Flommen
Introduktion
Det er meget usædvanligt, at der ligger et større engområde helt tæt på en større provinsby. Men Flommen ved Sorø er et godt eksempel på, at det er lykkedes at bevare et stykke fugtig natur meget tæt på en by, og at området kan udnyttes til indbyggernes rekreative aktiviteter, uden at naturen påvirkes nævneværdigt.
Landskabet
Engarealet Flommen var oprindeligt en arm på Sorø Sø. Sorø lå tidligere omgivet af vand på næsten alle sider. Men i 1700-tallet og 1800-tallet sænkede man i flere omgange vandstanden i Sorø Sø og inddæmmede til sidst Flommen. Samtidig anlagde man Fægangen, den store vej der fører tværs over Flommen. I dag græsses det meste af Flommen af kvæg og heste, så området ikke vokser til og kan bevare sin karakter som eng med enkelte større enligt stående træer. Nogle steder er engen dog vokset kraftigt til med især pil.
Skovområdet omkring Filosofgangen er specielt ved, at skoven har fået lov til at henligge som en slags naturskov i mange år, og skoven rummer mange forskellige slags træer.
Plantelivet
Skoven omkring Filosofgangen er kendt for at rumme alle væsentlige danske arter af løvtræer, som trives godt på den frodige jordbund. I skoven findes også flere meget gamle træer.
Dyrelivet
Overgangen mellem Flommen og Sorø by er et af de steder i Danmark, hvor biodiversiteten er størst. Det skyldes, at mange økosystemer mødes netop der. Sorø By, Sorø Sø, Filosofgangen, Skovridderhaven og Flommen mødes præcis der.
Far Sorø by kommer alle byens fugle, bl.a. solsortene , skov- og gråspurvene , husskaderne , allikerne , by- og landsvalerne samt mursejlerne .
Fra Sorø Sø høres blishønsenes tikken og de toppede lappedykkeres snerren, mens fjordternene slår et smut fra søen og ind over Flommen.
Filosofgangen huser en masse gamle træer og er udpeget som habitatsområde på grund af forekomsten af den utrolig sjældne bille eremitten. Det betyder, at området huser mange hulrugende fugle (og flagermus), heriblandt den sjældne huldue samt både stor og lille flagspætte. Den lille flagspætte kan høres og ses i det tidlige forår, men forsvinder derefter ud af billedet, men den yngler dog i området de fleste år. De senere år er rødstjerten kommet tilbage og dens sang høres fra tidlig morgen.
Skovriderhaven har altid været en tæt, haveagtig skov, og fra sen maj til midt i juni høres gulbugens sang fra haven. Gulbugen er tidligere blevet kaldt bastardnattergal, fordi dens sang kan minde om nattergalens, men tag ikke fejl, den kan også en hel masse selv.
Og fra midt i maj til midt i juni lyder nattergalens sang fra Flommen. Flommen huser hvert år 2-4 nattergale, som først kappes om at hente hunnerne ned fra himlen – hannerne kommer til ynglestederne ca. en uge før hunnerne, som kommer flyvende om natten og bliver lokket af hannernes sang. Derefter synger hannerne for at forsvare deres revir, både overfor hinanden, men også fælles overfor evt. hanner som ikke har fundet et territorium. Når ungerne er klar til at blive fodret stopper hannernes sang, nu skal der skaffes føde.
Men også andre fugle ynder Flommen som ynglested, herunder kærsangeren , som kommer fra Afrika om foråret, og bringer sangen med fra mange af fuglene på savannen. Den kan efterligne alle mulige andre sangere den har mødt på sin vej, enkelte gane kan den også forsøge at gentage nattergalens sang, dog sjældent med godt udbytte. Og over det hele hører man ofte dobbeltbekkasinens ‘sang’, som frembringes af halefjerene, når fuglen kaster sig igennem luften.
Længere inden i området dukker alle de andre sangere op, såsom bogfinken , munken , sangdroslen, rødhalsen , havesangeren og løv- og gransangeren, og inde ved Sandager Mose findes et meget specielt miljø i og ved den gamle tørvegrav. Fra søen høres den hestevrinskende gråstrubede lappedykker i lydlig kamp med de grønne tudser. Og fra rørene høres rørsangerens spæde toner. Men i træktiden er støjen fra rørene mere larmende, når de op til 1000 overnattende digesvaler gør klar til at bryde op efter en sikker overnatning. De mange fugle bryder op på en gang, mens de ligeledes overnattende hvide vipstjerter forlader rørene i små grupper mod hver sit verdenshjørne.
Og overalt høres gøgenes kukken fra tidlig morgen til sen aften, mens hunnerne leder efter mulighed for at få placeret deres æg i en rede af netop deres værtsart på det rette tidspunkt. Gøgen forlader os allerede i starten af august, men fuglene forlader aldrig skoven, der er også meget at se og høre hele året
Den sjældne, store bille eremitten. Foto: Museum
Kulturhistorie
Filosofgangen, den sti der løber fra Sorø Akademi og nordpå langs hele vestsiden af Flommen, er en sti, som kendes helt tilbage til 1600-tallet. Den gik oprindeligt langs bredden af den arm af Sorø Sø, som blev udtørret, og som blev til engarealet Flommen.
