Esrum Sø’s omgivelser

Esrum Kloster, der ikke er en del af fredningen, blev oprindelig bygget som et benediktinerkloster i 1140’erne. Senere var det et af Danmarks vigtigste cistercienserklostre. Efter reformationen indrettede Kronen stutteri på stedet. Hestene gik i seks vange langs Søvejen i Gribskov. Vangenes navne ser man den dag i dag på skovkortene. Hver vang var omgivet af diger og risgærder og var græsningsområde for heste af en bestemt farve. De huse, man går forbi på Søvej, er nu til skovens folk, men oprindelig lå her boliger for de vangemænd, der passede hestene, indtil stutteriet ophørte for 200 år siden.

Esrum Møllegård var tidligere et naturvejledersted, men er nu overgået til Fonden for Esrum kloster, der driver udstilling og café her i tilknytning til selve klosteret. Vandmøllen blev anlagt omkring 1605 af Chr. IV. I møllens lange levetid er der både blevet malet korn, der har været savværk og der er blevet produceret strøm.

I begyndelsen af 1800-tallet blev Esrum Kanal gravet mellem Esrum Sø og Kattegat. Ad kanalen blev brænde i pramme transporteret ud til havet, hvor det blev ladet om og hvorfra det bl.a. blev sejlet til København. Søvejen var lettere end transport over land.

Langs kanalen gik en sti, hvor heste trak prammene med træ. Det hele fik en brat ende, da Gribskovbanen blev anlagt for 120 år siden. Rester af kanalen ses stadig i terrænet.

Ved den sydøstlige del af søen ligger Fredensborg Slot, bygget i 1720’erne og et af Danmarks smukkeste barokslotte. I den offentligt tilgængelige park er landets største samling af haveskulpturer. Ved søbredden ligger spisestedet Skipperhuset.

Omegnen ved Fredensborg var oprindelig et jagtområde for Kongen, og i Gribskovs sydlige del ses stadig det stjerneformede net af skovveje, der blev brugt til de store parforcejagter.

I mange danske skove – især statens – står de såkaldte “Flådeege”. Efter Englænderkrigene i begyndelsen af 1800-tallet, hvor Danmark mistede sin flåde, reserverede staten en række gamle egeplantninger i private skove, og fik samtidig plantet nye ege. Dermed skulle det sikres, at landet altid havde velegnet egetræ til bygning af flådeskibe. Alene tabet af flåden i 1807 svarede i træmængde til 90.000 store træer.

Allerede i midten af 1800-tallet tog stål over som skibsbygningsmateriale. Flådeegene står derfor i dag som smukke 200 år gamle træer. En anekdote fortæller, at Skov- og Naturstyrelsen i 1960’erne meddelte forsvarsministeren, at det bestilte træ var klar til levering nu!