Frederik 7.’s Kanal
Introduktion
Den 4,4 km lange, 25 meter brede og 3 meter dybe kanal fra Løgstør til Lendrup blev anlagt udelukkende ved hjælp af skovle og trillebører i årene 1856-61. I 1913 blev kanalen lukket, men bevaret, og siden 1958 har den været fredet. Da en del af vestvolden består af opgravet, ren kalk, findes her flere sjældne planter. Vest for en del af kanalvolden ligger et større strandengområde med strandsøer, loer og saltpander. Det tidligere kanalfogedhus ved Løgstør er i dag museum for limfjordssejlads, og ved kanalens udløb ved Lendrup ligger en idyllisk sommerhusbebyggelse. En vandring eller en cykeltur ad de gamle trækstier, som løber på begge sider af kanalen, er en enestående oplevelse.
Langs kanalen løber en dejlig cykel- og vandresti.
Foto: Søren Olsen
Landskabet
Limfjordens mange sandbanker og grunde har altid været til stort besvær for fjordsejladsen, men det vanskeligste sted var dog her, hvor de berygtede Løgstør Grunde lå og spærrede Aggersunds udløb. Selve kanalen blev gravet langs kysten, og da den her til dels består af kalksten, blev det opgravede kalk anvendt til opførelsen af kanalvolden ud mod Limfjorden.
Kanalen begynder ved Løgstør, hvor vandet stadig er dybt, og udløber ved Lendrup Huse, syd for Løgstør Grunde. Da man i 1913 lukkede kanalen, byggede man en dæmning ved udmundingen for at forhindre tilsanding, for dengang vidste man endnu ikke, om den skulle i brug igen. I ly af denne dæmning skabte sandvandringer og aflejringer i løbet af de følgende årtier et område med strandenge, sandstrand og lavvandede søer.
Limfjordsmuseet ligger lige ved kanalen. Foto: Søren Olsen
Plantelivet
På grund af de specielle bundforhold (kalkskrænt og fjordstrandeng) er der fundet en del sjældne planter her. Blandt andet den rødlistede strand-hornskulpe , som ifølge hjemmesiden www.fugleognatur.dk er registreret så sent som i sommeren 2009. Af andre sjældne arter kan nævnes hvidgrå draba, smalbægret ensian , strand-limurt , stilk-mælde, liden snerre , vår-potentil og voldtimian .
På strandengene vokser en del tagrør samt harril , rød svingel og kryb-hvene som de dominerende arter. Man kan også finde sump-hullæbe , strand-asters , liden klokke og strand-kamille. På de mere overdrevsagtige arealer ved kanalen vokser eng-havre , hjertegræs , knoldet mjødurt , almindelig månerude , kornet stenbræk , prikbladet perikon , dunet vejbred og vår-star . Visse steder findes krat med havtorn og brombær .
Dyrelivet
I selve kanalen ses knopsvane , skarver og toppet skallesluger . For sidstnævnte er området en vigtig rasteplads. På strandengene raster blandt andet hjejle , vibe , almindelig ryle og dobbeltbekkasin . Både lille og toppet lappedykker yngler ved kanalen, og i rørskoven ved Lendrup Huse holder sivsanger og rørsanger til, mens man på de åbne områder kan se bynkefugl og rødrygget tornskade .
Haren opholder sig ved kanalen, og odderen er set i kanalen. Ude i det lave vand i Limfjorden ses ofte spættede sæler . Af sommerfugle kan nævnes storplettet perlemorsommerfugl , sandrandøje og den ikke helt almindelige isblåfugl , hvis larve lever på muse-vikke, som vokser ved kanalen.
Kulturhistorie
Selvom Løgstør ligger centralt i Limfjorden, var de lavvandede Løgstør Grunde vest for byen til stor gene for sejladsen på Limfjorden. Købstæderne i den vestlige del af Limfjorden klagede flere gange til kongen over det besvær grundene voldte og over de ekstra omkostninger, de blev pålagt, når deres varer skulle omlades i kåge (små, fladbundede både) ved Løgstør. I en rejsefører fra 1671 med lister over byerne og hvad de var kendt for, står der kun ét ord ud for Løgstør: Grunde.
I tidens løb blev der gjort flere forgæves forsøg på at uddybe de naturlige strømrender over grundene, men uden nogen varig effekt. I årene omkring 1770 forsøgte man sig uden større held med en muddermaskine. Men den eneste holdbare løsning var at grave en kanal i det faste land langs kysten sydpå. I årene 1856-61 gravede man derfor den 4,4 km lange, 25 meter brede og 3 meter dybe Frederik 7.’s Kanal, fra Løgstør til Lendrup Huse.
I slutningen af 1800-tallet var man oppe på næsten 3.000 skibe gennem kanalen om året, men i 1901 stod afløseren til kanalen færdig, nemlig den 3,5 meter dybe, gravede rende tværs over grundene. En sejlrende, som skibsfarten stadig benytter. I 1913 blev kanalen derfor lukket, men bevaret, og i dag ligger hele området langs kanalen som et velbevaret og storslået minde om 1800-tallets ingeniørkunst.
