Gyldensådalen og Hellig Kvinde
Introduktion
Besøger man sprækkedalen med Gyldensåen en varm sommerdag, ligner området ikke bare en tropisk jungle, det føles også sådan. Temperaturen, den høje luftfugtighed og den tætte bevoksning gør, at man føler sig hensat til fremmede himmelstrøg. Der går en offentlig sti på en kilometers længde ind gennem ådalen, men man føler sig alligevel som lidt af en ”kratlusker”, hvis man har lyst til at se nærmere på stedets fortræffeligheder. Øst for åens udløb i havet ligget et fredet område omkring oldtidsmindet Hellig Kvinde, der består af 16 bautasten.
Landskabet
Den 13 km lange Gyldenså udspringer i Lindesbjerg midt mellem Bastemose og Svinemose i Almindingen, og den løber først under navnet Rakkerå gennem landbrugsområderne omkring Østermarie, og udmunder under navnet Gyldenså på kysten mellem Bølshavn og Listed. På strækningen fra Østermarie til udløbet er ådalen fredet, og på den sidste kilometer kan man gå ad en sti langs åen.
Besøger man ådalen fra kystvejen, lægger man mærke til at sprækkedalen i begyndelsen er bred, men snart dukker klippevægge og vældige klippeblokke op. Undervejs støder man også på gamle jord- og stengærder. Åen har flere små ”vandfald” og der ligger masser af sten og klippeblokke i selve løbet.
Gyldensådalens udformning skyldes i første omgang, at det bornholmske grundfjeld under sin dannelse blev udsat for spændinger på grund af afkøling og jordskorpens bevægelser. Disse spændinger resulterede i sprækkedalene og altså også Gyldensådalen. Den nederste del af dalen løber gennem et område med såkaldt migmatisk gnejs, som også kaldes stribet granit. Denne gnejsart findes på Bornholm i et område vest for den noget yngre svanekegranit. Læg også mærke til, at der flere steder på ådalens klippesider ses mørk gnejs med lyse striber, som er en slags blandingsbjergart opbygget af ældre og nyere geologisk materiale.
Plantelivet
Sprækkedalen omkring åen er meget frodig, med ask som det mest almindelige træ. Mange af træerne er behængt med kraftige bevoksninger af kaprifolie og vedbend . På de fugtige områder omkring selve åen vokser rødel , der kan tåle at stå med rødderne i vand. Længere oppe i dalen bliver skoven mere varieret med en del bøg , elm , løn , kirsebær og hvidtjørn . Granplantninger ses også, men den nederste del af ådalen kan defineres som naturskov i dag.
Skovbunden er mange steder dækket af ramsløg , men nogle steder er der frodige tæpper af anemoner (alle fire arter, men flest af den hvide art) om foråret. Derudover ses også hulrodet lærkespore , guldnælde , dag-pragtstjerne , skov-viol og skovsyre . Der findes også store bestande af bregner som almindelig mangeløv , ørnebregne , engelsød , fjerbregne og strudsvinge . På klippesiderne findes her og der den sjældne sort radeløv .
Ramsløg har en meget karakteristisk løg-lugt. Du er ikke i tvivl!
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
I åen er der masser af havørreder , og går man en tur i november-december, vil man kunne se ryg og halefinne over vandet på de undertiden meterlange fisk. Kort før udløbet ses resterne af gamle ørredfælder. Mindre fisk findes også, for fiskehejren fisker regelmæssigt i åen. Om vinteren ses vandstæren dykke efter smådyr i vandet.
Besøger man ådalen en forårsdag, vil blive mødt af et fuglekor med deltagelse af bogfinke , gærdesmutte og løvsanger , men også nattergal , munk , havesanger og skovsanger. Musvågen yngler i dalen og det gør duehøgen måske også. Sjagger , sangdrossel, træløber, kernebider og ringdue er andre ynglefugle i området.
