Gulstav – Langelands sydspids
Introduktion
Langelands sydspids, som i mange år har været kendt af ornitologer som trækfuglelokalitet i efteråret, har i de senere år udviklet sig til et yndet udflugtsmål for alment naturinteresserede og lystfiskere. P-pladser, gode toiletforhold, fugletårn, infocenter med picnicborde og rensepladser for lystfiskere danner her et moderne udgangspunkt til fine naturoplevelser i et varieret landskab.
I en stor indhegning, der strækker sig fra Søgård til Gulstav, har Skov- og Naturstyrelsen udsat Exmoor ponyer, som får lov at leve et frit liv, med mindst mulig indblanding. Ponyerne minder om de europæiske vildheste, som i oldtiden bl.a. levede i de danske skove. Dyrene er ude året rundt og fodres kun i nødstilfælde. Men Langelands sydspids har andet at byde på. Vandrestier fører gæsten rundt i et kystlandskab med naturskov, stubhaver, fuglereservat, oldtidsminder og imponerende udsigter fra hatbakker, kystklinter, stenede strandvolde og udbredte græsmarker.
Fredningen dækker et areal på 25 ha omkring sydspidsen af Langeland. Vest for Gulstav Vesterskov er et helt tilgroet stendige fredet. Øst for Dovns Klint er den stenede strandvold, som afskærer Kelds Nor fra havet, fredet ud til skellet mellem det offentligt- og privatejede areal. Det fredede areal omkring Gulstav Klint grænser op til Gulstav Mose Fuglereservat, som ejes af Fugleværnsfonden.
Landskabet
Landskabet omkring Langelands sydspids er ganske varieret. Øst for det fredede område ligger Kelds Nor, en stor strandsø afskåret fra havet af en stenet strandvold. På nordsiden af strandvolden findes lave strandenge, der strækker sig som tunger ind i noret. Mellem stubhaverne Gulstav Østerskov og Gulstav Vesterskov ligger Gulstav Mose, der er udlagt som fuglereservat. Her er et usædvanligt rigt fugle- og planteliv. Endelig findes der langs kysten delvist nedbrudte hatbakker, der danner op til 15 m høje stejlklinter ned til den stenede strand. Stranden er bemærkelsesværdig ved sine store, runde rullesten.
Plantelivet
En mosaik af småskove, moser, enge og gamle strandvolde gør Langelands sydspids til en botanisk oplevelse. På højengene bag kystklinterne vokser engelskgræs , kornet stenbræk og fliget vejbred . Den stenede strandvold ved Keldsnor er særdeles artsrig. Her forekommer bl.a. strandformen af stinkende storkenæb , hvis hovedform er knyttet til næringsrige løvskove. Gulstavskovene er en opleves i anemonetiden, hvor skovbunden mange steder er helt hvid. Sammen med hvid anemone træffes hulrodet lærkespore , storblomstret kodriver , druemunke og den mærkværdige skælrod , en bleg snylteplante der vokser på roden af træer og buske.
Midt i det hele ligger Gulstav Mose med omkring 250 registrerede plantearter. I begyndelsen af juni farver maj-gøgeurt engen lilla, mens gul iris danner et gult bånd på overgang mellem eng og mose. Desuden forekommer hulkravet kodriver , hjertegræs , smalfliget brandbæger og lav tidsel . Artsrigdommen i Gulstav Mose forklares ved en kombination af høj vandstand, jordens indhold af kalk og naturpleje. Området er for nyligt ryddet for tjørne og afgræsses nu af vildheste, af racen Exmoor.
Store bestande af storblomstret kodriver findes i skov og krat. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Fuglelivet ved Langelands sydspids er et kapitel for sig. Dovns Klint er et af de bedste steder i landet at se på trækfugle i efteråret. Her er træk af vadefugle, småfugle, duer og allike og hvert år ses rød glente , rørhøg , blå kærhøg og vandrefalk . Vågetrækket er noget særligt. Det indledes i august med træk af hvepsevåge . I september passerer et stort musvåge træk og i oktober er der gode muligheder for at opleve fjeldvåger . Edderfugle i tusindvis passerer kysten i slutningen af september. På bare en dag er næsten 25.000 ederfugle registreret.
