Gilbjerg, Gilbjerghoved og Gilbjergstien
Introduktion
Vest for Gilleleje går en sti langs kysten fra Gilleleje feriecenter til Gilleleje Havn, og den benyttes af mange. Hovedparten af stien løber gennem fredede områder, og det øger oplevelserne langs den.
Gilbjerg Hoved er af Miljøministeriet udpeget som Natura2000-område. Gilbjerg Hoved er en 30 m høj, stejl (38° hældning), svagt eroderet stenbeskyttet kystklint. Skrænten er nordvendt, fugtig og mosrig og rummer bl.a. et par fine væld.
Landskabet
Jordbunden ved Gilbjerg Hoved er overvejende smelte- og saltvandsgrus. Selve kystskrænten er forholdsvis åben, kun med enkelte spredte buske. På skrænten findes et meget artsrigt kystoverdrev med en del sjældne og halvsjældne plantearter. Plateauet ovenfor skrænten er tilgroet i kratskov mod øst, men næsten åben mod vest ud for Gilleleje Feriecenter.
Plantelivet
På klinten er salttolerante arter som firehannet hønsetarm , strand-vejbred , læge-kokleare og engelskgræs . Om foråret farver den sidstnævnte området nærmest lyslilla, da planten findes i tætte bestande lige bag Gilbjerg Stenen.
Af andre planter i området er bl.a. gyvel , knold-ranunkel , klit-rose , almindelig hønsetarm , mark-bynke , stor knopurt , hedelyng , pyrenæisk storkenæb , rynket rose , bleg fuglegræs , havtorn , nikkende kobjælde . Man skal passe på at invasive arter som kæmpe-bjørneklo , rynket rose , glansbladet hæg og rød-gran ikke på sigt blive en trussel mod områdets naturtyper.
Engelskgræs kan danne store blomstertæpper, der farver landskabet. Foto: Chris Rasmussen
Dyrelivet
Ved Gilbjerg Hoved ligger nogle vandhuller, hvor der lever stor vandsalamander . Det er en art, der er truet. Vandhullerne skal holdes lysåbne, men er under tilgroning med sumpplanter eller med overskyggende træer og buske. De hindrer at stor vandsalamander kan yngle der. Vandhullerne ligger ikke ved selve fredningen, men på statens arealer bagved kystklinten.
Området er en meget vigtig trækfuglelokalitet med finker, duer, engpiber , alle almindelige rovfugle som rød glente , musvåge , spurvehøg , duehøg , blå kærhøg og til tider traner . Især forårstrækket af småfugle er stort, hvor hundredetusinde af fugle flyver mod nord til deres ynglepladser i Norge, Sverige og Finland.
Af sommerfugle er der gennem tiderne set aurora , citronsommerfugl , dagpåfugleøje , tidselsommerfugl , nældens takvinge , storplettet perlemorssommerfugl , skovrandøje , vejrandøje , lille ildfugl og rødplettet blåfugl .
Når traner trækker kan de næsten ikke undgå at tiltrække opmærksomhed. Foto: Klaus Malling Olsen
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Færdsel i det fredede område foregår først og fremmest ad stien mellem Gilbjerg Hoved og Gilleleje Havn. Fra Gilbjerg Hoved går en sti mod syd til en P-plads ved Tinkerup Strandvej. Ved Gilbjerg Hoved ses på et lille plateau Gilbjergstenen, der har form som en stol, og lidt derfra er rejst en mindesten for Kierkegaard med ordene ” Hvad er sandhed andet end en leven for en idee”.
Turen er på ca. 3 km. På kortet ovenfor kan du se, at den starter ved parkeringspladsen lige nord for Kystvejen. Turen fører dig gennem flot natur og lidt kulturhistorie.
Det første stykke vej vandrer du langs indhegningen til overdrevet. Området er særligt interessant for naturinteresserede. Området på højre side af stien afgræsses af kreaturer og vegetationen består hovedsageligt af græsser og urter. Området til venstre fra stien ligger derimod “urørt” hen, og der foregår ingen form for naturpleje. Som naturlig konsekvens har buske som gyvel indfundet sig. Også træer som eg og tjørn har etableret sig og enkelte træer er allerede over mandshøjde. Området er så småt begyndt at springe i skov.
