Fredericia Vold

Allerede få år efter anlæggelse af fæstningen blev der brug for den. I 1657 blev fæstningen angrebet og ødelagt af svenskerne. Den påfølgende genopbygning blev lang og trang, og blev støttet med skattefrihed, religionsfrihed og indvandring af jøder, katolikker og huguenotter til Fredericia. Christian d. IV gav f.eks. i 1670 de sefardiske jøder (fra Portugal) lov til at rejse rundt i landet og bosætte sig.

Så kom de slesvigske krige i 1849 og 1864. Slaget ved Fredericia i 1849 er for Danmarkshistorien en særlig milepæl. Efter flere måneders belejring af de slesvig-holstenske tropper lykkedes det danskerne ved et dristigt udfald fra Fredericia natten mellem den 5. og 6. juli 1849 at drive fjenden på flugt, og dermed sikre Danmarks grænse ved Ejderen endnu en årrække – frem til 1864.

For i november 1863 lavede den danske regering en fællesforfatning for kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig – og det var sydslesvigerne bestemt ikke enige i – de ville hellere tilsluttes Det Tyske Forbund (som bestod af 39 store og små kongeriger, fyrste- og hertugdømmer og fristeder). Det Tyske Forbund besluttede at rykke ind i Holsten og Lauenburg i julemåneden og 1. februar 1864 beslutter Preussen og Østrig sig også til at sende mange flere tropper – og nu er det en rigtig krig mod det danske monarki.

Dannevirke kunne slet ikke stoppe tropperne sydfra, for Dannevirke var ikke færdigbygget, så de danske soldater foretrak hurtigt mod Dybbøl. 40.000 mand er på tilbagetog, hvoraf 26.000 går til Dybbøl og resten går videre op i Jylland til Fredericia og Nørrejylland.

Ved det efterfølgende slag ved Dybbøl taber danskerne og den danske krigsminister Lundby beordrer senere til alles forundring også en tilbagetrækning af tropperne fra den langt stærkere Fredericia fæstning. Krigsministeren vil med beslutningen styrke forsvaret af dels Als og dels Nørrejylland.

Men det er ikke nok, og efter et søslag ved Helgoland indledes på engelsk initiativ forhandlinger om en våbenhvile. Efter fredsforhandling mister Danmark Slesvig, Holsten og Lauenburg og dermed to femtedele af landets samlede størrelse. Indbyggertallet reduceres fra 2.6 mio. til 1.6 mio. mennesker. Grænsen trækkes ved Kongeåen syd for Kolding.

I 1909 blev fæstningen nedlagt og er nu park.

Fredericianerne mindes selvfølgelig mest de danske soldaters sejrrige udfald mod de slesvig-holstenske tropper i 1849, og bl.a. det kendte krigsmindesmærke, Landsoldaten, er et kendt vartegn for Fredericia. Endnu fejres hvert år 6. juli-fest.

Den Tapre Landsoldat – monumentet er det første i verden over en ukendt soldat. H.V. Bissens statue fra 1858 er Fredericias vartegn. Foto: Ole Klottrup