Fuglsang Bro og Vind Egekrat
Introduktion
Heder og egekrat, krydret med smukke udsigter til slugte, dale og højdepunkter er essensen i en række fredninger, der ligger i den nordøstlige del af Stråsø Plantage. Det hele er så absolut et besøg værd.
Lilleåen slynger sig i dalen ved Fuglsang Bro.
Foto: Poul Henrik Harritz
Landskabet
Landskabet er præget af beliggenheden på den nordvestlige del af den jævne Skovbjerg Bakkeø og den kilometerbrede ådal mellem Holstebro og Nissum Fjord. Her løb en stor smeltevandsflod efter sidste istid. Den førte smeltevand mod vest fra isens hovedopholdslinje, der lå øst for området. Fredningerne ligger syd for denne brede dal, men gennem området løber i dag mindre åer, der har udløb i Storåen. Det er blandt andre den snoede Lilleå og den fredede Idum Å.
Staten ejer næsten 100 kvadratkilometer øst for Ulfborg og heraf er halvdelen skov og plantage, en fjerdedel er lynghede og indlandsklitter, mens søer, moser og agre udgør resten.
Plantelivet
I dag er de dominerende plantager langt mere artsrige end under tilplantningerne, der stort set kun bestod af bjerg-fyr . Ud over denne art, der bliver sjældnere og sjældnere ses først og fremmest stadig rød-gran , men den har svært ved at klare det barske og salte klima. Sitka-gran til vedproduktion og nobilis-gran til pyntegrønt er almindelig, men det er løvtræer også blevet. Eg står mange steder som læbælter sammen med gyvel , hæg , tørst , vildæble og grå-pil .
Flere steder ses rester af de gamle egekrat, der engang har dækket hele området. Ved Fuglsang Bro ligger det private Troldtoft Krat og syd for Gosmer Bro ses også et krat.
På skovbunden vokser blåbær , skovstjerne samt linnea og knærod , der begge er indvandret til Danmark i nyere tid fra Skandinaviens nåleskove. På hederne er – udover lyng og enebærbuske – revling , mose-bølle , lyng-snerre , benbræk og mange tyttebær . I moser og langs åer er tuekogleaks, kæruld og blåtop .
Dyrelivet
Kronhjorten har med sine anslåede 375 dyr her et af de vigtigste levesteder i Vestjylland. Omkring 500 rådyr holder også til i området. I skove og plantager er mange lækatte og den lille brud og såvel hus- som den rødlistede skovmår, ligesom ræven er talrig, og på hederne ses hare .
Hederne har været et af landets bedste levesteder for urfugl, der netop foretrækker et vekslende landskab af heder og plantager. Fuglen forsvandt i 1996.
Der er dog stadig mange fugle i dette afvekslende terræn. På hederne høres den melankolske lyd fra storspove , og også bynkefugl og stor tornskade kan ses fra vejene. I moserne kan en vadefugl, tinksmeden , yngle af og til.
Selv om plantagerne ikke er mere end godt 50 år gamle, er de rige på mejser , der yngler i huller i træerne. Lille korsnæb, hvor hannen er dybrød, ses også ynglende. Endelig bør natravnen nævnes. Det var oprindelig en hedefugl, men i takt med færre heder, er den begyndt at yngle i nåletræsplantager. Det er en nataktiv art, der ikke ses af den almindelige skovgæst.
Kulturhistorie
I Ulfborgområdet har der altid været langt mellem folk og beboelse på den udstrakte hede. Jorden har ikke ydet meget til de få hedebønder, der har levet her.
Allerede i 1891 købte staten 3000 ha ved Stråsø og syd for Torsted By. Bjergfyr blev plantet og under besættelsen blev der sat turbo på plantningerne. Dels var træ pludselig blevet en vigtig brændselskilde også i bilernes generatorovne, dels ønskede staten at skabe et beskæftigelsesmæssigt alternativ til arbejdet med tyske betonanlæg på kysten.
Mange gårde blev opkøbt, men flere steder måtte tilplantningerne droppes til fordel for naturbevaring af heder og flyvesandsområder. Sandet føg sammen efter istiden, og før planter vandrede ind kunne intet binde sandet. I perioder med hård udpining af jorden, ikke mindst i slutningen af 1700-tallet, øgedes sandflugten. De fredede indsande ved Røjkær Sande, Storesande og Østersande er bevaret, se særskilt beskrivelse.
Det er tale om fredning af et af de mange jyske egekrat. Egekrat er gamle selvsåede egebevoksninger prægede af græsning, stævning, frost og vindslid. De kan være ældgamle med rod i urskoven, eller yngre tilgroningskrat på tidligere hede eller overdrev. De fleste egekrat findes på mager jord i Jylland, men også på Øerne findes rester af egekrat.
Egekrat rummer store naturværdier i kraft af lang skovkontinuitet og ofte også i kraft af deres tidligere udnyttelse til græsning og stævning, som mange steder har opretholdt en lysåben struktur. I dag er alle egekrat beskyttede af skovloven, men kan dog stadig trues af selvsået nåletræ fra omliggende plantager.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Fuglsang Bro
Ved P-pladsen nær Fuglsang Bro har Skov- og Naturstyrelsen lavet to markerede vandrestier. Den korteste af dem er på knap to kilometer og fører fra P-pladsen langs en plantage af rødgran og videre ud på heden og igennem Troldtoft Hedekrat og returnerer til pladsen. Der er særdeles smukke udsigter fra stien mellem P-plads og egekrat mod nord ned over dalen med Lilleå og Vind Hede i baggrunden.
