Døndalen og Helligdomsklipperne

Introduktion

Landskabet

Døndalen har en lidt anderledes geologisk oprindelse end de andre bornholmske sprækkedale, idet et stykke af grundfjeldet er sunket ned under det omgivende terræn som en såkaldt gravsænkning. Det forklarer, hvorfor den er betydeligt bredere end de andre sprækkedale.

Dalens nordvestside rejser sig stejlt i en op til 25 meter høj klippevæg, der kulminerer i udsigtspunktet Amtmandsstenen. Sydsiden fremtræder mere som et jævnt skrånende skovområde. På den egentlige klippevæg ses tynde lag af grønsten, rester af en såkaldt diabasgang (af bjergarten af sammen navn), der på et tidligt tidspunkt i dalens geologiske historie har udfyldt en sprække i grundfjeldet.

I bunden af dalen løber Døndale Å. Den er 6,5 km lang og udspringer i Dammemose, en sprækkedalssø næsten inde ved Klemensker. Herfra har åen forbindelse til Spellinge Mose via et vandløb, der løber i den smalle sprækkedal Kløven.

Åens forløb fra Spellinge Mose til det sted, hvor den krydser Røvejen (her kaldes den i øvrigt Spellinge Å), er knap så interessant. Men fra Røvejen til udløbet i Østersøen har åen et naturligt og varieret forløb med et stort vandfald på næsten 20 meter. Det er dog som regel kun i vinterhalvåret, at vandfaldet kan imponere, da åen ligesom andre bornholmske vandløb har det med at tørre ud om sommeren.

Den stærkt varierede kyst, især øst for Døndalen, består af skær og fremspring, samt høje og lave klippeformationer, der afløser hinanden. Her finder man også Bornholms kendteste klippeparti, de op til 22 meter høje og stejle Helligdomsklipper, der er et omkring 500 meter langt kystparti. Neden for de stejle klipper ligger et smalt bælte af lave, ujævne klipper.

Den stærkt varierede kystprofil skyldes, at sprækker og revner i granitten har været fyldt ud af mindre modstandsdygtige bjergarter, som havets brændingsbølger har fjernet. Vind og vejr får klipperne til at smuldre eller forvitre. Det sker især om vinteren, når vandet i revner og sprækker fryser til is og skørner klippen. Under pålandsstorme kan havet så fjerne de løsnede materialer, hvis de da ikke falder ned af sig selv.

I den brede kløft og oven for Helligdomsklipperne er der en bro og en trappe til klippespalten Sorte Gryde, som er en såkaldt tør strandovn. Altså en spalte, hvorfra havet har fjernet smuldret klippemateriale, i dette tilfælde den bløde diabas. Gangen går 54 meter ind i klippen, så det vil være en god idé at tage en lommelygte med, hvis man vil udforske den nærmere. Våde Ovn ligger i niveau med havet og kan besejles. Et markant klippeparti i sydøstlig retning er Lyseklippen, der er en såkaldt strandpille.

Plantelivet

Dyrelivet

Kulturhistorie

Døndalen har formentlig altid været skovklædt, da terrænforholdene har umuliggjort opdyrkning og vanskeliggjort skovhugst. Visse dele har dog været drevet som stævningsskov. I 1800-tallet var dalen åbenbart bevokset med birketræer, for i 1890 skrev Vilhelm Bergsøe meget lyrisk: ”Dyndalen er en eneste stor Højsal, en Tempelhal for Våren, draget med Tapeter af Birkens fine, i solguldet glitrende Silke, indvirket i Roser og Vedbend.”

I 1916 erhvervede gårdmand Aksel Jensen en del af Døndalen, og hans store interesse for træer fra alle verdenshjørner medførte at han i 1930’erne plantede over 150 eksotiske træer. Blandt dem var der californiske mammuttræer, ædelgraner fra Himalaya, kinesiske korktræer og også et sjældent dansk træ, tarmvridrøn.

I slutningen af 1960’erne modtog ejerne af Døndalen et godt tilbud fra et stenbrudfirma. Havde de taget imod det, ville området have set fuldstændig anderledes ud i dag. Heldigvis valgte ejerne i 1969 at sælge området til Danmarks Naturfond. Denne fond, der ejes af Danmarks Naturfredningsforening, havde netop modtaget en arv fra Birthe Daell, og i 1975 fik foreningen området fredet.

