Dueodde

Introduktion

Er du til sommer, sol og sand mellem tæerne er Dueodde stedet. Europas mest finkornede sand på lange, brede strande tiltrækker tusinder af gæster om sommeren. Dueoddeområdet er botanisk spændende, og hen over området koncentreres trækfuglene om efteråret. Den fredede vandmølle ved Slusegården er ren idyl i forhold til det øvrige flyvesandslandskab.

Bag Dueoddes dejlige sand ligger klitterne, hvor et mere varieret planteliv kan få fat. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Landskabet

Dueodde ligger på Bornholms sydøsthjørne og domineres af tilplantede flyvesandsområder og en uberørt sandstrand, der nogle steder er op til 100 meter bred. På stranden er ofte strandsøer og laguner, og i flyvesandsområdet bag kysten står såvel hvide som grå klitter i op til 15 meters højde. I klitterrænet ligger fugtige kær og strandsøer, og nogle steder er stadig aktive flyvesandslandskaber.

Ved Sommerodde fire kilometer vest for øens sydøstspids, kan man se den højtliggende skiferundergrund i stranden i form af flade, afrundede sten.

I Strandmarken, der udgør hovedparten af fredningen, ligger sommerhuse gemt imellem fyrreplantagens mange træer.

Plantelivet

På selve forstranden er ikke mange planter. I de hvide klitter ses hjælme og marehalm , og terrænet bag klitterne domineres af krybende pil , sand-star , rensdyrlav samt mos og laver. Tusindvis af rundbladet soldug er karakteristisk for lavningernes våde sumphuller, men også tagrør og lidt lyng ses her – og mere usædvanligt: krat af rødel .

Den store plantage domineres af bjerg- og skov-fyr , men også lidt bævreasp , vorte- og dun-birk samt rødel . Her er desuden stadig rester af de lyngarealer, der blev tilplantet. Revling og hedelyng vidner om det. Orkideen knærod vokser mange steder, og det samme gælder de sjældne arter af vintergrøn .

En særlig naturtype i det næsten vegetationsløse sand er fugtige lavninger, hvor blandt andre liden soldug og liden ulvefod vokser. Lokaliteten vil med tiden forsvinde, hvis der ikke fortsat er tilstrækkelig dynamik i et område til at skabe nye områder med bart sand. Klitterrænet med de to arter er kun ca. 15 år gammelt og skal naturtypen fortsat forekomme på Dueodde skal man sikre sig at der enten dannes nye klitlavningsområder eller foretage naturpleje i de eksisterende lavninger. En lidt speciel form for naturpleje.

Klokke-vintergrøn er en køn lille plante med griflen ragende ud over kronbladene. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Dyrelivet

Der lever rådyr mellem plantagens træer og sommerhuse, ligesom også den store sortspætte har redehuller i de gamle fyrretæer. Den har ynglet med 2-3 par.

På stranden og i flyvesandsområdet kan man se små tragtformede huller i sandet. De er lavet af myreløvens larve, der i tragtbunden ligger på lur og snupper de insekter, der glider ned mod den. Det er meget fascinerende at se myreløven fange en skovmyre, så lad ikke denne chance gå fra dig, hvis du finder myreløvens gemmested. Når larven klækkes bliver den til en netvinge. Om dagen ligger mange skrubtudser og strandtudser i læ under opskyl eller i de mange små vandhuller. Især de, der tørrer ud hen på sommeren, er gode ynglelokaliteter for tudser, og når mørket bryder frem kan man høre dem overalt ved forårstide.

Dueodde er et godt træksted for fugle om efteråret. I september ses en lang række trækkende fugle og store bestande af bl.a. hvid vipstjert , bysvale , mursejler og fjeldvåge . Senere kommer flere rovfuglearter, bl.a. spurvehøge , fjeldvåger og musvåger svævende hen over området. Ude på havet flyver ande- og vadefugle i flokke. Vadefuglene tager ofte ophold ved strandens lagunesøer.