Vandflagermusen er almindelig i ådalen, og den lille skægflagermus forekommer også. Sidstnævnte flagermusart findes i Danmark kun på Bornholm. Der er en pæn bestand af rådyr , med et par håndfulde alene på den lille kilometer hvor der løber en sti langs åen. Egernet er almindeligt, og det samme gælder brun rotte . Sidstnævnte stortrives overalt på Bornholm i disse år hvor ræven næsten er fraværende. Til gengæld er den amerikanske mink dukket op i ådalen og kan formentlig rydde lidt op i rottebestanden.
En lidt søvnig udgave af vandflagermusen.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Kulturhistorie
Gyldensåen har navn efter Gyldensgård, som er den gård naturstien i ådalen fører op til. I middelalderen hed den Gyllandsgård, og Gylland menes at være en omskrivning af Gotland, hvilket antyder, at gården har været ejet af en der kom fra den svenske ø Gotland. Åens øvre løb fik navnet Rakkerå fordi der i nærheden af dens udspring fandtes et gammelt rettersted, hvor forbrydere enten blev hængt eller halshugget – et arbejde, der blev udført af rakkeren.
Der har tidligere været flere små vandmøller langs åen. Ved åens udløb findes en dæmning og en møllesten, som de eneste rester i dag. Lidt oppe ad åen (cirka 400 meter fra landevejen og indgangen) findes nogle rester efter et fundament til en lille bygning beregnet til en vandpumpe af en type der kaldes en vandvædder. Den blev nedlagt i 1960’erne og man har derefter indrettet stedet som en fiskefælde, hvor man fangede de ørreder, der kom ind fra havet for at gyde længere oppe i åen.
Flere steder langs stien op mod Gyldensgård ses stendiger, der vidner om den tidligere udnyttelse af ådalen. Her har bønderne haft deres småskove, hvor de om vinteren hentede løvhø, blade og grene af især ask og elm.
Ude ved kysten øst for åens udløb findes et interessant oldtidsminde, kaldet Hellig Kvinde, som består af en høj bautasten og en knækket sten, foruden 14 mindre sten, der danner en aflang, oval skibssætning. Et sagn fortæller, at den høje bautasten er en hellig kvinde og de små sten hendes børn. Den knækkede bautasten var så måske hendes mand. I gammel tid hilste man på kvinden og hendes børn, når man kom forbi.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er offentlig adgang ad en natursti langs åen op til Gyldensågård. Der findes en P-plads øst for indgangen til ådalen ved Hellig Kvinde (200 meter at gå), og en større P-plads vest for indgangen ved Bølshavn Fælled (lidt over 300 meter at gå).
Turforslag
Vandrestien ude fra kysten og op til Gyldensågård er på kun en kilometer, og de fleste vil nok vende om og gå tilbage ad samme sti. Beregner man en time til det, har man god tid til at nyde naturen. Stien er let fremkommelig og uden de store stigninger, men i fugtige perioder kan den være smattet og glat, så solidt fodtøj vil være en god idé.
Det er muligt at gå en længere tur, hvis man vil besøge den lille lystskov Louisenlund, der er fyldt med gådefulde bautasten. Fra Gyldensågård følger man markvejen sydpå, ned til landevejen (Svanekevej) mellem Svaneke og Østermarie, som man følger vestpå. Lidt længere fremme drejer man ned ad landevejen mod Nexø, og snart er man ved indgangen til Louisenlund, der ligger ned til Gyldensåen.
Hele denne tur er på 3 km (fra P-pladsen ved Bølshavn Fælled), og hvis man ikke vil gå samme vej tilbage, kan man tage busrute 4 på Svanekevej, som kører til Bølshavn og ned mod Listed. Om sommeren kan man også tage busrute 7B, og i begge tilfælde kan man bede om at komme af ved P-pladsen ved Bølshavn Fælled.
En biltur kunne først gå til Bølshavn Fælled, Hellig Kvinde og et stykke af Gyldensådalen, hvorefter man kører til Louisenlund.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Bølshavn Fælled. Her lod landsbyboerne tidligere deres får og kreaturer græsse. Her ligger en skanse kaldet Gyldenså Batteri. Plantelivet er helt enestående, med fine bestande af den fredede melet kodriver, og flere orkidearter, som majgøgeurt, plettet gøgeurt, kødfarvet gøgeurt, tyndakset gøgeurt og sumphullæbe.
