Præstegårdsbakkerne (Bjergby)
Introduktion
Præstegårdsbakkerne er et smukt kuperet morænelandskab ved Bjergby, nord for Hjørring. Området har gennem mange år været et åbent overdrevs- og englandskab med en mosaik af bevoksninger. Præstegårdsbakkerne har været brugt til græsningsområde for det senmiddelalderlige landsbyfællesskab i Bjergby. Området blev udskiftet i 1790 og var i lang tid en del af et større vådområde. Dele af skovene hvor der er bøg, har været drevet som stævningsskov, og det er grunden til at de i dag fremtræder som “troldeskov”.
Landskabet
Præstegårdsbakkerne er et 18 hektar stort og smukt kuperet morænelandskab ved Bjergby nord for Hjørring. Området har gennem mange år været et åbent landskab med overdrev, enge og med en mosaik af forskellige bevoksninger. Det er et højtbeliggende istidslandskab der breder sig nord-øst for Bjergby. Selve fredningsområdet indeholder bakker, bløde dale og dramatiske erosionskløfter. De mange kontraster fremhæver det unikke i landskabet og området er repræsentativt for området omkring Bjergby.
Enekrat i Præstegårdsbakkerne findes primært i overgangen mellem overdrevet og naturskoven og er udtryk for den øgede tilgroning men er også med til at give landskabet en helt speciel karakter. Enen er desuden levested for sjældne svampe- og insektarter og bevares da den er ved at forsvinde som naturtype.
De bevoksede områder er omfattet af fredskovspligt i medfør af skovloven. Ser man bort fra den nyligt etableret nåleskovsbeplantning, består skovebevoksningen af gammel naturskov af uensaldrende træer eksempelvis bøge- og egekrat, birk, hassel, pil skovabild, tjørn, slåen, hyld og røn.
Ved en opdæmning af områdets unikke kildevæld i 1990 er der i opstået to knustige søer i den nordlige del af fredningsområdet. Engarealerne og det rigkærområde der er opstået omkring vældets fremspring plejes med græsning suppleret med høslet.
Plantelivet
Stævningsskov er en speciel måde af have skovdrift på, og den foregår kun på steder, hvor træerne rent genetisk er disponeret for at skyde igen, når de en gang er blevet fældet. Sådan er træerne og skovdriften i Præstegårdsbakkerne ved Bjergby. Gennem mange mange år har man hugget bøgetræerne ned, hvorefter de har fået lov til at skyde igen, hvilket også er grunden til, at skoven i de områder har fået præg af det, som kaldes Troldeskov – hvilket vil sige træer med mange skud fra stammen, som giver et nærmest eventyrligt udseende.
De karakteristiske knudrede bøgetræer er opstået som følge af stævningsskovning. Foto: DN
Ud over bøgetræerne findes også en lang række andre naturtyper i Præstegårdsbakkerne: Blandt andet naturtyperne overdrev, gammel naturskov med eg, ask og hassel, eng- og kærområder, væld samt enekrat. Enekrat er i dag en sjælden naturtype og findes kun få steder i Vendsyssel. Ligeledes er også hasselskoven unik for Vendsyssel.
Kulturhistorie
Området er af betydelig kulturhistorisk interesse. Præstegårdsbakkerne har været brugt til græsningsområde for det senmiddelalderlige landsbyfællesskab i Bjergby. Området blev udskiftet i 1790 og var i lang tid en del af et større vådområde. I 1900 tallet blev engarealerne drænet og engene var under plov helt frem til 1940’erne. Dele af skovene hvor der er bøg, har været brugt som stævningsskov og det er grunden til at de i dag fremtræder som “troldeskov”.
Ture og seværdigheder
Præstegårdsbakkerne er et besøg værd på grund af det unikke landskab med overdrevsarealerne, naturskoven, kildevæld, kærområder og enekrattet. De 18 hektar har været en selvfølgelighed at få fredet, og hvis man besøger området, vil man kunne se hvorfor.
Vejbeskrivelse
GPS X:, Y:
Kør af Hirtshalsmotorvejen ved afkørsel to og kør mod vest ad Skagen Landevej. Fortsæt gennem Bjergby, og fortsæt frem til Præstevænget, hvor Præstegårdsbakkerne ligger på venstre hånd efter venstresvinget 250 meter inde ad vejen.
GPS-koordinaterne - til de, som bruger dem - er 57.517531, 10.042815, og adressen, som man kan navigere efter, er Præstevænget.
<iframe src="https://www.google.com/maps/d/embed?mid=zZNA0Hms9F7o.kgYz_4v-p1kQ" width="320" height="240"></iframe>
Fredningen og dens pleje
For at bevare områdets naturmæssige kvaliteter fra tilgroning, valgte man i 2013 at frede det. Fredningen af Præstegårdsbakkerne har været let at gennemføre. Det skyldes ikke mindst et godt samarbejde mellem Bjergby-Mygdal Sognes Menighedsråd, Hjørring Kommune og DN. Sognet, der fortsat ejer Præstegårdsbakkerne, har været meget imødekommende overfor fredningssagen, og har frivilligt stillet området til rådighed. Kommunen ar ansvarlig for at der udarbejdes en plan for området, hvor naturplejen og publikumsfaciliteterne beskrives. Det er også kommunen der efterfølgende udfører de praktiske opgaver som træfældning og opsætning af hegn. En stor del af den pleje, som foregår i området, sker ved afgræsning.
Læs fredningskendelsen her