Ved kanalens udløb ligger Lendrup Huse, som i dag er et eftertragtet sommerhusområde. I 1930’erne byggede de første Løgstør-borgere badehuse her. I begyndelsen var det især børnerige familier, der opførte små, beskedne huse som man også kunne overnatte i, mens mange foretrak at cykle hjem igen langs kanalen. I dag rummer området 150 brogede småhuse omgivet af havtornens og hybenrosens krat.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er fri adgang til trækstierne langs kanalen, og Limfjordsmuseet er åbent fra april til oktober lør-søndag; i højsæsonen (15. juni-31. august) daglig. Den regionale cykelrute 36 (Ertebølleruten) går gennem kanalen. Det samme gør Limfjordssruten Cykelrute 12 (610 km rundt om Limfjorden).
Turforslag
En vandring ad de gamle trækstier er en enestående oplevelse, ikke kun for den historisk interesserede, men også for den botanisk interesserede. Både Løgstør og Limfjordsmuseet er også et besøg værd.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Løgstør. Omtales i 1514 som et fiskerleje. Byen blomstrede især op under det store sildefiskeri i 1500-tallet. På grund af modstand fra Aalborgkøbmændene fik byen først købstadsrettigheder i 1900.
2. Løgstør Grunde Fyr. Danmarks mest særprægede fyr, et dobbeltfyr fra 1908. De to fyr er anbragt i hver sit trætårn oven på en hvidmuret bygning. På pladsen ved fyret holder et par gallerier til, og på varme sommerdage er der en næsten sydlandsk stemning over området.
3. Limfjordsmuseet. Til kanalanlægget hørte også kanalfogedens statelige bygning og drejebroen, der førte over til denne bygning. Bygningen er i dag indrettet som museum, der fortæller om Limfjordens søfart og fiskeri. Museet omfatter også et “Historisk Bådebyggeri” med åbent værksted, udstilling af historiske fartøjer i kanalen samt den gamle drejebro fra 1861 over kanalen.
Broen gav adgang for gående og kørende ikke blot til kanalfoged-boligen, som i dag huser Limfjordsmuseet, men til hele tangen mellem kanal og fjord. Dengang var der både græsning og høslætarealer på tangen.
4. Strandenge. Her mellem strandsøer, loer og saltpander findes et rigt og spændende planteliv, lige fra fjernakset star til sump-hullæbe.
5. Lendrup Huse. Et eftertragtet sommerhusområde, hvis tilblivelse er nært forbundet med kanalens historie. Besøger man området en sommerdag, ser man som noget af det første over 100 smældende flag.
6. Lendrup Strand. I det fredede område vokser blandt andet den sjældne, rødlistede plante strand-hornskulpe, samt purpur-gøgeurt og strand-limurt.
Vejbeskrivelse
GPS X:56° 57.879', Y: 9° 14.502'
<p> Frederiks 7.´s Kanal ligger mellem Løgstør og Lendrup Huse, i det nordvestlige Himmerland. Fra rute 29 (landevejen mellem Aggersund og motorvejen ved Hobro) kører man i Skarp Salling til Løgstør.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Flere busruter kører til Løgstør, blandt andet busrute 50 fra Aalborg og busrute 57 fra Aars.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Ovenstående koordinater viser P-pladsen på havnen i Løgstør.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049bb7a62e475aa1a3b&ll=56.954617,9.23624&spn=0.032482,0.060081&z=13&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049bb7a62e475aa1a3b&ll=56.954617,9.23624&spn=0.032482,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Frederik d. 7's Kanal </a> på et større kort</small>
<p> Frederiks 7.´s Kanal ligger mellem Løgstør og Lendrup Huse, i det nordvestlige Himmerland. Fra rute 29 (landevejen mellem Aggersund og motorvejen ved Hobro) kører man i Skarp Salling til Løgstør.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Flere busruter kører til Løgstør, blandt andet busrute 50 fra Aalborg og busrute 57 fra Aars.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Ovenstående koordinater viser P-pladsen på havnen i Løgstør.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049bb7a62e475aa1a3b&ll=56.954617,9.23624&spn=0.032482,0.060081&z=13&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049bb7a62e475aa1a3b&ll=56.954617,9.23624&spn=0.032482,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Frederik d. 7's Kanal </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
I alt 80 hektar er fredet. I 1939 foretog de daværende ejer af Lendrup Strand en frivillig fredning på 4 hektar af stranden sydvest for udløbet af kanalen. I 1958 blev 76 hektar med kanalen, strandengene og de nærmeste omgivelser fredet, både for at bevare de kulturhistoriske værdier, men også på grund af det rige planteliv.
Fredningen skete på Danmarks Naturfredningsforenings initiativ, men fik tilslutning af Naturfredningsrådet, der i en skrivelse af 4. oktober 1954 udtalte at ”kanalen med den landværts beliggende skråning og den søværts beliggende Sandø udgør et interessant og smukt område, der dels er et morsomt minde om ældre tiders sejladsforhold, dels af en ikke ringe idyllisk skønhed, hvorfor man kan anbefale fredningen”.
Link til fredningskendelse
Frederik 7.’s Kanal , 1958
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Vesthimmerlands Kommune
Himmerlandsgade 27
9600 Aars
Tlf. 99 66 70 00
Læs også
Folder: Naturkanon – Vesthimmerland
