Bregnerød og Majtræ ved Bregnerød
Introduktion
Bregnerød er mest kendt for sin velbesøgte kro, men tidligere var landsbyen strategisk placeret på vejen fra København over tangen mellem Furesø og Farum Sø til Allerød og videre til Frederiksborg Slot i Hillerød. Nu er landsbyen afskåret af Hillerødmotorvejen og syner lidt hen. Til gengæld er her dejligt at være i naturen med Ravnsholt Skov lige i nærheden.
Der er to små fredninger ved Bregnerød; dels et gammelt bøgetræ kaldet, Majtræet, hos en gårdejer ved Bregnerød, dels en frivillig fredning af en skovhytte i Lille Ravnsholt Skov.
Dyrelivet
Dyrelivet i Ravnsholt Skov ligner det, man normalt kan møde på en skovtur i Nordsjælland. Dog findes der i denne skov en stor bestand af hugorme , og nogle af disse er endog af den meget sjældne, helt sorte variant.
I skoven findes der en bestand af ynglende rovfugle; spurve- og duehøge , musvåger og enkelte hvepsevåger . Af spurvefugle findes sæsonens sangfugle, stor flagspætte og sortspætte .
Indenfor insektlivet, kan du være heldig at møde den store smukke irissommerfugl og visse år den sjældne sørgekåbe .
Den sorte hugorm kan også være blåsort som denne.
Foto: Bjørli Lehmann
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
En vandre- eller cykeltur ved Bregnerød kan foregå dels gennem den lille landsby (er hurtigt overstået), dels gennem Ravnholt Skov, hvor man kommer forbi det sted, hvor kunstnergruppen COBRA holdt til (Bregnerødhyttens bemalede tag kan i dag ses på Sofienholm i Lyngby).
Det er muligt at gå fra Bregnerød Kro mod syd ad Bregnerød Byvej og følge en sti til højre ind ad en markvej. Denne vej fører under motorvejen og lige syd for ligger Majtræspladsen. Ved besøget er der skiltet med privat og adgang forbudt ved markvejen!
Vejbeskrivelse
GPS X:55° 50.102', Y: 12° 22.144'
<p> Fra Farum ad Frederiksborgvej forbi Farum Midtpunkt. Drej ad Høveltevej til Bregnerød, hvor der drejes ad Gammel Høveltevej til Bregnerød Kro.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004920274fa55a9aa3e1&ll=55.833807,12.365799&spn=0.008435,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004920274fa55a9aa3e1&ll=55.833807,12.365799&spn=0.008435,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Bregnerød </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Bregnerød majtræ, fredet 1926 .
I 1926 ønskede ejeren af gaarden Frederiksminde at fredet et gammelt bøgetræ, der stod på hans grund. Mange træfredninger rundt i landet skyldes disse frivillige fredninger.
Bregnerød, fredet 1949.
Bestyrelsen for Kirkebjerg Skoles weekendhytte-forening ønskede deres grund i Ravnsholt Skov sikret gennem en fredning. Vandhul må ikke opfyldes, tingene skal være i sømmelig stand, der må ikke opføres andre bygninger, områdets naturlige tilstand må ikke ændres, der må ikke plantes ud over almindelig vedligeholdelse. Der må ikke anlægges veje eller stier. Området fredes.
Link til fredningskendelser
Majtræ , 1926
Areal ved Ravnsholt Skov , 1949
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Furesø Kommune
Rådhustorvet 2
3520 Farum
Tlf: 72354000