Vallø Gods
Introduktion
Vallø Slot, Vallø Gods og Vallø Stiftelse. Med en historie, så rig som Valløs, er det nærmest naturligt, at alle de tre betegnelser omhandler den samme store bygning med de to vidt forskellige tårne. Og ligesom området er rigt på historie, er omgivelserne rigt på forskelligartet natur – her findes alt fra en slotshave i engelsk stil til skove, hvor træerne har fået lov til at formere sig selv. Hele 1383 af slottets cirka 4200 hektar er fredet. Og fredningen går fra Strandskoven helt inde ved Køge og mere end otte kilometer i en lige linje mod syd til Aggerup, hvor den sydligste spids af fredningen er. Der imellem findes det meste af Vallø-fredningen, som også breder sig flere kilometer fra øst til vest.
Landskabet
Vallø Gods, der ligger ud mod Køge bugt umiddelbart syd for Køge By og strækker sig ind mod Herfølge, udgør et stort sammenhængende herregårdslandskab, hvor de udstrakte marker, enkelttræer og lindealléer veksler med skove og enge. Af godsets samlede areal på cirka 4200 hektar blev den centrale del (1383 hektar) fredet i 1981.
Vallø Slot er med sine tunge røde mure i tre etager og sine to svære tårne – et rundt og et firkantet – et imponerende bygningsværk. Højt hæver det sig over den lille bebyggelse fra 1700-årene med slotskro, stiftskontor, betjentbolig, præstegård og lægebolig, som ligger i tilslutning til slottet.
Slotsparken blev i 1700-årene anlagt som en fransk barokhave med klippede hække, blomsterparterrer og snorlige alléer. Ved midten af 1800-årene omlagdes den efter tidens mode i en engelsk stil, og det er dette fornemme anlæg med lindehøj, lysthuse og søjler med kapitæler, man ser i dag. Parken glider naturligt over i den tilgrænsende dyrehave, hvor græssletter, enge og småsøer indrammes af skovbevoksninger.
Nord for slotsparken ligger skoven Purlunden. Af æstetiske grunde er den del af skoven, der er nærmest slottet, bevaret som “gammel løvskov”, hvis foryngelse sker ved, at frø fra de gamle træer får lov at spire og dermed danne grundlag for ny skov. I øvrigt består Purlunden af ret ensartede bøge- og andre løvtræspartier samt af spredte nåletræsbevoksninger. Mellem Purlunden og den nordfor liggende Pramskov breder sig den smukke skoveng, Harpiksmosen.
I den nordligste del af området, helt op til Køge by, ligger – adskilt af et engdrag – Strandskoven og Billesborg Indelukke med partier af skovfyr og rødgran, bøgebevoksninger og egeblandingsskov, stedvis med megen birk. I den sydlige del af Indelukket ligger cirka 10 oldtidshøje samlet i en gruppe.
Plantelivet
Slotsparken er en åben park, der oprindelig blev anlagt i 1700-tallet efter den franske havestil. Som minde om dette anlæg står endnu de gamle takstræer bag den ene af søerne. De blev plantet for at skærme orangerierne dengang. Kort efter anlæggelsen blev haven omlagt til den åbne engelske landskabsstil, der netop med sin åbenhed giver de bedste vækstmuligheder for store træer. I slutningen af sidste århundrede var den store mode at samle sjældne træer og Vallø Slotspark har endnu mange af disse bevaret. Hjertetræ, duetræ, gingko, vingevalnød, ægte tulipantræ, manna-ask og mange flere. Det er en oplevelse at vandre i parken. Som den engelske landskabshavestil bød glider parken fint over i den mere vilde natur.
Dyrehaven drives med nænsom, naturnær drift, hvor gamle træer får lov at stå og får lov at ligge, når de endelig falder. Det er blandt andet dette, der skaber så gode forhold for insekter, fugle og svampe. Blandt de sunde gamle træer findes to store flotte egetræer, hvoraf den, der står alene på engen i den vestlige del, har fået navnet “Højskoleegen”.
Purlunden og Pramskoven er drevet mere publikumsvenligt. Her er mange områder, hvor der arbejdes med selvforyngelse og gerne med forskellige løvtræer. Skovene rummer partier med løvsale af høje bøgetræer og et væld af anemoner, gule og hvide, samt hvide og røde lærkesporer om foråret. Der er enkelte granbevoksninger tilbage og en del ahorn og ask bevoksninger på de mere fugtige områder, hvor underskoven er rig på lungeurt og kodriver i det tidlige forår.
Lystskov og Skidenhoved er det område, som blev afskåret ved den nye vejgennemføring. Her danner de høje gamle bøge endnu et flot skovparti ned mod de nu afgræssede enge. Selv på disse enge, der er velkendte og tidligere undersøgte, er der alligevel i de senere år fundet flere nyopdagede botaniske sjældenheder.
