Introduktion
I området omkring Salshøj ligger flere gravhøje. I hele området omkring Limfjorden ligger gravhøjene spredt rundt i landskabet. I Salshøj ligger fem, som er naturfredede. De ligger mere eller mindre skjult mellem træer på det lille fredede areal lige vest for – eller nærmest i baghaven af – den gård, som ligger på hjørnet af Møgelvangvej (Vej 513) og Djeldvej. Gravhøjene ligger i forbindelse med det område, som kaldes Oldtidsvejen, og flere fund indikerer at der er tale om høje fra bronzealderen.
Landskabet
Landskabet er skabt af istiden, og lig enetop i området omkring Salshøj kan brydningerne i landskabet, som følge af istiden ses tydeligt. Vejen mellem Vinderup og Herrup, Vej 513, går ved lyskrydset i Salshøj igennem istidens hovedopholdslinje – altså den linje, hvor gletsjeren stoppede. Mod øst var lås gletsjeren, mod vest var den der ikke. 100 meter mod syd var endda en såkaldt gletsjerport, hvor smeltevand fra gletsjerens indre flød ud. I dette landskab, hvor isen mange tusinde år tidligere havde trukket sig tilbage, boede i oldtiden mennesker, som ærede visse af deres døde med gravhøje. Og disse gravhøje findes også i Salshøj.
Kulturhistorie
Hele vejen fra Vesterhavet ved Trans over Kilen ved Struer, til Holstebro, Borbjerg, Sevel, Karup Å ved Trandum og ind i det gamle Viborg Amt ligger Oldtidsvejen, som er et særligt værdifuldt kulturmiljø, hvis historiske værdier omfatter en række gravhøje, som markerer det gamle vejforløb. Vejforløbet består af Rammedige, hulveje, veje og vejspor fra Dybås udløb i Vesterhavet til Karup Å. Vejforløbet findes ikke længere, men de mindst 1500 gravhøje, som oprindeligt lå på denne vejstrækning markerer forløbet. Gravhøjene er dateret til et tidsrum mellem slutningen af stenalderen og begyndelsen af jernalderen – dog flest fra slutningen af stenalderen.
Ifølge Holstebro Kommune, som i kommuneplanen har beskrevet Oldtidsvejen, strækker forløbet sig over cirka 77 km og løber gennem 19 sogne. Der er omkring 430 fredede gravhøje i forløbet og registreret cirka 1070 overpløjede høje (hvoraf nogle kun er registrerede på luftfotos).
H.C. Strandgaard er den første der gør opmærksom på denne højrække i 1882 (Samlinger til Jydsk Historie og Topografi bd. IX. Om en mærkelig Række af Høje i det vestlige Jylland). Sophus Müller beskriver i 1897 i bogen “Vor Oldtid” denne højrække som det bedste eksempel på “Færdselsveie, langs hvilke befolkningen boede tæt, og hvor man da også opførte Høiene”.
I artiklen “Vei og Bygd i Sten- og Bronzealder” arbejdede han videre med sammenhængen mellem høje og veje. Her fremhæves igen og igen strækninger af “Den store vestlig Vej”, som Sophus Müller kalder den. Efter at det i en årrække nærmest har været tabu at tale om vejforløb mellem høje, er det nu almindelig anerkendt, og at kunne påvise mulige vejforløb anses for væsentligt i enhver bebyggelsesarkæologisk undersøgelse.
Se mere her: Geopark Vestjylland
Vejbeskrivelse
GPS X:, Y:
Fra Holstebro kører man ad Hovedvej 16 ud gennem Sevel, hvorefter man kører til venstre ad Sevelvej. Her fortsætter man frem til krydset ved Vej 513, hvor Gården Salshøj ligger på højre hånd. Inde bag gården ligger højene. Koordinaterne til højene er; 56.426343, 8.850885
<iframe src="https://www.google.com/maps/d/embed?mid=zZNA0Hms9F7o.kKNlSDloj6uA" width="320" height="240"></iframe>
Fredningen og dens pleje
Det var nationalmusset, som i 1953 begærede Salshøje naturfredede. Fredningen skulle forhindre ødelæggelsen af gravhøjene, som blandt andet kunne forekomme ved grusgravning, opdyrkning og græsning, samt genopretning af de på daværende tidspunkt ødelagte høje.
Læs fredningskendelsen her