
Bulbjerg-knuden

Introduktion
Hvis man en forårsdag står neden for det 47 meter høje Bulbjerg, får man sig en stærk naturoplevelse. Man kan på klos hold følge med i ridernes privatliv oppe på kalkknudens stejle sider. Disse nordatlantiske måger er tillidsfulde over for mennesker, men da der er begrænset plads på redehylderne på Danmarks eneste fuglefjeld, udkæmper de først på sæsonen nogle drabelige luftkampe om de bedste ynglepladser. Fra toppen af Bulbjerg er udsigten over hav og land fantastisk, og inde i baglandet fører afmærkede stier forbi smukke udsigter og fortidsminder. Under 2. verdenskrig anlagde tyskerne flere bunkers på knuden, og i en af dem findes en lille udstilling, der fortæller om geologi, fugle og kulturhistorie.
Bulbjerg er Danmarks eneste fuglefjeld. Foto: Søren Olsen
Landskabet
De fredede arealer, Harkens Bakke og Troldsting, udgør sammen med Bulbjerg en og samme store kalkknude, der endnu i stenalderen blot var en ø. Kalkknuden fortsætter lidt ind i Vester Torup Klitplantage, hvilket man opdager, hvis man fortsætter mod øst ad Bulbjergvej. Den sydlige del af knuden (syd for Tinghøjvej) kaldes Troldsting, da der på bakkedraget findes en del fortidsminder.
Det op til 47 meter høje Bulbjerg er så at sige nordpynten af en af de knuder, som kysten ud mod Jammerbugten i dag er hægtet op på. Tidligere stod der en 16 meter høj strandpille af kalk, Skarreklit, ud for Bulbjerg. I øvrigt den eneste uden for Bornholm. Men under en efterårsstorm i 1978 (natten mellem 18. og 19. september) væltede den, og kun stubben står tilbage.
Kernen i Bulbjergknuden er limsten, eller bryozokalk, der senere er blevet overlejret af et 20 meter tykt lag moræneler, ler og grus. Disse lag er senere blevet overføget af flyvesand. Havet slider fortsat på Bulbjerg, og derfor er hele nordsiden ud mod havet formet som en stejl klint. Hvert år sker der mindre skred, og med års mellemrum styrter større partier i havet. Sidst det skete, var i marts 2010.
Bulbjergknuden er omgivet af hævet havbund med et udbredt dække af flyvesand og består i dag mod vest af klithede. Mod øst ligger Vester Torup Klitplantage, der på mange måder er selve indbegrebet af en klitplantage på grund af de store vidder, havets nærhed og de store bjergfyrbevoksninger.
Man kan se havfuglene på Danmarks eneste fuglefjeld.
Foto: Søren Olsen
Plantelivet
Yderst på knuden vokser de mere hårdføre planter, der kan klare de barske levevilkår. Nogle eksempler er plettet kongepen , gyldenris , almindelig hundegræs , liden klokke , pimpinelle , bidende ranunkel og strand-vejbred . På skrænterne kan man også finde blodrød storkenæb og aften-pragtstjerne .
Længere inde på knuden, omkring Troldsting, vokser blåtop , smalbladet kæruld , blåmunke , bjerg-rørhvene , mosebølle og revling . Her er også kornet stenbræk , smalblandet timian , majblomst samt dunet vejbred og liden vintergrøn . De ekstreme vilkår for vegetationen betyder, at man her kan finde forskellige lavarter, som ellers vokser på fjeldvægge i Norge og Sverige.
I overgangen til klitplantagen vokser havtorn og klit-rose sammen med bjerg-fyr , der dominerer plantagen. Her findes dog også contorta-fyr , skov-fyr og sitka-gran , samt lidt hyld , hæg , gyvel og røn . Disse træer og buske spreder sig lidt i det fredede område.
