Der er tale om en fredning på ca. 24 ha, der ligger klods op ad Store Åmose-fredningen. Formålet med fredningen er at sikre de kulturhistoriske, landskabelige og naturmæssige værdier.
Introduktion
En del af Store Åmose blev fredet i 1993. Fredningen blev gennemført for at muliggøre en hævning af grundvandstanden, der skulle sikre bevaring af de kulturhistoriske værdier i området. Der var nemlig stor risiko for at udtørring ville ødelægge stenalderfundene i området.
Efter gennemførelsen af fredningen i 1993 opstod der forsumpningsproblemer på nogle af de tilstødende arealer. Det fik lodsejeren til at søge tilladelse til etablering af en drængrøft i det område, der nu er blevet fredet i den supplerende fredning.
I den supplerende fredning af 24 ha er det bestemt, at Slots- og Kulturstyrelsen skal gennemføre nogle foranstaltninger, der skal sikre opretholdelse af en permanent høj grundvandsstand. Samtidig skal fredningen sikre de landskabelige og naturmæssige værdier.
Landskabet
Store Åmose er Sjællands største mose og Danmarks største lavmose, men fredningsområdet udgøres i store træk af dyrkede marker med nogle få grupper af træer.
Plantelivet
På sigt skal fredningsområdet udvikles til et eng- og moseområde, men på nuværende tidspunkt (2023) er der tale om arealer, som netop er taget ud af omdrift, og derfor er der ikke mange naturværdier endnu.
Dyrelivet
Engsnarren er ret sjælden fugl i Danmark, men den forekommer i Åmosen, særligt i den nordlige del i bl.a. Kongemosen og Verup Mose. Arten lever i det åbne landskab i græsrige tørvemoser, kærmoser og på sumpede græsrige enge. Den er sky, lever skjult og flygter ved at løbe væk i vegetationen frem for at flyve. Derudover “synger” den sent om natten. Arten er truet, primært på grund af manglende egnede levesteder.
Kulturhistorie
Jordbunden i det meste af området består øverst af tørv og længere nede af sødynd. Lagene er
dannet i oldtiden. At grave i disse lag er som at bladre i naturens Danmarkshistorie. Hver skovlfuld
rummer spor af det plante- og dyreliv, der har udfoldet sig på stedet. I de fugtige og dermed bedst
bevarede dele af arealet kan man finde alt fra planter, frø, træstammer, snegle og insekter til
skeletter af fisk, fugle og pattedyr. Mange steder er der også spor af menneskers virksomhed.
Gennem store dele af stenalderen var Store Åmose et yndet sted for fiskeri og bosættelse. Siden blev
mosen et helligt sted. Disse aktiviteter har efterladt sig talrige spor. Bopladserne er mest
iøjnefaldende med deres mængder af nøddeskaller, fiskeben, redskaber af træ, ben og flint, ildsteder
mv. Bebyggelsen blev ofte anlagt langt ude i mosen, på fugtig tørvebund direkte ud til åbent vand.
Man opholdt sig her om sommeren for at udnytte søens fisk og de omgivende skoves jagtvildt og
planteføde. Når vandet i søen om efteråret begyndte at stige ind over bopladserne, forlod man disse
sumpbopladser. Dynd og tørveplanter bredte sig herefter hurtigt ind over tomterne. På den måde
blev hundredevis af bopladser efterhånden dækket og bevaret af tørvelagene.
Ture og seværdigheder
Der er adgang til området til fods og på cykel ad den grusvej, der går gennem området.
Vejbeskrivelse
GPS X:, Y:
For at komme til Store Åmose i Sorø Kommune er det bedst at parkere sin bil ved Assentorphytten på adressen Maglemosevej 1, 4295 Stenlille, GPS: 55.568907, 11.587888 og følge grusvejen mod vest. Der er ikke rigtig nogen rundtur, så man må samme vej tilbage.
Men fra Assentorphytten udgår der 2 markerede ruter, hvoraf den ene ’På kanten af Åmosen’ er en rundtur på ca. 2,6 km, mens den anden, ’Store Åmose’, er mærket med blå pile og er en kombineret cykel- og vandrerute på ca. 9,5 km, som fører igennem de fredede områder i Store Åmose, herunder den del, som hedder Kongemosen og hvor der bl.a. yngler traner
Fredningen og dens pleje
For at sikre at grundvandstanden øges, skal der nedsættes membraner omkring området.
Inden for fredningsområdet må der ikke længere foretages nogen form for jordbehandling. I stedet skal området have lov til at udvikle sig til eng- og moseområde. Der må heller ikke gødskes eller tilplantes.
Da et stort fokus i fredningen er at sikre de kulturhistoriske værdier for eftertiden, indgår det, at der må foretages gravearbejde i forbindelse med arkæologiske og naturvidenskabelige undersøgelser.
Først når området har udviklet sig til natur vil der blive tale om en egentlig pleje.
Se fredningen her: Store Åmose – øst
