Æbelø

Introduktion

Landskabet

Plantelivet

Dyrelivet

Der er mange hjorte i skoven. Her har levet krondyr , rådyr og dådyr , men det er kun den sidste art, der ses nu. Også et spøjst dyr kan man støde på: Det korsikanske muflonfår . En lille flok er udsat som jagtobjekt. Det samme har op til 15.000 fasaner været årligt. Det er nu slut. I takt med ophør af den kommercielle jagt er de rovfugle, der tidligere manglede totalt, ved at vende tilbage til den oplagte biotop.

Stålorm og lille vandsalamander ses også.

På Æbelø er det skoven, der tiltrækker fuglene. Huldue , ravn og op til 100 par bogfinker , skovsnepper i de fugtige dele af skoven og rødrygget tornskade i brynene er almindelige. Skarven forsøger at få unger på vingerne på Drættegrund, men Naturstyrelsen ødelægger rederne. Pirol har her muligvis et af sine få ynglesteder i Danmark.

Sølvmåger , sildemåger , stormmåger , hav- og splitterner ses også.

Langs nordkysten af Æbelø stikker en spættet sæl af og til hovedet op.

Et særligt spændende insekt, Danmarks største bille, havde tilknytning til øen:

”Tre bajere kom på bordet, og piberne blev tændt – så slap vi dyrene løs på arenaen. De to nyankomne, store hanner gik straks løs på hinanden med højtløftede takker og stødte sammen med en bravour som kronhjorte”.

Da forfatteren Achton Friis i juni 1922 besøgte Æbelø, var det netop i eghjortenes flyvetid, så han fangede nogle stykker. Den er en af de store hjortebiller, hvor hannerne har forstørrede kindbakker, som de bruger i parringskampe. Udvæksterne har næsten form som gevirer hos kronhjorten.

Billen lever af gæret saft på gamle egestammer, og larverne lever i trøsket træ, og derfor kan den og andre danske hjortebiller som bøghjort og valsehjort kun opleves i naturskov med gamle, rådnende træer.

Eghjorten er ikke set siden 1954, kun få år efter at de sidste fredninger skulle sikre dens overlevelse. Men da var bestanden nået så langt ned, at den ikke var levedygtig.

Arten findes ikke længere i Danmark, men træffes dog muligvis indslæbt (Hareskoven nord for København, 2008).

Eghjorten, fotograferet på Halltorpshage, Öland.

Foto: Biopix, Nils Sloth

Kulturhistorie

Ture og seværdigheder

Vejbeskrivelse

Fredningen og dens pleje

Hele Æbelø med Æbeløholm, Brådet, Dræet og Drættegrund og omfattende vandarealer, i alt 3247 ha, heraf 251 ha land, fredet i 2002.

Allerede i begyndelsen af 1990’erne begyndte Danmarks Naturfredningsforening at forberede en fredningssag for hele øen.

Fredningen af Æbelø blev dog akut fremskyndet, da foreningens afdeling i Bogense i 1993 opdagede, at den daværende ejer, Erik W. Grevenkop-Castenskiold, var gået i gang med at fælde mange af de gamle træer. Det var angiveligt af frygt for, at en kommende fredning umuliggjorde en fjernelse af skovens værdier kombineret med godsejerens dårlige økonomi, at denne naturvandalisme skete. Staten skred omgående ind på DN’s opfordring og forbød yderligere fældning.

Ejerens økonomi tvang ham til at sælge i 1995. Det blev Aage V. Jensens Fonde, der købte hele herligheden. Det er en naturbevarende fond, der ikke har problemer med fredningsplanerne. I 1999 blev øen endeligt fredet.

Fem små stumper af Æbelø har dog været fredet allerede siden 1952. Det er små troldeskovslignende ege- og bøgebevoksninger. Fredningen skete for at bevare det sidst kendte levested for Danmarks største bille, eghjorten.

Den ny fredning betyder, at Æbeløs skov bliver urørt naturskov. Nåletræ er fældet, på nær nogle få lærk, skovfyr og ædelgran. Enkelte nåletræer er slået ihjel ved at skære en strimmel bark af rundt om stammen, og de får nu lov til at forfalde som træruiner. Grøfter i skoven er kastet til, så der bliver mere af den sjældne sumpskov. Ingen dyr udsættes længere, og jagten begrænses til at holde hjortebestanden i ave. Der må ikke sås, plantet eller jordbearbejdes. Æbelø bliver en rigtig natur-ø.

Som et kuriosum er de faldefærdige huse på den lille holm Dræet bevaret. De forfalder, og hyld og ynglende ederfugle er rykket ind i de gamle spisestuer og soveværelser!

Aage V. Jensens Fonde ønskede nordstranden afspærret som et led i fredningssagen, men det vakte modstand hos andre, deriblandt Danmarks Naturfredningsforening. Diskussionen var intens i et års tid, og øen blev kendt i medierne. Skulle det være muligt at afspærre natur, der ikke i sig selv er sårbar, men måske på sigt kunne udvikle sig til levested for arter, som ikke tåler forstyrrelse? Eller skulle den fri adgang langs vore kyster prioriteres højest, indtil disse arter måtte indfinde sig? Det sidste vejede tungest, da Naturklagenævnet traf en endelig afgørelse i sagen i 2002.

Link til fredningskendelse

Æbelø , 2002