Haraldsted Sø
Introduktion
To mindre områder ved bredden af Haraldsted Sø er fredet. Det ene område i vestenden af søen er fredet for at skabe adgang til badning i søen, mens det andet er fredet for at forhindre et karakteristisk landskabselement i at forsvinde på grund af grusgravning. Der er altså tale om to vidt forskellige formål med fredningen, men i begge tilfælde har det ført til, at offentligheden nu har adgang til søen, som ellers er svær at komme til.
Landskabet
Haraldsted Sø er en ca. 200 ha stor langsø, der strækker sig i øst-vestlig retning. Nord for søen ligger en langstrakt bakkeryg, der kaldes for Åsen. Den består af sand og blev afsat af en smeltevandsstrøm under isen. Det var den samme smeltevandsstrøm, der udgravede den lange smalle tunneldal, hvori Haraldsted Sø ligger, og som forsætter i begge søens ender. På det fredede Humlebjerg har landskabet karakter af overdrev. Her græsser kvæg, og der er spredte træer og buske.
Plantelivet
Træer, buske og krat i området består bl.a. af rød-el , slåen , selje-pil , selje-røn , stilk-eg og hassel . Blandt planterne ses læge-oksetunge , voldtimian , ager-snerle , blæresmælde , tykbladet ærenpris , almindelig knopurt , kær-høgeskæg , eng-kabbeleje , feber-nellikerod . I vandkanten og de mere våde områder er der bl.a. tagrør , bredbladet dunhammer , dynd-padderok , vand-mynte .
Dyrelivet
På søen er et livligt fugleliv med bl.a. toppet lappedykker , skarv , fiskehejre , knopsvane , gråand , troldand , hvinand , lille skallesluger, blishøne og ovenfor ses rovfugle som rørhøg og blå kærhøg , der hele tiden er på jagt efter smådyr.
Ved Humleore Skov øst for søen har et havørnepar slået sig ned, så dele er skoven er lukket for offentligheden, men havørnene ses fint fra Humlebjerget eller fra dæmningen, når de er på jagt ved søen.
Vandremuslingen er også fundet i søen.
Kulturhistorie
Søen blev opkøbt af Købehavns Vandforsyning i 1960’erne for at indvinde drikkevand fra søen. Lillesø – den vestlige del af søen – blev derfor afskåret med en dæmning i 1968-70. I den nærliggende Gyrstinge Sø er vandet også opstemmet, og vandet kan pumpes mellem de to søer. Herfra bliver det pumpet til Regnemark Vandværk og videre til København. Vandforsyningen har tilladelse til at indvinde 15 mio. m3 om året, men de bruger kun en lille del heraf. Søen fungerer mest som nødforsyning. Vandforsyningen holder vandstanden højt i forår, sommer og efterår og lader det slippe ud om vinteren.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Fredning i vestenden:
Søbadet: Man kan opholde sig på områderne omkring P-pladsen og bade i søen fra sandstranden. I forbindelse med P-pladsen er der kiosk og toilet. Strand har fået tildelt Blåt Flag som tegn på, at badeforholdene er i orden.
Fredning i sydenden:
Humlebjerg: Stien til Humlebjerg fører gennem et overdrevslignende område, hvor man skal holde sig til stierne. Det er ikke tilladt at bade i søen på dette sted, fordi området fungerer som vandindtag for København. Lige før stien når søbredden, kan man gå ud af kreaturfolden og op på en bakke, hvorfra der er god udsigt over søen.
Andre turforslag:
Der er en afmærket natursti langs søens nordside fra dæmningen i søens vestlige ende til Vrange Skov. Den ca. 5,5 km lange sti følger de fleste steder søens bred. I den østlige ende af søen løber Vigerdals Å til.
Vejbeskrivelse
<p> Vestenden af Haraldsted Sø nås ved at køre ad rute 215 mellem Ringsted og Holbæk. 6 km fra Ringsted viser et skilt til en P-plads (N 55º 28.937' E011º 44.365') ved det såkaldte ”Søbad”.</p><p> Humlebjerg nås ved at dreje fra rute 215 mellem Ringsted (2 km) og Holbæk (34 km) og køre mod Slangerup (3 km) ad Fluebæksvej. Efter 0,3 km drejes til venstre ad Slangerupvej mod Slangerup (2 km). 2,1 km fremme ad denne fortsættes til højre ad Ejlstrupvej. Når man har kørt 0,7 km på denne, kan man parkere i vejsiden ved et skovbryn (N 55º 28.891' E 011º 46.677'). En afmærket gangsti fører gennem kanten af skoven til Humlebjerg ved Haraldsted Sø.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000473c5d04bec320b00a&ll=55.487024,11.776829&spn=0.017021,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000473c5d04bec320b00a&ll=55.487024,11.776829&spn=0.017021,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Haraldsted Sø </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Et mindre område i den vestligste del af Haraldsted Sø blev fredet i 1936. Et stykke eng ved søbredden blev på den måde gjort tilgængelig for badning og ophold, og det blev tilladt at opsætte skure og bro til de badendes brug.
I 1948 fredede man Humlebjerg, som er et næs på sydsiden af Haraldsted Sø. Fredningssagen blev rejst, fordi man var bange for at grusgravning ville ødelægge landskabet. Under fredningssagen foreslog Danmarks Naturfredningsforening at udvide det fredede område og at sikre offentlighedens adgang. Kort tid efter blev dette udvidede fredningsforslag vedtaget af Overfredningsnævnet. Området ejes i dag af Københavns Energi og afgræsses af kvæg.
Link til fredningskendelse
Haraldsted Sø , 1948
Humlebjerg, 1948
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Ringsted Kommune
Sct. Bendtsgade 1
4100 Ringsted
Tlf: 57626262