Men også forår og sommer byder på oplevelser. Tidligt i marts ligger flokke af ederfugl og havlit og kalder, før de starter trækket ind i Østersøen. Og i fuglenes yngletid bør blikket rettes mod Gulstav Mose. Fra et fugletårn er et fint kig ud over reservatet som ejes af Fugleværnsfonden. I rørskoven yngler blandt andet bestande af vandrikse , grønbenet rørhøne og lille lappedykker . Af småfuglene findes rørsanger og kærsanger , og som noget særligt er rødrygget tornskade registreret som ynglende hvert år. Omkring mosen ses flokke af grågæs , som ernærer sig af det friske græs.
Fjelsvågen kendes på de fjerklædte ben.
Foto: Klaus Malling Olsen
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Fra P-pladser ved Dovns Klint og Gulstav Mose udgår afmærkede vandrestier fra 1 til 5 km længde. Stierne er trådte og går gennem let kuperet terræn. Skov- og naturstyrelsen kort med afmærkede vandreruter findes i folderkasser ved P-pladser og ved naturcenter Dovnsgården, hvor der desuden er borde og bænke, som frit kan benyttes med ansvar for oprydning (folderen kan downloades under punktet Yderligere information til højre).
Seværdigheder: Dovnsgården naturcenter, Fugletårn ved Gulstav Mose, Gulstav Østerskov, Gulstav Vesterskov, Gulstav Klint, Indhegningerne med Exmoor ponyer, Dovns Klint, og Kelds Nor.
Vejbeskrivelse
<p> Fra Rudkøbing ad Søndre Landevej mod Bagenkop, men lige før byen til venstre ad Gulstavvej til P-plads.</p><p> P-pladser ved Gulstav Mose (N 54° 43' 43.02" E 10° 41' 27.90") og Dovns Klint (N 54° 43' 19.76" E 10° 41' 37.72"). Adgang i bil fra landevejen mellem Bagenkop og Magleby. Følg skilte mod Gulstav.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047694c4510dc3aeacc&ll=54.729478,10.696564&spn=0.017347,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047694c4510dc3aeacc&ll=54.729478,10.696564&spn=0.017347,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Gulstav </a> på et større kort</small><p> <b> Offentlig transport <br/> </b> Bus 623 har rute tæt mod Gulstav (ca. 4 km), men kører kun på skoledage og kun i meget begrænset omfang. <a href="http://www.langelandkommune.dk/Borger/Havne%20Trafik%20og%20veje/Kollektiv%20Trafik.aspx" target="_blank"> Se køreplan </a> .</p>
Fredningen og dens pleje
Gulstav med Langelands sydspids blev fredet ved Fredningsnævnets kendelse tilbage i 1961.
Området var dengang privatejet og man ønskede stedet beskyttet mod byggeri. I dag ejes området af Skov- og Naturstyrelsen. Det fredede areal dækker 25 ha og ligger mellem Gulstav Østerskov, Gulstav Vesterskov og Gulstav Mose. Øst for P-pladsen ved Dovns Klint er den stenede strandvold, som afskærer Kelds Nor fra havet, fredet ca. 300 m ud til nabomatriklen. Og vest for Gulstav Vesterskov er et efterhånden helt tilgroet stendige fredet.
Link til fredningskendelse
Gulstav , 1961
P-plads ved Gulstav Stubhave , 1984
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Langeland Kommune
Fredensvej 1
5900 Rudkøbing
Tlf: 63516000
Læs også:
Naturstyrelsens vandretursfolder: Sydlangeland
Fugleværnsfonden: Gulstav Mose
Miljøministeriet: Natura2000-område: Det sydfynske øhav