Strandtudsen kendes på sin tydelige, gule stribe ned langs ryggen. Foto: Jens Chr. Schou, Biopix

Kulturhistorie

Bornholms sydøstlige spids har været et forblæst og fattigt område ejet af Kongen. Bønder havde husdyr gående i denne udmark, der var resultat af en for hårdhændet udnyttelse i 1700-tallet. Kong Frederik den 7. gav i 1861 området til bønderne på den betingelse, at de dels skulle blive enige om at overtage området, dels gå i gang med en tilplantning. Tilplantningen af skovfyr begyndte i 1870’erne, og allerede efter 30-40 år var det muligt at hente brænde på stedet.

Ved Slusegården ses spor efter en stor begravelsesplads fra jernalderen. Den ligger på strandfælleden mellem mølle og hav. I alt 1450 grave blev fundet her, de fleste brandgrave, men også lig i sten- og trækister og 45 bådgrave med udhulede stammebåde. Endelig fandtes to krigergrave og i dem ikke mindst masser af smykker, våben og udsmykning i øvrigt.

I dag ligger Slusegårdens Vandmølle fra omkring år 1800 idyllisk i fredningen.

Det slanke, hvide fyr er 47 meter højt og opført i 1962. Det er Nordeuropas største og afløste det nærliggende Nordre Fyr fra 1879.

Ture og seværdigheder

Download kort (PDF-fil)

Der findes ingen afmærkede ruter i området ved Dueodde. Til gengæld er det muligt af gå kilometerlange ture på stranden.

Fra fyret er der en fremragende udsigt over hele dette hjørne af Bornholm.

Vejbeskrivelse

GPS X:54° 59.509', Y: 15° 4.460'
 Dueodde ligger 25 km sydøst for Rønne og udgør øens sydspids. Fra Søndre Landevej mellem Rønne og Snogebæk er skiltet til området, hvor der er flere, store P-pladser. Der er ingen markerede ture, men man kan vandre langs stranden og ad de mange veje i Strandmarkens Plantage. Især omkring Fyret er det let at komme frem. P-pladsen ved fyret (N 54° 59.619', E 15° 4.637'). <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475b7db11f49a6f9a7&ll=55.013064,15.065689&spn=0.0689,0.120163&z=12&output=embed" width="350"> </iframe> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475b7db11f49a6f9a7&ll=55.013064,15.065689&spn=0.0689,0.120163&z=12&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Dueodde </a> på et større kort

Fredningen og dens pleje

Strand og plantage ved Dueodde, 140 ha, fredet 1936.

Slusegårdens Vandmølle med omgivelser, 45 ha, fredet i 1956 og 1968.

Strandmarken, strand, overdrev og plantage, 660 ha, fredet 1967.

For at undgå at hele Dueodde blev tilplantet med fyrretræer, blev de sydøstligste områder i 1936 fredet. Dermed blev flyvesandslandskabet bevaret.

Bornholms første turister drog til nordlandets særegne klippekyst for at bo på hoteller og pensionater, men efter 2. Verdenskrig fik flere og flere mod på strandlivet ved Dueodde, og naturområdet blev udsat for et øget pres.

Der var derfor store interessekonflikter mellem ejerne, der ønskede at udstykke Strandmarken til sommerhuskolonier og naturfrederne, der ønskede at sikre den værdifulde botanik og det smukke klitlandskab.

Resultatet blev en fredning af området, der sikrer såvel sommerhuse som sjældne planter. Der er strenge bestemmelser for sommerhusenes størrelse, og grundene skal være minimum 2500 kvadratmeter. Der må ikke sættes hegn op om grunden, og kun lige omkring huset må der afskærmes med naturligt forekommende træer og buske. Skov må kun ryddes tæt på huset. Faktisk ligger der 1600 sommerhuse gemt i Strandmarken, og slitagen er minimal. Dog kan man i området omkring fyret se mange åbne vindbrud. Det skyldes, at turiststrømmen er koncentreret dette sted og det slider vegetationen i stykker.

Link til fredningskendelser

Strandmarken , 1936

Strandmarken , 1967 (delvis ophævet)

Strandmarken, 1967

Strandmarken, 1936

Aspesgård , senest 1982 (delvis ophævet)

Slusegård , 1968

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser:

Bornholms Regionskommune

Ullasvej 23

3700 Rønne

Tlf. 56920000

Læs også:

Miljøministeriet Natura2000-område Dueodde