Gammel Lellingegård og kirke

Introduktion

Hvor vejen slynger sig stejlt ned gennem den grønne skov og i et brat sving drejer henover den gamle bro over en bred ådal, for straks at kravle op mod en fin landsbykirke på bakketoppen, ligger denne fredet idyl så smukt. Og her krydser landevejen Køge Å-stien, så man kan komme ud og se nærmere på detaljerne i skov, å og mose.

Stedet er så kønt, at selv de travle trafikanter kan nå at få et lille stik i hjertet i forbifarten. Hvad de ikke når at se, er hele det flotte fredede bagland mod vest og nordvest; dels med vildtvoksende natur i den fugtige ådal; dels grusvejen gennem bølgende marker mellem grønne skovbryn og et lille kunstigt bjerglandskab.

Ved Lellingegård ses åsen flot i landskabet. Foto: Bjørn Petersen

Landskabet

Fredningen ”Lellinge Kirke” ligger som et lille idyllisk rum spredt ud mellem Gammel Lellingegård på nordsiden og Lellinge Kirke på sydsiden af en ret dyb strækning af ådalen. Gården ligger delvist omkranset af skov, mens kirken ligger næsten frit på sin bakketop med en stor eng/brakmark og delvis dyrket ager bredt ud foran sig helt ned til åen.

Fra broen har man god udsigt over frodig ådalsnatur og marker. Man kan se tydeligt for sig, hvor endnu smukkere, det har været i en nær fortid, da engene blev slået og græsset, og små vandhuller og enkelttræer ikke var fjernet endnu.

Fredningen ”Lellinge Gård” supplerer mod vest og nordvest. Mod vest dækker den en – spændende vild – strækning af ådalen, og udsigten til den fra Ringstedvej henover marker; mod nordvest ”kravler den” op ad en løvskovbevokset skrænt og breder sig ud over en ager, som igen grænser op til skov, motorvej og et smukt tilgroet dramatisk ”bjerg”landskab i en delvist udgravet ås-strækning.

Lige uden for fredningen mod vest fortsætter Køge Å ind i den spændende skov Skovhus Vænge. Geologisk er her interessant langs åen for her kan man se det glauconit-holdige Lellinge Grønsand fra Selandien-perioden for ca. 60 mio år siden. I Lellinge Skovhusvænge ses i åens stejle sider den grønne farve af dette spændende sandholdige lag. Den løbende erosion af åens brinker er en forudsætning for oplevelsen af dette unikke geologiske fænomen. Der bør udarbejdes informationsmateriale om denne geologiske formation, der nyder international bevågenhed.

Plantelivet

Fredningen rummer både bøgeskov, blandskov, have, kirkegård, mark, brakmark, eng, fugtig ådal og endnu flere naturtyper, så plantelivet er naturligvis mangfoldigt. Særlig fremtrædende er fladerne af tordenskræppe/ rød hestehov , som dækker store arealer, især langs åens sydside øst for broen og de forladte fiskedamme længere vestpå. Hestehoven er en invasiv art, som både fortrænger al anden plantevækst, og desuden blotter jorden om foråret, så den nemmere skylles ud i åen af regnen. Begge dele trivialiserer naturen.

Derimod er store bestande af kæmpe-bjørneklo bekæmpet effektivt af Køge Kommune (og førhen af Roskilde Amt), så der nu i 2010 kun er få rester tilbage. Desværre er en tredje invasiv art i hastig spredning: Den smukke kæmpe-balsamin , der vokser helt nede i de fugtige å-omgivelser og spreder sine frø med vandet. I andre lande er den allerede blevet et stort problem.

Trods hestehovens dominans er der stadig varieret flora at finde i ådal og småskove m.m.

Nord for marken i nordvest finder man et spændende blandet skovmiljø i de udgravede åsrester. Med grusgravssøer, moser, overdrevsflora og både gammel løvskov og ny spontan blandskov. Også på øst- og sydsiden af denne mark findes meget smukke løvskove med imponerende veterantræer og med anemonebestrøet søjlehal.

Rød hestehov breder sig mange steder i landet.

Foto: Biopix /Nils Sloth

Dyrelivet

Der er en stor rådyrbestand i området, og i skoven ”Borgring” lige nordøst for fredningen holder en stor gråkrage koloni til. Plettet voldsnegl er meget talrig mellem tordenskræpperne, og man kan være heldig at se isfuglen stryge på langs hen over åen.

Ved Glentehøj, hvor der er mager sandjord, findes en lille population af markfirben , hvilket sandsynligvis er den sidste overlevende restpopulation i Køge Kommune. Skønt arten er underkastet den strengeste arts- og habitatbeskyttelse i form af Habitatdirektivets bilag IV, fortsætter tilgroningen med vedvegetation og tilplantningen af nåletræer, hvilket til stadighed decimerer arealet med markfirben. For artens fortsatte overlevelse vil det være af stor betydning, at der fjernes vedvegetationen, og at enhver tilplantning ophører.

På den åbne del af højen er der også konstateret to arter af relativt sjældne gravende bier.

I fredningens store vandhul, der ligger lige nord for højen, yngler springfrø , der også er en fredet padde.

Det er sjældent at se isfuglen sidde stille længe ad gangen. Foto: Biopix /S. D. Lund

Kulturhistorie

Lellinge Kirke er cirka fra midten af 1400-tallet, og har været knyttet til Lellingegaard. Gammel Lellingegaard er allerede nævnt i Roskildebispens Jordebog fra 1297, og rummer nu forskellige liberale erhvervslejemål.

Roskilde Amt har udpeget hele landskabet som et værdifuldt kulturmiljø i form af en ”velbevaret helhed af bygningsanlæg, alléer og jorder”.

Ved Møllevej ligger en gammel møllebygning og tydelige rester efter et forladt dambrug (i drift fra ca. 1910 – ca. 1968).

De dramatisk stejle udgravede åsrester nordligst i fredningen vidner om tidligere grusgravning. Møllevejens forsvundne forlængelse henover marken er stadig aftegnet på kort, men forsvundet i felten. Nord for marken fortsætter den som en smuk gammel hulvej mellem skovtræer. Og rester af våde småbiotoper er endnu ikke pløjet væk, selvom der tydeligvis arbejdes på det i 2010. Syd for marken fører vejen ned forbi de nedlagte fiskedamme og møllehuset. Endnu. Også her er markredskaberne begyndt at kradse kraftigt i overfladen! Fra møllen og op til Ringstedvej løber den som en flot allé.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Der er ikke udvidet adgang til fredningen, så mulighederne for fri udforskning af området er begrænsede.

Benyt Køge Å-sti, som går langs og gennem dele af fredningen.

Eller prøv et cykelforslag, som du kan downloade på kortet foroven: I Lille Salby køres sydpå ad Oldestræde, og jord-hulvejen 1) ned gennem ”Lunden”. Herfra kan man gå en lille tur gennem de forrevent udgravede ås-rester 2) og møde svømmefugle i søerne. Fortsæt ad skovvejen mod sydøst gennem bøgens søjlehal 3) til Gammel Lellinge gårdsplads, og til højre ad grusvejen ud over markerne. Drej til venstre første gang ad Møllevej, ned gennem skovbrynet 4), og over åen, forbi tilgroede fiskedamme og mølle 5). Efter alleen køres østpå til Lellinge Kirke (og brugs) 6). Nyd is og udsigt og kør eventuelt tilbage nordpå ad Bakkeleddet (stop op på broen 7) og ved det lille vandløb lige efter svinget 8)).

Vejbeskrivelse

GPS X:55° 28.166', Y: 12° 6.645'
 Fra Køge køres ad Ringstedvej, rute 150, til Lellinge. God parkeringsmulighed ved Lellinge Kirke, der ligger ved Ringstedvej midt i byen. Offentlig transport Bus 252 (Køge-Ringsted) stopper ved Lellinge Kirke. Lille Salby kan nås med bus 245 fra Køge. Køge Å-sti går hele vejen fra Køge til Borup, og lige vest for Lellinge-fredningen går den gennem det fantastisk smukke Skovhus Vænge. Ovenstående GPS-koordinater viser til broen i Lellinge på Bakkeleddet. <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?num=1&t=h&ie=UTF8&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048925e16a32c72be06&ll=55.469951,12.110882&spn=0.008514,0.018239&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?num=1&t=h&ie=UTF8&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048925e16a32c72be06&ll=55.469951,12.110882&spn=0.008514,0.018239&z=15&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Lellingegaard </a> på et større kort

Fredningen og dens pleje

Fredningen består af 2 forskellige: Lellinge Kirke og Lellinge. Samlet set dækker de ca. 72 ha. Da de er fredet hver for sig, og med uens bestemmelser, beskrives de her i afsnittet separat:

Lellinge Kirke-fredningen er frivillig og erstatningsfri; vedtaget 1952 som smukt tilbudt af Chr. Schaffalitzky de Muckadell på vegne af Vallø Stift, og udvidet med 6 små ejendomme i 1953 og -54, som også tilbød erstatningsfri fredning, med delvist forskellige bestemmelser for de enkelte del-arealer. Den beskytter i store træk mod grusgravning og alskens små og store bygninger, og mod ”røg støj, ilde lugt” eller andre gener for kirken. Plantning af højstammede træer skal godkendes af Fredningsnævnet. Flere af de små ejere forbeholder sig dog ret til at plante frugttræer og holde høns!

Lellingegård-fredningen fra 1957 er ligeledes erstatningsfri og sigter mod at bevare den landskabelige karakter på de smukke arealer, som præsenterer sig flot for de rejsende på Ringstedvej.

Man kunne overveje, hvor godt det ville gøre at få samlet de adskilte, og ofte absurd afgrænsede fredninger langs hele Køge Å, og få fornyet de eksisterende med tidssvarende bestemmelser om pleje, og om bevaring af landskabets mindre strukturer.

Link til fredningskendelser

Lellinge Kirke , 1952

Lellingegaard , 1957

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser

Køge Kommune

Torvet 1

4600 Køge

Tlf: 56676767

Læs også:

Foldere om Køge Å-stien (læs især nr. 3): folder 1, folder 2, folder 3

Glentehøj ejes af Vallø Stift. Læs mere på hjemmesiden Fugle og Natur.dk