Flommen

Overgangen mellem Flommen og Sorø by er et af de steder i Danmark, hvor biodiversiteten er størst. Det skyldes, at mange økosystemer mødes netop der. Sorø By, Sorø Sø, Filosofgangen, Skovridderhaven og Flommen mødes præcis der.

Far Sorø by kommer alle byens fugle, bl.a. solsortene , skov- og gråspurvene , husskaderne , allikerne , by- og landsvalerne samt mursejlerne .

Fra Sorø Sø høres blishønsenes tikken og de toppede lappedykkeres snerren, mens fjordternene slår et smut fra søen og ind over Flommen.

Filosofgangen huser en masse gamle træer og er udpeget som habitatsområde på grund af forekomsten af den utrolig sjældne bille eremitten. Det betyder, at området huser mange hulrugende fugle (og flagermus), heriblandt den sjældne huldue samt både stor og lille flagspætte. Den lille flagspætte kan høres og ses i det tidlige forår, men forsvinder derefter ud af billedet, men den yngler dog i området de fleste år. De senere år er rødstjerten kommet tilbage og dens sang høres fra tidlig morgen.

Skovriderhaven har altid været en tæt, haveagtig skov, og fra sen maj til midt i juni høres gulbugens sang fra haven. Gulbugen er tidligere blevet kaldt bastardnattergal, fordi dens sang kan minde om nattergalens, men tag ikke fejl, den kan også en hel masse selv.

Og fra midt i maj til midt i juni lyder nattergalens sang fra Flommen. Flommen huser hvert år 2-4 nattergale, som først kappes om at hente hunnerne ned fra himlen – hannerne kommer til ynglestederne ca. en uge før hunnerne, som kommer flyvende om natten og bliver lokket af hannernes sang. Derefter synger hannerne for at forsvare deres revir, både overfor hinanden, men også fælles overfor evt. hanner som ikke har fundet et territorium. Når ungerne er klar til at blive fodret stopper hannernes sang, nu skal der skaffes føde.

Men også andre fugle ynder Flommen som ynglested, herunder kærsangeren , som kommer fra Afrika om foråret, og bringer sangen med fra mange af fuglene på savannen. Den kan efterligne alle mulige andre sangere den har mødt på sin vej, enkelte gane kan den også forsøge at gentage nattergalens sang, dog sjældent med godt udbytte. Og over det hele hører man ofte dobbeltbekkasinens ‘sang’, som frembringes af halefjerene, når fuglen kaster sig igennem luften.

Længere inden i området dukker alle de andre sangere op, såsom bogfinken , munken , sangdroslen, rødhalsen , havesangeren og løv- og gransangeren, og inde ved Sandager Mose findes et meget specielt miljø i og ved den gamle tørvegrav. Fra søen høres den hestevrinskende gråstrubede lappedykker i lydlig kamp med de grønne tudser. Og fra rørene høres rørsangerens spæde toner. Men i træktiden er støjen fra rørene mere larmende, når de op til 1000 overnattende digesvaler gør klar til at bryde op efter en sikker overnatning. De mange fugle bryder op på en gang, mens de ligeledes overnattende hvide vipstjerter forlader rørene i små grupper mod hver sit verdenshjørne.

Og overalt høres gøgenes kukken fra tidlig morgen til sen aften, mens hunnerne leder efter mulighed for at få placeret deres æg i en rede af netop deres værtsart på det rette tidspunkt. Gøgen forlader os allerede i starten af august, men fuglene forlader aldrig skoven, der er også meget at se og høre hele året

Den sjældne, store bille eremitten.                         Foto: Museum