På din vandring kommer du også forbi Solsortesøen, som er dannet i sidste istid. Som navnet hentyder til, er søen ynglested for mange småfugle, og nattergalens sang kan høres i løbet af sommeren. Solsortesøen er også et godt sted at kigge på skrubtudser og stor og lille vandsalamander.
Spadsereturen på klitten byder på en vidunderlig udsigt over Kattegat. I dage med klart vejr kan man se ud over hele Sjællands nordkyst. Kysten bugter sig af sted i det endeløse og vidste man ikke bedre, kunne man få det indtryk, at hele nordkysten er et ubeboet vildnis. Kullen ligger som den nærmeste nabo i nordøstlig retning, og er lysforholdene særligt gunstige, kan man endda se helt ud til Hesselø.
Vejbeskrivelse
<p> Du kan komme til fredningerne ved at følge nordkyststrandvejen, rute 237, som her hedder Tinkerup Strandvej. Ved Tinkerup Strandvej kan der parkeres på P-pladsen lige vest for Gilleleje. Herfra fører en sti mod nord gennem et smukt terræn til kysten og Gilbjergstien. <br/> GPS-koordinater P-plads: N 56º 07.308' E 12º 16.303'</p><p> Gilbjergstien kan også ”angribes” fra P-pladsen ved Gilleleje Museum – som findes ved at dreje fra Tinkerup Strandvej i Gilleleje ad Vesterbrogade. <br/> GPS-koordinater for P-plads: N 56º 07.529' E 012º 17.809'</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000489867b51055c5a50f&ll=56.125797,12.279325&spn=0.008372,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000489867b51055c5a50f&ll=56.125797,12.279325&spn=0.008372,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Gilbjerghoved og -sti </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Gilbjerg, fredet 1963.
En landinspektør fra Hillerød ejede en ejendom syd for vej 237. Han ville udstykke ejendommen, så der kunne bygges 115 sommerhuse. Fredningsplanudvalget afslog begæringen. Arealet skal i stedet holdes åbent som et landbrugsareal, ikke mindst for at sikre den grønne kile i dette område. Fredningsplanudvalget afslår enhver form for bebyggelse og gennemfører i stedet en fredning.
Gilbjerg Hoved, 25 ha, fredet 1950.
Naturfrederne ønskede et areal ved Gilbjerg Hoved, Sjællands nordligste punkt, fredet. Såvel mod nord, ud over havet, som mod syd, ind over land, er der en usædvanlig, skøn udsigt. Søren Kierkegaard havde også prist Gilbjerghoved i høje toner.
Formålet med fredningen er at bevare udsigten og stiens landskabelige omgivelser. Der skal være mulighed for alle at færdes på stien. Der må ikke beplantes søværts stien. Der må ikke i nærheden af skrænttoppen foretages bebyggelse eller beplantning.
Gilbjergstien, fredet 1993.
Miljøministeriet anmodede om at få arealer omkring Gilbjergstien fredet. Fredningsforslaget fra ministeriet støttede et tidligere forslag fra 1956 med samme indhold, men som trængte til at blive opdateret. Skrænten tilhørte ejerne af en række villaer og er beplantet med træer og buske. Nogle steder er udsigten fra stien derfor indskrænket.
Den ny fredning blev rejst for at tydeliggøre, at formålet er at sikre udsigten ud over havet fra stien. Der bliver lagt en begrænsning på, hvor høj vegetationen må være, nemlig 1,25 m. Solitære træer er undtaget.
Pleje
Hele området er under tilgroning. For områdets kalkoverdrev, sure overdrev og rigkær er det af stor betydning, at vegetationen holdes lysåbent. For at hindre tilgroning med høje stauder og vedplanter er det afgørende at der sker græsning og/eller høslæt. For de tre naturtypers vedkommende er der i dag kun græsning og høslæt på 0-5 % af arealerne. Da arealerne er under tilgroning, er der et behov for at iværksætte drift i form af græsning og/eller høslæt på større del af arealerne.
Link til fredningskendelser
Gilbjerg , 1963
Gilbjerg Hoved , 1950
Gilbjergstien , 1993
Esbønderup Strand – Gilbjergstien , 1918, 1953
Yderligere information
Om fredningerne og deres bestemmelser
Gribskov Kommune
Rådhusvej 3
3200 Helsinge
Tlf: 72496000
Læs også
Folder: Nordkyststien – mellem Hundested og Gilleleje
Miljøministeriet Natura2000-område: Gilbjerg Hoved