Blodrød storkenæb med flotte violetrøde blomster.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
I 1973 slog nogle rider sig ned på Skarreklit, men da den væltede i 1978, flyttede de over på skrænterne af Bulbjerg. Her findes i dag omkring 500 ynglepar, og Bulbjerg er dermed den vigtigste danske lokalitet for denne nordatlantiske mågeart. Der er også mindre ynglekolonier andre steder, blandt andet på Hanstholm Havn og Hirtshals Havn. Den i Danmark forholdsvis sjældne fugl er faktisk verdens mest talrige måge, der yngler langs de nordlige kyster hele vejen rundt om Nordpolen.
I de senere år har en anden havfugl i få antal holdt til på Bulbjerg, nemlig mallemukken . Den i familie med albatrossen, hvilket tydeligt ses når den på helt stive vinger svæver over vandet, selv i hård vind. Mallemukken kendes fra riden ved det lille rør ovenpå næbbet. Røret bruges til at udskille salt fra havvandet.
Af andre fugle i det fredede området kan nævnes hedelærke, bynkefugl , rødstjert og rødrygget tornskade . Klitplantagen er desuden en af landets bedste lokaliteter for natravne , hvilket giver gode muligheder for at høre dem på lune sommeraftener og -nætter. Der lever en lille bestand af krondyr i området, foruden rådyr , ræv og grævling , samt krybdyr som hugorm og stålorm .
Mallemukken er en rigtig havfugl. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Omkring Troldsting findes gravhøje fra bronzealderen, enkelte stensætninger og en del bautasten. Her er udgravet en boplads fra 800-tallet f.v.t. (yngre bronzealder), der viser, at man dengang indsamlede store mængder rav langs kysten. Rav var datidens værdifulde råmateriale og en efterspurgt vare i Europa.
I 1800-tallet afholdt man folkefester her, ligesom dem på Himmelbjerget ved Silkeborg. I 1907 blev der bygget et badehotel på toppen af Bulbjerg, men det blev i 1943 fjernet af tyskerne, der anlagde en radarstation her. Området indgik nemlig i det tyske forsvarsanlæg ”Atlantvolden”. Fra den krigens tid ses en del bunkers og tankgrave i området.
Da Skarreklit væltede en septemberdag i 1978, havde mange fugle- og naturelskere det som 11. september 2001. Den dag i dag vækker det stadig stærke følelser. I 2009 skrev Mette Hansen på www.fugleognatur.dk: ”Det var mig der væltede den. Skarreklit. Jeg er stadig mærket af skyld, her mange år efter. … men det var ikke med vilje! Jeg var syv år. Min bedstefar var plantør ved Lild Strand, og min bedstemor var kunstmaler.”
Hun havde malet et billedet af Skarreklit, som blev hængt op på en trappeafsats i hendes barndomshjem. Men næste morgen var billedet faldet ned, og mens hendes mor havde travlt med at finde det frem igen, ringede telefonen. Det var bedstefaren, der sagde: ”Skarreklit er væltet i nat!” Og hendes mor, som stadig havde billedet i hånden, sagde: ”Ja … men hvordan vidste du det?!”
Videre fortæller Mette Hansen: ”Da min mor fortalte mig historien dengang, begyndte jeg at græde. Hvis jeg havde anet, hvilken magt kunsten besad, ville jeg bestemt have valgt et mere harmløst motiv! Så: Undskyld til alle jer, der aldrig nåede at opleve denne smukke klint!”
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Fra flere P-pladser kan man bevæge sig til fods ud i bakkerne eller langs stranden. Da stierne er trampestier, kan barnevogne og kørestole som regel ikke medtages særlig langt fra P-pladserne. Hvert år besøger mere end 100.000 Bulbjerg, så for at beskytte fuglene og begrænse nedslidningen af vegetationen, gælder der særlige adgangsregler på Bulbjerg. Man må ikke færdes på selve klinten uden for stierne, og rapelling, hanggliding og paragliding er forbudt. Færdsel på stranden under klinten kan være forbundet med fare og sker på eget ansvar! Badning frarådes tæt ved Bulbjerg! Ellers kan der bades fra stranden, men badeforholdene er ikke børnevenlige, da der hurtigt bliver dybt og ofte er stærk strøm.
