Daugbjerg Kalkgruber
Introduktion
Der er ikke mange steder i Danmark, hvor flagermus spiller hovedrollen. Det gør de i Daugbjerg Kalkminer vest for Viborg. Hvis du besøger de smalle og lavloftede grubegange, oplever du et helt særligt miljø. Men glem ikke naturen over jorden!
Landskabet
Det er de mere end 35 kilometer gange i undergrunden, der er den største sensation. Netop i dette område er kalklaget, der typisk ligger i 400-500 meters dybde, af en salthorst skubbet helt op i overfladen. Man ved, at det 75 meter tykke lag kalk har været brudt før 1587, hvor Frederik 2. bestilte kalk i Daugbjerg til byggeriet af Skanderborg Slot. Måske er kalken allerede hentet i overfladen og brugt til de første middelalderkirker for 900 år siden.
Det er Danien-kalk, der findes her og i de nærliggende Mønsted Kalkgruber. Kalken er dannet af kalkskaller fra alger, der svævede rundt i et subtropisk hav, der dengang dækkede landsdelen. Det skete for godt 60 millioner år siden. Når algerne døde, sank deres skaller ned på bunden af havet, hvor de med tiden dannede et tykt lag. Denne kalk er dannet i en tid, som geologer kalder Danien-tiden, opkaldt efter Danmark. Kalken kaldes også for blegekridt – det samme som for eksempelvis Bulbjerg i Hanherred er dannet af. Det er karakteristisk ved at indeholde tykke lag af flint, som da også ses i væggene i grubegangene i Daugbjerg.
Plantelivet
Selv om de mest spændende oplevelser ligger mange meter under jorden, er der også i det fri over jordoverfladen meget at se på. Kalkgruberne ligger i en lille skov, der også rummer et par fortidsminder. Den fredede Dybdal Skov består af et gammelt egekrat og af tilgroede overdrevsarealer. Sandsynligvis skånede man skoven, fordi der skulle bruges egetømmer til afstivning af indgangen til gruberne. Der er senere plantet andre arter løvtræ, f.eks. avnbøg . De karakteristiske huller i skoven skyldes, at jord er styrtet ned i nogle af undergrundens kalkhuler.
Bundvegetationen er flere steder ret frodig på grund af den kalkrige jordbund, og en del planter er sjældne på egnen, især flere arter bregner og mosser. Nikkende flitteraks og fruebær vokser på kalkrig bund i skove. Undlad at plukke blomster og urter i området.
Dyrelivet
Ved Daugbjerg og Mønsted kan du se flere spændende og sjældne flagermus.
Damflagermusen er sjælden. Den findes i Vesteuropa kun to steder: I Holland og Danmark. Hos os især i det midtjyske. Forår og sommer yngler damflagermusen i kolonier på eksempelvis lofter og søger føde over vandløb og søer, men hele vinteren samles bestanden i de få jyske kalkgruber, hvor de søger ind i de uforstyrrede gange med konstant lave temperaturer – uden frost med høj luftfugtighed og næsten ingen træk.
Den midtjyske bestand på små damflagermus flyver ind i gruberne sammen med 10.000-12.000 vandflagermus , 200-400 Brandts flagermus og samme antal frynseflagermus og nogle få langørede flagermus. Der hænger de så på rad og række fra september til april. Det har de gjort i mindst 200 vintre.
Damflagermusebestanden i Daugbjerg og Mønsted udgør en femtedel af hele verdens bestand, og hele området er derfor beskyttet EU-natur.
Den fredning, som naturfrederne fik gennemført i 2003, skal bl.a. sikre mod forstyrrelser af flagermus i Daugbjerg. Det er vigtigt for ynglesucces og overlevelse, at flagermusene ikke vækkes for ofte under vinterdvalen og dermed forbruger den energi, de har oplagret i form af fedt. Forude venter en travl yngletid, hvor der i starten kun er få insekter i luften.