Ved Døndalen, umiddelbart ud til landevejen, findes der jernalderagre. På det åbne engstykke nord for landevejen, ud mod kysten, ligger fire skanser, der blev anlagt som led i Bornholms forsvar mod svenskerne i 15-1600-tallet.

Navnet Helligdomsklipperne er en gammel betegnelse fra lang tid før turisterne opdagede de dramatiske klipper. I middelalderen lå her en hellig kilde, kaldet Rø Kjijla, der blev opsøgt af spedalske og andre syge. Her lå også Trefoldighedskapellet, hvor folk ved hjælp af kildevandet, især sankthansnat, kunne få lindret deres smerter. I dag er kilden lagt ned i rør, men løber i en smal kanal gennem Bornholms Kunstmuseum, som en slags moderne vandkunst.

Bornholms Kunstmuseum er en arkitektonisk og udstillingsmæssigt spændende bygning fra 1993, der blev udvidet med tilbygninger i 2003. Temaerne for udstillingerne er de bornholmske malere, såsom Karl Isakson, Edvard Weie, Oluf Høst og Niels Lergaard, men også nutidens kunstnere er rigt repræsenteret. Bornholmsk kunsthåndværk udstilles også og i museets tårn findes en udstilling om Danmarks Naturfond. Museet er åbent hele året.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Der er fri adgang til fods, både i Døndalen og ved Helligdomsklipperne; dog ikke på klippevæggene. I Døndalen findes et tæt stisystem, men ikke alle stier er egnede for dårligt gående eller kørestole, da de kan være glatte i fugtigt vejr. Hunde skal føres i snor. Langs kysten løber den såkaldte redningssti og ved Helligdomsklipperne findes trapper. Danmarks Naturfond har udgivet en turfolder til området.

Turforslag

En klassisk bornholmertur indbefatter en vandretur op til vandfaldet i Døndalen. Det er en tur på knap 2 km frem og tilbage og kan let klares på en times tid. Ruten ind til vandfaldet sker ad brede og velanlagte skovveje og kan også klares af folk, der ikke er så godt gående. Mindre barnevogne kan formentlig også godt klare turen. Undervejs kommer man forbi en trappe op til udsigtspunktet Amtmandsstenen, som dog er noget krævende.

Mere krævende er også den videre tur, op forbi vandfaldet og ud til Røvejen, hvor man kan vende om og se det hele fra den anden side. Denne tur er frem og tilbage på omkring 4 km og kan gøres på 1,5 time. På denne tur ser man forskellen mellem den parkagtige Døndal (fra P-pladsen og op til vandfaldet) og resten af dalen, der er udlagt som urørt skov, hvor selv døde træer får lov til at ligge og rådne. Gummistøvler anbefales vinter og forår.

Seværdigheder

Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade ovenfor.

P. P-plads.

1. Skanser. På det åbne engstykke ligger fire skanser, der blev anlagt som led i Bornholms forsvar mod svenskerne i 15-1600-tallet.

2. Egelund. Plantet i 1970 til minde om Birthe Daell, for hvis pengegave købet af dalen blev muligt.

3. Eksotiske træer. I dette område findes nogle af de eksotiske træer, som Aksel Jensen plantede i 1930’erne.

4. Amtmandsstenen. En trappe fører op ad den imponerende klippevæg. Ifølge et gammelt sagn ofrede man fra Amtmandsstenen til guderne ved at kaste dyr og mennesker ud.

5. Døndalefaldet. Især om foråret er Danmarks største vandfald en uforglemmelig oplevelse med næsten et subtropisk klima. Navnet Døndalen skyldes larmen fra vandfaldet. For hvor det tordner, der dønner det, ifølge det bornholmske sprog.

6. Naturskov. Den øverste del af dalen er udlagt som urørt skov, hvor væltede træer får lov til at ligge, og hvor skoven fornyr sig selv ved selvsåning.

7. Bornholms Kunstmuseum. Et af landets smukkeste kunstmuseer, med blandt andet en mindre udstilling om Danmarks Naturfond. Den ellers rørlagte helligkilde, der har givet navn til klipperne, løber i en rende i granitgulvet inde i bygningen.

8. Helligdomsklipperne. De op til 22 meter høje klipper er opkaldt efter Helligdomskilden. I middelalderen blev stedet opsøgt af spedalske og andre syge. Fra maj til oktober sejler en turistbåd til klipperne fra Gudhjem.