Den lidt længere tur er på cirka 3,5 kilometer og fører langs Lilleåen mod vest og skoven mod sydøst og den sidste tredjedel af ruten går langs den offentlige vej sydfra til Fuglsang Bro.
Endelig udgår en endnu længere tur ved P-pladsen, der nås ved at dreje til venstre – mod vest – lige nord for Fuglsang Bro. Turen starter og slutter ved Gosmer Bro og fører for det meste igennem plantage.
Vind Egekrat
Der er ingen turmuligheder i dette område, men det er tilladt at færdes på såvel heden som i egekrattet.
Vejbeskrivelse
<p> <i> Fuglsang Bro </i> <br/> Kør ad motorvej til Herning og videre ad rute 18 mod Holstebro. I Aulum ad rute 567. Efter ca. 5 kilometers kørsel til højre mod Sørvad. To km efter Sørvad til venstre mod Vind. Kør lige over krydset ved rute 11. Lidt vest for Vind ligger kirken og en vej fører mod sydvest ned over den fredede Vind Hede til Fuglsang Bro, som er et godt udgangspunkt for ture.</p><p> Koordinater for vandretur ved P ved Fuglsang Bro: N 56 <sup> o </sup> 15.146'' E 08 <sup> o </sup> 30.666'' <br/> <br/> Koordinater for vandretur ved P ved Gosmer Bro: N 56 <sup> o </sup> 16.804'' E 08 <sup> o </sup> 28.435''</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000477689a1f3e61c615d&ll=56.253245,8.514276&spn=0.008344,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000477689a1f3e61c615d&ll=56.253245,8.514276&spn=0.008344,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Fuglsang Bro </a> på et større kort</small><p> <i> Vind Egekrat <br/> </i> Koordinater for rabatparkering Vind Egekrat: N 56 <sup> o </sup> 14.968'' E 08 <sup> o </sup> 32.962''</p><p> Kør fra vejkrydset i Vind mod syd og drej til venstre straks efter at have passeret en større gård. Efter ca. 700 meter ligger der en hede på venstre hånd. Det er den nordlige del af fredningen. Mod syd ligger egekrattet. Der er ingen veje eller stier, der fører rundt i fredningen.</p>
Fredningen og dens pleje
Fuglsang Bro, 228 ha, fredet 1970
Vind Egekrat, 17 ha, fredet 1986
Bærkær Egekrat, 1991
Fuglsang Bro
Området omkring Fuglsang Bro er fredet på grund af landskabets åbne, kuperede karakter og særprægede plantevækst.
Fredningssagen blev anlagt, da den daværende Vinding-Vind Kommune gerne ville forhindre, at der blev bygget et dambrug nær ved Fuglsang Bro. Det fik opbakning fra Naturfredningsrådet og fredningsplanudvalgene for Ribe og Ringkøbing Amter, Statsskovbruget og flere lokale lodsejere. Arealerne til dambruget var i mellemtiden solgt, men køberen ville gerne sælge til staten.
Staten købte området og dambruget blev nedlagt. Fredningsnævnet foreslog, at fredningsområdet blev udvidet, så der aldrig mere ville kunne blive plads til et dambrug ved det smukke og rene vandløb. Fredningen indeholder derfor også nu arealer på begge sider af åen.
Lilleåen løber gennem den fredede strækning gennem naturlige slyngninger i den 200 meter brede dal, der ligger hen som enge med vedvarende græs.
Vind Egekrat
Det var det daværende amtsråd i Ringkøbing Amt, der gerne ville have fredningen gennemført. Formålet er at bevare og pleje et hedeareal med rester af oldtidsagre og et egekrat. I regionplanen er det bestemt, at i de områder, hvor der stadig er store naturværdier, som for eksempel omkring Vind, skal man forsøge at bevare og pleje de udyrkede arealer. Samtidigt viste undersøgelser, at egekrattene som var amtets eneste rester af gammel skov, indeholdt et rigt og varieret dyre- og planteliv.
Egekrattene må ikke anvendes til andre former for skov, der må ikke plantes, sprøjtes og gødes, men krattene kan godt bruges til afgræsning, blot det ikke skader vegetationen. Hugst i begrænset omfang af ikke-hjemmehørende arter som f.eks. bævreasp kan fortsat ske.
Den daværende Trehøje Kommune anbefalede fredningen. Fredningsstyrelsen, i dag Skov- og Naturstyrelsen, var også positiv. Ejerne af arealerne er derimod imod en fredning. Fredningen gennemføres dog alligevel.
Link til fredningskendelser
Fuglsang Bro , 1970
Vind Egekrat , 1986
Bærkær Bæk , 1991
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Herning Kommune
Torvet
7400 Herning
Tlf: 96282828
Læs også
Naturstyrelsens folder om “Stråsø Plantage”