Kulturhistorie
Arbejdet i gamle dage i Daugbjerg var for småkårsfolk. Fra et hul i jorden gravede man smalle gange vandret ud i kalken. Det var mændene, der huggede den kalk i stykker, som kvinderne slæbte gennem lange, krogede og lave gange ud i det fri. Det var hårdt arbejde – men for mange et kærkomment økonomisk supplement til landbruget.
Kalken blev brændt i små ovne, og den mørtel der hermed blev dannet, kunne anvendes som bindemiddel mellem teglsten eller til kalkning, gips og som desinfektionsmiddel. Området ændrede karakter, for der gik meget brænde i form af træ og lyngtørv til kalkovnene, der typisk brændte i fire døgn ad gangen.
Senere blev driften professionaliseret og mere industriel. Brøndskakter, hejseværker og større kalkovne blev indført – efter preussisk forbillede. I Daugbjerg slog effektiviseringen fejl, fordi kalken her er mere vandholdig end i Mønsted, der i stedet blev udviklet til den industri, hvis bygninger og anlæg stadig ses kun to km længere mod nordøst. Netop på grund af industrialiseringen i Mønsted blev driften i Daugbjerg standset – og glemt. Først i 1922 blev gruberne igen opdaget, da nogle børn legede i området og tilfældigt stødte på en af indgangene.
I 1950’erne ophørte denne industri.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
I skoven over gruberne er flere markerede vandreture. Fra P-pladsen udgår en 3,5 kilometer lang vandrerute mod nordøst til Mønsted Kalkgruber.
Vejbeskrivelse
<p> Daugbjerg Kalkgruber ligger 16 km vest for Viborg. Der er skiltet til gruberne fra rute 16, Holstebro-Viborg. P-pladsen findes lige ved gruberne på Dybdalsvej (se GPS-koordinater). Her er kiosk, et lille geologisk museum, udstilling m.v.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475b784151656a2377&ll=56.444372,9.144402&spn=0.03321,0.060081&z=13&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475b784151656a2377&ll=56.444372,9.144402&spn=0.03321,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Daubjerg Kalkgruber </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Dybdal Skov og Daugbjerg Kalkminer blev fredet i 1951 – og i 2003.
Allerede i 1951 blev området ved Daugbjerg Kalkgruber fredet. Det var Danmarks Naturfredningsforening, der foreslog fredningen og en af konsekvenserne var, at en opsynsmand skulle ansættes og kun i selskab med ham kunne man opnå adgang til grubegangene.
I dag er stedet ejet af et ægtepar og der er adgang til gruberne mod entre. I år 2000 ønskede foreningen fredningen opdateret og moderniseret. Da den tidligere ejer af Mønsted Kalkgruber – to km nordøst for Daugbjerg – lukkede minerne, rejste foreningen også fredningssag for dette sted. Staten købte Mønsted i 1997, og fredningen blev dermed overflødig.
I Daugbjerg gik det mere trægt. Ikke mindst konsekvenserne af et ostedepot i Daugbjerg medførte debat. Ens temperatur- og klimaforhold er måske godt for osten, men hvad med flagermusene? Fra ostene undslipper ammoniakdampe og kan belægningerne på gangene forringe flagermusenes opholdssteder? Der var også uenighed om, hvorvidt det var nødvendigt at stoppe for adgang til gruberne før solnedgang i den periode, hvor dyrene flytter ind og hvorfra de om foråret forlader gruberne igen.
Fredningen blev dog gennemført i 2003. Åbningstiderne i ind- og udflyvningsperioderne er begrænset for at tage vare på flagermusene, og ostedepotet kan fortsætte, med mindre det kan dokumenteres, at det skader miljøet. Såvel botaniske som entomologiske værdier i skoven skal sikres og det samme skal kulturhistorien.
Link til fredningskendelse
Daugbjerg Kalkgruber , 2003
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Viborg Kommune
Rødevej 3
8800 Viborg
Tlf. 87878787
Se også:
Daugbjerg Kalkgrubers hjemmeside (priser og åbningstider)
Danmarks Miljøundersøgelsers rapport om flagermus i Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber.
Miljøministeriet Natura2000-området: Mønsted og Daubjerg Kalkgruber samt Mønsted Ådal