Fægangen blev lavet for, at borgerne i Sorø kunne drive deres kvæg på græs øst for byen, efter at de var blevet frataget græsningsrettighederne andre steder.
En kuriøs bestemmelse stammer fra 1882. Den sikrer, at skovrideren skal lede vand ind på den sydlige del af Flommen, inden frosten kommer, for at sikre borgerne i Sorø en skøjtebane!
Banevejsalléen
En absolut væsentlig del af fredningen omfatter det første stykke af alléen fra Sorø By og mod stationen, som er placeret syd for byen.
Vejen hedder nu Skælskørvej, men før omlægningen af vejen hed den Banevej, netop fordi den blev etableret for at betjene borgernes adgang til stationen.
Den spændende historie om Banevej, Skælskørvej og deres alléer kan læses her: http://soroe.dn.dk/naturen-i-soroe/fredninger/all%C3%A9en-paa-skaelskoervejbanevej/
I 2017 måtte allétræerne lade livet, idet de var blevet til såkaldte risikotræer for trafikken på Skælskørvej, men gennem et godt samarbejde mellem Sorø Kommune, Fredningsnævnet og DN Sorø lykkedes det via en donation fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål, at få plantet en ny lindeallé med samme afstand mellem træerne som tidligere. Historien kan i øvrigt læses på et informationsskilt opsat ved den oprindelige række allétræer, som fortsat eksisterer, nemlig stykket ved Banevej, som er ejet af Stiftelsen Sorø Akademi.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Et godt udgangspunkt for at se Flommen er Filosofgangen, den sti der løber langs hele vestsiden af Flommen. Filosofgangen nås let fra Ingemannsvej, som er en sidevej til den gennemgående gade Rolighed. Der er parkeringsmulighed på Ingemannsvej. Flere veje og stier fører over engen. Især kan det anbefales at følge vejen, der går ud øst for Sorø Kirkegård. Nogle steder er der opstillet kort, som orienterer om den videre forbindelse til afmærkede stier længere borte fra Sorø.
Et andet godt udgangspunkt er Fægangen, den eneste bilvej, der fører over Flommen. Fægangen udgår fra den nordlige del af hovedgaden i Sorø, hvor denne hedder Alléen.
Man kan parkere umiddelbart efter, at man har passeret bygrænsen (N 55º 26.168′ E 011º 34.353′) og herfra gå ad Filosofgangen.
I 50 år er der hvert år i løbet af maj måned afviklet en Nattergaletur, Danmarks ældste kontinuerligt afholdte nattergaletur. Turen afvikles med start for enden af Ingemannsvej i den tidlige morgenstund (03:30) og starter med at nattergalens sang beundres og beskrives. Der har gennem alle årene været 3-4 nattergale, som har sunget på Flommen. Turen fortsætter ind til Runde Mose og deltagerne returnerer til udgangspunktet efter at have nydt fuglenes opvågnen og solopgangen kl. 06:00. Se mere i dagspressen.
Vejbeskrivelse
<p> I Sorø køres til fra Rolighed til Ingemannsvej, hvor stien Filosofgangen fører rundt i fredningen.</p><p> Et andet udgangspunkt er Fægangen, der er den eneste bilvej, der fører over Flommen. Fægangen udgår fra den nordlige del af hovedgaden i Sorø, hvor denne hedder Alléen.</p><p> GPS-koordinater ovenfor viser til P-plads og herfra kan man gå ad Filosofgangen.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000473d54303de6e5d9f6&ll=55.433883,11.569118&spn=0.017044,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000473d54303de6e5d9f6&ll=55.433883,11.569118&spn=0.017044,0.030041&z=14&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Flommen </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
I 1976 bad Danmarks Naturfredningsforening om, at der blev rejst fredningssag for Flommen og nogle tilstødende skovarealer, i alt 127 ha. En del af skovene havde henligget som fredsskov siden 1952. Fredningen blev gennemført i 1977 og sikrer, at Flommen bevarer sin karakter af åbent engområde, og at der ikke foretages ændringer i terræn og vandstand. Fredningen giver også mulighed for at der kan laves landskabspleje for at sikre en ønsket naturtilstand.
Ejeren af hele området, som er Sorø Akademi, ønskede i modsætning til Sorø Kommune og Vestsjællands Amt fredningen gennemført og ønskede ikke erstatning. De offentlige myndigheder mente, at Sorø Akademi kunne sammenlignes med en offentlig myndighed, og at området og de nærliggende arealer i forvejen var sikret som fredskov. Men det var ikke noget tilstrækkeligt argument i denne sag.
Link til fredningskendelse
Flommen , 1977
Fægangen , 1964
Banevej Allé, 1959
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Sorø Kommune
Rådhusvej 8
4180 Sorø
Tlf: 57876000
Læs også
Miljøministeriet Natura2000-område: Sorø Sønderskov