskabet, men nogle steder kan du også se de gamle sveller. Bortset fra sporet er der mange muligheder for at se dyr og planter i den gamle lergrav.
Flere oplevelser og seværdigheder i den umiddelbare nærhed, kan ses her
Vejbeskrivelse
GPS X:, Y:
Kør mod Hyrebakken i Bregnerød, som ligger ved Birkerød for at finde naturområdet.
Fredningen og dens pleje
Formålet med fredningen er, udover at sikre de vigtige geologiske og biologiske forhold, også styrke områdets biodiversitet og sikre adgangen til Allerød Lergrav med en rekreativ sti, der skal følge det nu nedlagte tipvognsspor.
Allerød Lergrav 2016