Turforslag
Det kan stærkt anbefales at besøge Bulbjerg, på hvis top der er P-plads og toiletter. I den tidligere observationsbunker yderst på klinten er der en lille udstilling. I den østlige side af P-pladsen findes en trappe ned til kysten, hvorfra man kan følge med i ridernes dagligdag.
Det kan også anbefales at besøge den sydlige del af fredningen. Fortsætter man ad Bulbjerg mod øst, forbi stikvejen op til toppen af Bulbjerg, kommer man til P-pladsen ”Troldsting”, lidt vest for Ellidsbølvej. Her fører en afmærket rute ind til Tinghøjen, hvorfra man kan gå ud gennem Troldsting til Panserstien neden for kystskrænten. Via Tinghøjvej (som den afmærkede Pansersti krydser) kan man gå tilbage til P-pladsen på Bulbjerg. Det er en rute i et bakket terræn, og den er lidt over 2 km lang, alt efter hvor man møder Panserstien.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Bulbjerg. På ydersidens stejle skråninger yngler riderne, som man kan opleve på nærmeste hold. Ingen adgang for løse hunde og stenkastende børn.
2. Harkens Bakke. I det bakkede terræn findes flere fortidsminder, blandt andet nogle bautasten. Et sagn fortæller, at det var her troldene mødtes og holdt ting, men tingfreden blev brudt, da to stridbare trolde begyndte at kaste sten efter hinanden.
3. Klitplantage. Ligger egentlig uden for det fredede område, men er en spændende, kystnær skov. Et godt sted at opleve den underlige natravn i lune sommeraftener.
Vejbeskrivelse
<p> De fredede områder ligger nordøst for Thisted og nordvest for Fjerritslev.</p><p> <i> Vejbeskrivelse <br/> </i> Fra Thisted kører man nordpå, ud ad rute 11, til Østerild, hvorfra man fortsætter ad rute 569 til Bulbjergvej (lidt efter Bjerget), som fører ind i området.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Busrute 970X og 70, der kører mellem Thisted og Aalborg, stopper ved begyndelsen af Bulbjergvej, hvorfra der dog er 2-3 km (knap 4 km til toppen af Bulbjerg) til det fredede område.</p><p> <i> GPS-koordinater </i> <br/> Ovenstående koordinater viser P-pladsen på toppen af Bulbjerg.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000495289c6348b08c4aa&ll=57.156098,9.026084&spn=0.008146,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000495289c6348b08c4aa&ll=57.156098,9.026084&spn=0.008146,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Bulbjerg og Harkens Bakke </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Det fredede areal er på 256 hektar i alt. Dele af Bulbjerg og et mindre stykke af det nærliggende Lild Klit blev fredet i 1947 og i 1963 med det formål at sikre og beskytte de landskabelige, geologiske og arkæologiske værdier. Der var ved at opstå en sommerhusbebyggelse, og nogle havde opført ulovlige bygninger i området. I 1955 blev den sydlige del af Bulbjergknuden, Harkens Bakke og Troldsting, fredet. Det skete for at sikre det specielle område mod især bebyggelse og beplantning. Der foretages naturpleje ved at man fjerner uønsket opvækst.
Link til fredningskendelse
Harkens Bakke og Troldsting , 1955
Lild Klit , 1955
Lild Klit , 1963
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Skov- og Naturstyrelsen, Thy
Søholtvej 6
Vester Vandet
7700 Thisted
Tlf. 97 97 70 88
Thisted Kommune
Asylgade 30
7700 Thisted
Tlf. 99 17 17 17
Læs også
Folder: Bulbjerg , Naturstyrelsen.
Folder: Vestkyststien Agger-Bulbjerg , Naturstyrelsen, folder nr. 31.
Miljøministeriet Natura2000-område: Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg