Fyns Hoved

Introduktion

Et virvar af hav og land, fligede kyster, bakker, småskove, bøndergårde og godser udgør Hindsholm, der flere steder er fredet. Mod øst ligger ”Storebælts Perle”, Romsø, hvortil der er sommersejlads. En af de smukkeste, danske småøer. Spidsen af Hindsholm udgøres af Fyns Hoved. Den flotte krumodde Tornen er et meget tydeligt eksempel på havets kræfter og kystens stadige forandring.

Langs kysten træder de blottede klinter frem. Foto: Biopix

Landskabet

Hele Hindsholm-halvøen er dannet af den store gletsjer, der under sidste istid skød op gennem Storebælt. Gletsjeren formede moræneleret i underlaget til langstrakte bakker, de såkaldte drumlins. Bakkerne ses overalt på halvøen og går igen i den del af Hindsholm, der i dag er druknet morænelandskab, nemlig øerne i det lille øhav, Lillestrand.

Under isens afsmeltning steg såvel hav som land. Havet på grund af smeltevandet, landet, fordi isen ikke længere tyngede det. Til sidst vandt landhævningen over havstigningen, så flere af Hindsholms bakker i dag er omgivet af hævet havbund.

Havet flytter stadig rundt på kysten. På Fyns Hoved nedbrydes kysterne og materialet aflejres i krumodderne Tornen og Korsøre. I klinterne ses lag fra hele 3 istider; Elster, Saale og Weichsel istiderne.

En flot sommerdag vælger mange at lægge turen forbi Fyns Hoved. Foto: Kristian Ørsted Petersen

Plantelivet

Fredningerne på Hindsholm ligger i den tørreste og varmeste del af landet, der har det såkaldte storebæltsklima. Nedbøren er på 450 mm i snit om året, mens Danmark som sådan får 650 mm. Det tørre klima favoriserer sjældne planter som trekløft-alant , klæbrig limurt , hjorterod , dansk astragel og langklaset vikke . På Fyns Hoveds mange overdrev ses engelskgræs og knold-ranunkel og på strandvoldene strandkål og slangehoved .

På sandede strandoverdrev findes klæbrig limurt.

Foto: Biopix /Nils Sloth

Dyrelivet

Fyns Hoveds varme klima og overdrev gør stedet fortrinligt som levested for krybdyr som f.eks. hugorm . Snogen er sjælden på Hovedet men almindelig på Romsø. Overalt er mark-firben . Overdrevene tiltrækker sommerfugle som okkergul pletvinge , der desværre er blevet meget sjælden på Fyns Hoved. I dag findes den kun på Jøvet. Derimod findes den meget spændende oliebille overalt på Fyns Hoved. De kan blive op til 4-5 cm.

I havet kan man være heldig at se en spættet sæl nysgerrigt stikke hovedet frem.

Om foråret samles store flokke af finker, mejser, duer og rovfugle på Fyns Hoved, hvor de afventer godt vejr, inden de flyver videre over vand.

Når sjældne atlanterhavsfugle blæser ind i de danske farvande om vinteren, ses alke , lomvier , søkonger , mallemukker og suler ofte lige udenfor halvøen.

Vadefugle piler året rundt langs stranden, hvor de søger føde på det lave vand.

Området er udpeget som habitat- og fuglebeskyttelsesområde.

Prikkerne på bagvingerne er et kendetegn for okkergul pletvinge. Foto: Biopix /Nils Sloth

Kulturhistorie

På Fyns Hoved er jorden delt op i utallige små aflange marker. Det var oprindelig de syv gårdejere i landsbyen Nordskov, der havde overdrevet i fælleseje, men i 1810 besluttede de at fordele området i 15 strimler, hvoraf én gik til deling mellem de syv husmænd. Nogle af overdrevene, der aldrig havde været dyrket, kom nu under plov, og de mange marksten ses i stengærderne i dag. Den allernordligste spids har sikkert aldrig været dyrket.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Man kan køre til Fyns Hoved, hvor der er en P-plads lige inden man kommer til hovedet, men til selve området er der kun adgang til fods. En helt oplagt vandretur er at gå ud til nordspidsen af Hovedet. Her er en fantastisk udsigt over havet, og i klart vejr kan Jylland og øerne Endelave, Samsø og Romsø ses.

En tur rundt om hovedet langs stranden er på ca. 2,5 – 3 km.

Krumodden Tornen er ynglefuglereservat med færdselsrestriktioner i yngletiden.

Tornen, nederst i billedet, er en meget karakteristisk krumodde.

Foto: Jan Kofod Winther

Vejbeskrivelse

GPS X:55º 36' 38.10", Y: 10º 35' 45.27"
 Fyns Hoved ligger på halvøen Hindsholm nord for Kerteminde. Kør ad E20, afkørsel 46 mod Kerteminde, hvorfra der er skiltet. Fjord- og Bæltcenter samt turistkontor i Kerteminde. <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000475564060ba42f69ca&ll=55.612971,10.611076&spn=0.033933,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000475564060ba42f69ca&ll=55.612971,10.611076&spn=0.033933,0.060081&z=13&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Fyns Hoved </a> på et større kort

Fredningen og dens pleje

Fyns Hoved med overdrev, krumodder og kystskrænter, 90 ha, fredet i 1936, 1960, 1965, 1968 og 1975.

Hovedfredningen på Fyns Hoved er de 90 ha, der udgør den nordligste del. Fredningen er gennemført for at skabe bedre besøgsforhold i form af en P-plads og anlæg af sti og trapper ved stejle skråninger. Fredningen skal også hindre bebyggelse af dette smukke område, ligesom ingen arealer må opdyrkes.

På Fyns Hoved drives de offentligt ejede arealer ekstensivt som overdrev, og der gøres meget for de besøgende. Af hensyn til padder renses vandhullerne op.

Link til fredningskendelse

Fyns Hoved , 1975

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser:

Kerteminde Kommune

Hans Schacksvej 4

5300 Kerteminde

Tlf. 6515 1515

Læs mere:

Vandretursfolder: Fyns Hoved

Miljøministeriet Natura2000-område Fyns Hoved