
Aggersborg og Aggersund

Introduktion
I et fladt terræn ned mod Limfjorden ligger alle ringborges storebror: Aggersborg, der er dobbelt så stor som de andre ringborge. Dette yderst strategiske sted i Limfjorden, hvor det smalle Aggersund løber ud i Løgstør Bredning, var et vigtigt knudepunkt allerede i vikingetiden. Og da området er fredet og friholdt for moderne bebyggelse, kan man stadig se Harald Blåtand og hans mænd for sig, og ane deres langskibe nede i det lave vand ved kysten.
Hele kyststrækningen og det nærmeste farvand med holmene er i dag et vildtreservat, der især er en værdifuld rasteplads for mange vadefugle. De afgræssede strandenge giver gode ynglebetingelser for måge- og vadefugle. Fra ringborgens volde har man god udsigt til det hele.
Aggersborg Ringborg med Aggersborg Kirke i baggrunden.
Foto: Søren Olsen
Landskabet
Aggersborg ligger på den sydlige kant af en stor, op til 37 meter høj moræneflade, der i stenalderen var en ø. Denne flade knold er i dag opdyrket. Det senere marine forland syd og vest for Aggersborg består af vidtstrakte strandenge og holme, med krumoddesystemer under fortsat dannelse, strandsøer, loer, vader og lavt vand. Strandengområdet fortsætter op til Vejlerne og har oprindelig strakt sig helt ind til moræneknudens vestlige kant, hvor landsbyen Ullerup ligger.
Vildtreservatet omkring Aggersborg omfatter landarealer ved Aggersborggård, øer og holme som Borreholm, Digeløre Holm, Langholm og Sønderslette samt det tilstødende vandareal. Vandstanden kan variere en del i Limfjorden. I perioder med østenvind kan sundet mellem Borreholm og land nærmest være tørlagt, mens vind fra vestlig retning kan presse betydelige vandmængder ind på de lavereliggende strandenge.
Kirkediget rummer også en interessant flora. Foto: Søren Olsen
Plantelivet
Ved ringborgen og kirken er der fundet mørk kongelys , trekløft stenbræk , skov-fladbælg , almindelig mjødurt , følfod og løgkarse , foruden hvid-kløver , rød-kløver , hare-kløver , rød svingel , gul snerre og almindelig røllike . På strandengene vokser blandt andet strand-annelgræs , kødet hindeknæ , almindelig hønsetarm , lav ranunkel , stor skjaller , gåse-potentil og knude-firling , men også tagrør , strand-kogleaks , kveller og strand-asters .
Dyrelivet
Agerhøns, fasan og sanglærke er blandt de fugle, der holder til omkring ringborgen, mens ynglefuglene på strandengene og holmene omfatter stormmåge , hættemåge , sølvmåge , havterne , strandskade og klyde . Blå kærhøg og vandrefalk er blandt de rovfugle, der ses her. På Borreholm yngler endvidere gravand , grågås , toppet skallesluger , stor præstekrave , rødben , storspove og gul vipstjert .
De vidtstrakte strandenge og de lavvandede områder er dog af særlig stor betydning for trækkende og rastende vandfugle. I de senere år har gråand , hvinand , krikand , grågås , hjejle , ryle og vibe været mest talrige. Her ses også en hel del bramgæs , lysbugede knortegæs og kortnæbbede gæs , foruden så forskellige arter som skestork , skeand , hvidklire og stenpikker .
Kulturhistorie
Aggersborg var den største af Harald Blåtands ringborge fra 980’erne, og udgjorde kernen i et magtapparat sammen med de mindre borge Fyrkat ved Hobro, Nonnebakken i Odense og Trelleborg ved Slagelse. Aggersborg har en diameter på 240 meter, hvilket er dobbelt så stort som de andre. På borgpladsen har der ligget 48 huse, og uden for volden er der spor af en voldgrav. I et lille udstillingshus fortælles der om stedets historie.