Dyrelivet
Dyrehaven rummer mange spændende træer og planter, og et ualmindeligt rigt dyre- og fugleliv. Den er derfor også blevet udvalgt som internationalt naturbeskyttelsesområde – se mere her: Natura 2000 handleplan for Vallø
I området omkring den gamle herregård findes et bredt udvalg af forskellige dyr. Blandt andet grøn frø, stor, lille og grønåret kålsommerfugl, aurora , dagpåfugleøje, nældens Takvinge, det hvide c, pindsvin, muldvarp, hare, egern, ræv, husmår, skovmår, brud og rådyr.
Artsrigdommen i området bliver ikke mindre af at kigge opad. For i luften omkring Vallø er også en masse forskellige fugle. Blandt andet rovfugle som fiskeørn, tårnfalk, dværgfalk, lærkefalk, vandrefalk, hvepsevåge, rød glente, havørn, rørhøg, blå kærhøg og duehøg.
Også i vandhullerne og i træerne findes der en masse forskellige fugle. Blandt andet stor flagspætte, nattergal og en lang række gåse- og andearter og mange andre svømmefugle. Se mere på DOFbasen.
Kulturhistorie
Slottet er opført af rigshofmester Peder Oxes enke, Mette Rosenkrantz, som i 1586 afsluttede bygningsværket med syd- og vestfløjen flankeret af de to karakteristiske tårne; det østlige firkantede og det runde vestlige. Slottets nordfløj og østfløj – en barokbygning kaldet “Det Hvide Stift” – er opført ca 150 år senere end Mette Rosenkrantz’s hus. I 1893 brændte slottet, men da murene modstod flammerne, kunne dets ydre rammer bevares ved genopførslen.
Vallø var på Erik Menveds tid (1274-1319) en befæstet borg omgivet af et system af voldgrave. Kendte adelsslægter som Oxe, Rosensparre og Skeel har ejet godset, indtil det i 1708 erhvervedes af Frederik IV, som gjorde det til sin residens for dronning til venstre hånd Anne Sophie Rewentlow og samtidig ophøjede det til grevskab. Efter Frederik IVs død i 1730 forvistes Anne Sophie Rewentlow til Clausholm på Djursland, hvorfra hun stammede. Den nye konge, Christian VI, skænkede straks Vallø til sin pietistiske dronning, Sophie Magdalene, som 1737 omdannede grevskabet til en stiftelse for ugifte døtre af dansk adel med kristelig og pletfri vandel. Herudover skulle Stiftet udøve omfattende socialt arbejde i lokalsamfundet.
I 1976 ophørte mulighed for indskrivning, men i 2004 genoptog Vallø Stift igen indskrivningen af adelige frøkener. I henhold til nye vedtægter er Vallø Stifts formål “at virke til fremme af almenvelgørende og almennyttige øjemed.
Ture og seværdigheder
Slotshaven, Dyreskoven, Strandskoven, Billesborg Indelukke, Pramskov og Purlund er et besøg værd. For ikke at tale om slottet i sig selv, som kan ses udefra. Vallø Slot er ikke åbent for besøgende, da det er privatbeboelse, men man er velkommen til at se ind i Slotsgården i tidsrummet mellem klokken 10 og 18.
Vallø Slotspark er åben fra kl. 8.00 til solnedgang (se parkens ordensreglement) – og man er velkommen til at tage frokostkurven med. Skovene omkring Vallø kan opleves til fods eller på cykel og
Vallø Camping tilbyder overnatning i hytter eller med egen vogn/telt
Vejbeskrivelse
Vallø Gods eller Slot ligger på Slotsgade 1, 4600 Køge
<iframe src="https://www.google.com/maps/d/embed?mid=zZNA0Hms9F7o.klR_Ctp2iImA" width="640" height="480"></iframe>
Alternativt er det muligt at tage toget med lokalbanen fra Køge til Vallø Station og gå de lidt mere end 1200 meter til slottet.
Fredningen og dens pleje
De fredede 1385 hektar under Vallø Stift rummer store landskabelige, kulturhistoriske og rekreative værdier og har derved en så væsentlig betydning for almenheden, at de skal bevares. Fredningen har til hovedformål at sikre, at. de landskabelige værdier som følge af områdets karakter af et roligt harmonisk og sammenhængende herregårdslandskab bevares med en rig afveksling mellem marker, enge, skove og udyrkede arealer – de kulturhistoriske minder, der er knyttet til Vallø Stift, bevares,
og at offentlighedens adgang til navnlig skovene, slotsparken og Dyrehaven opretholdes.
Det fredede område skal bevares i dets nuværende tilstand.
Overfredningsnævnet tog den endelige beslutning om at frede området i 1981. Det var Danmarks Naturfredningsforening, som rejste sagen, som først blev påklaget et par gange inden den blev endeligt vedtaget.
Valløs område er sammenlagt omkring 4200 hektar men “kun” 1385 hektar er blevet fredet. Begrundelsen er, at “fredningsværdigheden af tilgrænsende arealer findes der ikke tilstrækkelig anledning til at inddrage yderligere arealer under behandlingen af denne fredningssag. Praktiske grunde tilsiger imidlertid. at fredningsområdet begrænses således, at et antal såkaldt jordløse huse langs fredningsgrænsen udgår af fredningen,” står der i fredningsbekendtgørelsen.
Læs hele fredningsbekendtgørelsen her: Vallø Gods