Hammerknuden
Introduktion
Længst mod nord ligger Bornholms flotteste og vildeste natur. Højtliggende og dramatiske former gør Hammerknuden dragende. Turen ad redningsstien rundt om Bornholms forbjerg er ikke uden grund en af turisternes absolutte favoritture under et Bornholmsbesøg.
Landskabet
Hammeren er en rundklippe, der på sit højeste er 82 meter. Den er adskilt fra det øvrige Bornholm af en sprækkedal, hvori Hammersøen, øens største sø, ligger. Det er isen, der har formet knuden, der er af hammergranit. Isen kom fra nordøst og har rundet klippen blødt, men mod vest lå kysten i læ. Derfor er den ganske dramatisk med stejle klippesider.
Netop disse stejle kystklipper rummer en række karakteristiske erosionsformer. De mest dramatiske har lokale navne som eksempelvis Dødningeskær, Skidervig Havn, Ørnevig og Kongestolen. Hammergranit og Vanggranit er alle temmelig homogene, og kysterosionen bestemmes derfor især af bjergarternes sprækkemønster. Kystklipperne fremstår af samme grund med skarptskårne, uregelmæssige former, der igen giver sig udslag i de talrige ovne, skår og strandpiller.
Plantelivet
Hammerknuden var træløs for hundrede år siden, men er vokset til med skov-fyr , eg og birk . Særligt i dalene trives skoven, mens der på de kystnære overdrev ses meget hedelyng og revling . Tyttebær , blåbær , tjærenellike , blodrød storkenæb , og orkideerne plettet gøgeurt , skov-gøgelilje og tyndakset gøgeurt vokser i området.
Krattene på Hammerknuden består af enebær , eg , gyvel , røn og brombær .
I Hammersøen vokser gul iris , brudelys og dunhammer .
Blodrød storkenæbs navn kommer af frugtens lange næb, der er dannet af griflens nederste del og den øverste del af frugtknuden. Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Selv om kysten er stejl som rigtige fuglefjelde, har det i årtier kun været ynglende storm- , sølv- og sildemåger samt rastende skarver , der har præget klipperne.
Tidligere har der på “fuglefjeldene” ynglet vandrefalk , og efter årtiers fravær slog et par sig ned i 2006. De fik tilmed to unger. Vandrefalken har været udryddet i Danmark fra 1972-2001, men yngler nu tre steder i landet. Det er en af verdens hurtigste fugle. Den kan nå op på 200 km i timen, når den jager et bytte.
Hammerknudens mange overdrev tiltrækker også mindre fugle som rødrygget tornskade og karmindompap, og tårnfalk har fundet en hylde i det gamle stenbrud.
Forår og efterår trækker gæs og ænder forbi under nordvestlige vinde. De ses især godt fra Hammerodde, Hammerens nordligste punkt, ved fyret. Trækkende rovfugle iagttages bedst fra de højeste punkter, og rastende småfugle ses overalt på Knuden.
Vandrefalken skal man være heldig for at se.
Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
I 1873 forærede staten Hammerknuden til den daværende Allinge-Sandvig Kommune. Her kunne fåreafgræsning skabe tiltrængte indtægter til kommunen, der havde lidt under den store, ødelæggende stormflod året forinden. Men kommunen valgte en hurtigere økonomisk gevinst – og solgte hele området til en tysk baron, der altså begyndte den naturødelæggende granitbrydning – og anlagde Hammerhavnen som udskibningssted. I 1891 var det øens største virksomhed og Hammerens Granitbrud beskæftigede 1000 mand. Hammerknuden bærer i dag stadig præg af den tidligere granitbrydning.
I 1915 købte staten igen området. Tre år senere forsøgte ”Dansk Folkeferie” at anlægge er ferieby i området, hvor et sommerhotel hidtil havde ligget. På betingelse af, at hotellet blev revet ned, fik Dansk Folkeferie lov til at opføre en noget mindre ferieby.
Først i forbindelse med fredningen i 1967 ophørte brydningen definitivt. Der blev taget initiativ til denne fredning, for at sikre Knuden mod bebyggelse, og derfor er det forbudt at bygge huse, opføre skure m.v. på stedet, samt fælde træer eller forsøge at opdyrke jorden. Også enhver form for stenbrud og dertil hørende sprængning blev forbudt. Til gengæld fik offentligheden bedre adgang til det smukke område.
På turen rundt om Hammerknuden er Salomons Kapel et dragende punkt. Det blev anlagt i forlængelse af sildemarkedet, der foregik på dette sted, hvor fiskerne kunne søge ly i vigen Kragkås Havn. Flere steder findes skanser.
Hammerodde Fyr er fra 1895, kun 23 år efter at Hammeren Fyr blev opført. Det viste sig hurtigt, at dette fyr for ofte var omgivet af tåge og lavthængende skyer. Det er i dag slukket.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er mulighed for at parkere ved Sandvig Havn, Hammer Sø, Hammer Fyr, Hammer Havn, Hammershus, Finnedalen og Pissebænken.
Fra de fire førstnævnte pladser fører en sti rundt om Hammerknuden. Turen går på det meste af strækningen kystnært og varer 2-3 timer.
Seværdigheder
Nedennævnte punkter er indtegnet på kortet, der kan downloades ovenfor.
P. P-plads
1. Hammerodde Fyr
2. Salamons Kapel
3. Opal- og Hammer Sø
Vejbeskrivelse
<p> Fra rute 159, Rønne-Allinge, er skiltet til Hammerknuden og Hammer Havn. Alternativt kan der køres til Allinge-Sandvig og lade turen starte ved Sandvig Havn.</p><p> Ovenstående GPS-koordinater henviser til P-plads ved Sandvig Havn.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000475cda0ab5ab39904f&ll=55.29158,14.771805&spn=0.017105,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000475cda0ab5ab39904f&ll=55.29158,14.771805&spn=0.017105,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Hammerknuden </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Sydvest for Hammersø blev 7,7 ha, fredet i 1918 med ”forbud mod smagløs bebyggelse”.
Øst for Hammersø blev ejendommen ”Langebjerg” fredet i 1962, 8 ha.
Den øvrige del af Hammerknuden, 167 ha., fredet i 1967.
De åbne dele af Hammerknuden forsøger staten fortsat at holde fri. En brand i 1975 på den sydlige del hjalp godt til.
Mange af de forskellige naturtyper – overdrev, kær og moser – domineres af høj vegetation. Hedeområderne trues af tilgroning med planter. Det forsøger Naturstyrelsen, Bornholm (tidl. Bornholms Statsskovdistrikt) at modvirke ved at lade områderne afgræsse eller slå høet maskinelt. Der har i umindelige tider været græssende får på Hammerknuden.
Andre trusler mod de åbne naturområder er rød-gran, gyvel og rynket rose der findes over det meste af området.
Link til fredningskendelser
Hammerknuden , 1967
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Bornholms Regionskommune
Ullasvej 23
3700 Rønne
Tlf. 56920000
Læs også:
Naturstyrelsens vandretursfolder for: Hammeren og Hammershus
Miljøministeriet Natura2000-område: Hammeren og Slotslyngen