Aggersund Skrænten og Løgstør Enge
Introduktion
Nord for Løgstør ligger en flot, omkring 25 meter høj overdrevsskrænt, og ud mod Limfjorden ligger flade strandenge. Begge dele er fredede, og med god grund. For hvis man bevæger sig op på toppen af skrænten, kigger man ud over en gigantisk kalkgrav. Det er som om kun væggen af den store kalkknude er tilbage. Aggersund Skrænten udgjorde kysten i stenalderhavet. Da den kalkrige skrænt aldrig har været opdyrket, mener botanikerne at forekomsten af visse planter, som hvid draba og bakkefnugurt, stammer fra senglacitisk tid. Fra toppen har man i øvrigt en fantastisk udsigt over fjord og land.

Udsigt over Løgstør Enge med Aggersund Skrænten i baggrunden.
Foto: Søren Olsen
Landskabet
Aggersund Skrænten ligger som en stor knold ved Aggersund, hvor Limfjordens smalle løb udvider sig til Løgstør Bredning. Skrænten er 25-30 meter høj og består af overdrev, marker og lidt skov. Den nordvestlige del (nord for fredningen) udgøres af en nu 300 hektar stor, åben kalkgrav, idet der er blevet brudt kalk her i over 100 år. Jordbunden består af moræneler dækket af skrivekridt, som her og der ligger helt oppe ved overfladen.
Neden for skrænten ligger afgræssede strandenge, Løgstør Enge, mellem Løgstør og Aggersund Kalkværk. Mellem engene og skrænten løber en landevej op til Aggersundbroen. På en del af strandengene findes loer og saltpander, ligesom kildevæld forekommer.
Plantelivet
Kalkskrænten har en artsrig vegetation med flere hårdføre planter, blandt andet plettet kongepen , alm. gyldenris , alm. hundegræs , liden klokke , alm. pimpinelle , bidende ranunkel , røllike og strand-vejbred . Her er også arter som bakke-tidsel , håret høgeurt , prikbladet perikon , smalbladet timian , hvid okseøje , nikkende kobjælde og bakke-nellike . I mindre omfang ses klit-rose og rynket rose . Desuden kan man finde de sjældne planter hvidgrå draba, bakke-fnokurt , stivhåret kalkkarse og dansk kambunke .
På strandengene vokser strand-annelgræs , strand-asters , engelskgræs , harril , hvid-kløver , læge-kokleare , kveller , alm. mjødurt , skjaller og kruset skræppe . De sjældne planter eng-klaseskærm og fjernakset star er også fundet her.
Kulturhistorie
Aggersund Skrænten har formentlig aldrig været opdyrket eller skovklædt, hvilket er årsag til den artsrige overdrevsvegetation. I mere end 100 år er der blevet brudt kalk på skrænten, så den åbne grav i dag er på 300 hektar. Det er Dankalk der i dag har Aggersund Kalkværk, som årligt sælger 500.000 tons kalk, blandt andet til jordforbedring i landbruget.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Det fredede området kan ses fra landevejen mellem skrænten og strandengene. Fra en større P-plads ved skrænten fører en natursti op på toppen af skrænten.
Turforslag
Det er oplagt at besøge dette område i forbindelse med besøg ved andre små, fredede områder i nærheden, især Aggersborg nord for Limfjorden og Frederiks 7.’s Kanal i Løgstør.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Udsigt. En sti fører op på toppen af skrænten, hvorfra der er udsigt til både kalkgraven og Limfjorden.
2. Skrænten. Den artsrige overdrevsvegetation er domineret af forskellige græsser, men her er også en del sjældne planter.
3. Strandenge. Her ses ofte rastende vade- og andefugle.
Vejbeskrivelse
GPS X:56° 58.935', Y: 9° 17.202'

Aggersund Skrænten og Løgstør Enge ligger mellem Aggersund og Løgstør, i det nordvestlige hjørne af Himmerland. Rute 533, landevejen mellem Viborg og Aggersund, går gennem området. Rute 29, der krydser Himmerland fra afkørsel 34 på motorvej E 45, fører op til området.

Offentlig transport
Bus 116 Løgstør - Fjerritslev

GPS-koordinater
Ovenstående koordinater viser P-pladsen ved skrænten på rute 533.

Vis  Aggersund Skrænt  på et større kort

Fredningen og dens pleje
På Danmarks Naturfredningsforenings initiativ blev 20 hektar af skrænten og strandengene fredet i 1961. Det skete for at bevare de mange sjældne planter og landskabets skønhed. Naturplejen består i at opvækst af træer og buske holdes væk, samt afgræsning af visse arealer.
Link til fredningskendelse
Aggersund Skrænten , 1961
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Vesthimmerlands Kommune
Himmerlandsgade 27
9600 Aars
Tlf. 99 66 70 00
Læs også
Folder: Naturkanon – Vesthimmerland