Ved siden af ringborgen ligger Aggersborg Kirke, der har et romansk skib og kor, sengotisk tårn og et våbenhus fra 1884. Tårnrummet har været gravkapel og er adskilt fra skibet ved en smedejernsgitter. Altertavlen med malerier og skriftsteder er fra 1598. Syd for borgen har der siden vikingetiden også ligget en kongsgård, Aggersborggård. Den er omtalt allerede i 1086 og var i kronens eje indtil 1579. Den nuværende trelængede gård i ét stokværk er opført i midten af 1700-tallet i svært egetræsbindingsværk.
Selvom man må tænke sig til de våde voldgrave og ringborgens bygninger, emmer hele området af fortid. Man fornemmer, at stedet er et nøglepunkt i Danmarks historie. Vandvejene var datidens motorveje, og herfra kunne man let komme ud i både Kattegat og Vesterhavet, foruden at man beherskede oplandet. Nordvest for området, næsten oppe ved Bygholm Vejle, ligger Sløjkanal den dag i dag. Den menes at være den sidste rest af det åbne stræde, som vikingerne havde ud til Jammerbugten.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Der er fri adgang til ringborgen, udstillingsbygningen og kirken. Vildtreservatet kan kun overskues fra offentlige veje.
Turforslag
Ud over at besøge ringborgen og kirken bør man også kaste et blik ud over vildtreservatets strandenge fra diget mod vest. Det finder man ved at passere kirken ad Thorupvej mod Thorup. På venstre hånd mellem gårdene Søndergård og Steensgård går en markvej helt ud til diget, hvorfra man har et godt overblik over engene til begge sider. Man bør være forsigtig, når man lister sig op på diget. For her står ofte store flokke af gæs i forårsmånederne.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Ringborgen. Dens indre diameter er på 240 meter, og den var gennemskåret af to aksefaste ”hovedgader”, der gik nord-syd og øst-vest, og som fra centrum ledte frem til fire symmetrisk anbragte porte i hvert verdenshjørne.
2. Aggersborg Kirke. Består af et romansk skib og kor, sengotisk tårn og et våbenhus fra 1884. Kirken er åben hver dag hele året.
3. Aggersborggård. De nuværende ejere er i gang med at restaurere bygningerne, hvilket har indbragt en præmie for smukt byggeri. Det er muligt at besøge gården om sommeren.
4. Aggersborgvej. Herfra er der fin udsigt til strandengene og Borreholm. Det er dog en god idé at tage en kikkert med.
5. Diget. Herfra har man et godt udsyn over det lave vand og strandengene.
Vejbeskrivelse
<p> Aggersborg og Aggersund ligger i det sydlige Hanherred, 4 km nord for Løgstør.</p><p> <i> Vejbeskrivelse <br/> </i> Fra rute 29, landevejen mellem Aars og Fjerritslev, kører man i brobyen Aggersund mod nordvest ad Ullerupvej, og ved det første kryds kører man mod vest ad Aggersundvej – så er man snart ved ringborgen.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Der går ingen offentlige transportmidler til området.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Ovenstående koordinater viser P-pladsen ringborgen.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049b9be1ef650508b37&ll=56.99494,9.259071&spn=0.016223,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049b9be1ef650508b37&ll=56.99494,9.259071&spn=0.016223,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Aggersborg </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
I 1990 blev 10 hektar omkring ringborgen fredet. Formålet med fredningen er at bevare og sikre områdets kulturhistoriske og arkæologiske værdier, samt at sikre offentlighedens adgang til området. I 1975 blev Aggersborggård Vildtreservat oprettet, og i 2000 blev reservatbestemmelsen revideret. Vildtreservatet dækker cirka 255 hektar, hvoraf 128 hektar er søterritorium og 127 hektar landareal. I reservatområdet er der forbud mod jagt på vandfugle. Desuden er der forbud mod færdsel på reservatets landarealer.
Link til fredningskendelse
Aggersborg , 1990, 2000
Reservat: Aggersborggård Vildtreservat
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Vesthimmerlands Kommune
Himmerlandsgade 27
9600 Aars
Tlf. 99 66 70 00
Læs også
Folder: Naturkanon – Vesthimmerland
Aggersborggård Vildtreservat