2. Hellig Kvinde. Den største af denne gruppe bautasten står på en delvis bortgravet stenrøse. På den fredede strandeng neden for oldtidsmindet vokser sjældne planter, og på klipperne findes såkaldte rock pools.
3. Klippevæg. Lodret klippevæg, som fugten driver ned ad. I sprækkerne ses bregner og i klippens mørke grundfarve ses nogle steder lysere, rødlige mineralstriber.
4. Ørredfiskeri. Her har tidligere været en fiskefælde, indrettet i resterne af et fundament til et vandpumpehus.
5. Gyldensåfaldet. Vandfaldet kan være ganske flot i perioder med meget vand. Læg også mærke til den seværdige stenbro over åen lidt længere fremme.
6. Louisenlund. Lille skov med en særegen stemning på grund af de mange gådefulde bautasten. Under et besøg i 1851 købte Frederik 7. stedet og forærede det til grevinde Louise Danner.
Indgang til Louisenlund. Foto: Søren Olsen
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 8' 59.63", Y: 15º 5' 22.58"
<p> Gyldensådalen ligger på Østbornholm, 10 km sydøst for Gudhjem og 5 km nordvest for Svaneke.</p><p> <b> Vejbeskrivelse </b> <br/> Fra Svaneke eller Gudhjem kører man ad kystvejen (rute 158) til Hellig Kvinde eller Bølshavn Fælled, hvor man kan parkere. <br/> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=55.15149&longitude=15.08579&zoom=17&maptype=2" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p><p> <b> Offentlig transport <br/> </b> Busrute 4 (Rønne-Svaneke) kører til kystvejen ved Gyldensådalen hele året, mens busrute 7B (Gudhjem-Østermarie-Svaneke) kører til Bølshavn og ned mod Listed flere gange om dagen i sommerperioden.</p><p> <b> GPS-koordinater </b> <br/> Viser indgangen til Gyldensådalen ved kystvejen.</p>
<p> Gyldensådalen ligger på Østbornholm, 10 km sydøst for Gudhjem og 5 km nordvest for Svaneke.</p><p> <b> Vejbeskrivelse </b> <br/> Fra Svaneke eller Gudhjem kører man ad kystvejen (rute 158) til Hellig Kvinde eller Bølshavn Fælled, hvor man kan parkere. <br/> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=55.15149&longitude=15.08579&zoom=17&maptype=2" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p><p> <b> Offentlig transport <br/> </b> Busrute 4 (Rønne-Svaneke) kører til kystvejen ved Gyldensådalen hele året, mens busrute 7B (Gudhjem-Østermarie-Svaneke) kører til Bølshavn og ned mod Listed flere gange om dagen i sommerperioden.</p><p> <b> GPS-koordinater </b> <br/> Viser indgangen til Gyldensådalen ved kystvejen.</p>
Fredningen og dens pleje
Stensætningen Hellig Kvinde omtales som fredet allerede i 1809, men blev først formelt tinglyst i 1870. Den høje og knækkede bautasten står i midten af en stenrøse, som dog delvis blev ødelagt ved en udvidelse af landevejen. I 1958 blev en halv hektar omkring oldtidsmindet fredet.
Omkring 10 km af den 13 km lange Gyldensådal, et samlet arealet på 55 hektar, blev fredet i 1980. Fredningen tager sigte på at bevare og beskytte de naturhistoriske interesser, som knytter sig til denne karakteristiske sprækkedal. Foruden en speciel trævegetation rummer ådalen en righoldig flora. Desuden er den af stor betydning for både fuglelivet og fiskebestanden. Bornholms Regionskommune er ansvarlig for naturplejen i det fredede område, som skal foregå efter de gældende regler fra Miljøministeriet. Blandt andet ønsker man at opretholde ådalens karakter af blandet løvskov og at åens naturlige løb ikke ændres.
Link til fredningskendelser
Helligkvinde , 1956
Listed-Bølshavn , 1946
Gyldenså , 1980
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelse
Bornholms Regionskommune
Ullasvej 23
3700 Rønne
Tlf: 56920000
Læs også
Miljøministeriet Natura2000-området: Gyldenså
