Borris Hede
Introduktion
20 km øst for Ringkøbing Fjord ligger Danmarks største og fladeste hede, på hele 30 kvadratkilometer. Kun få oplever Borris Hede, da den det meste er året er forbeholdt militære køretøjer og støjende skydninger. Men det er heldigvis muligt på dage at få adgangstilladelse og vandre i timevis på veje gennem heden uden at møde mennesker, men til gengæld masser af sjældne fugle. En sjælden oplevelse i Danmark.
Ved Borris Hede hersker stilheden – når militæret altså ikke bruger øvelsesterrænet. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Landskabet
Borris Hede er et typisk vestjysk hedeslettelandskab. Her løb smeltevandet ud fra isbræens kant ned gemmen Midtjylland under den sidste afsmeltning. Det fossede i rivende strømme ud mod Vesterhavet og efterlod et fladt landskab. Det har siden udviklet sig til hede, og dén ved Borris er landskabeligt, som de fleste indlandsjyske heder engang har været. Ikke uoverskuelig og frodig natur, men en flad, sandet og mager hede med mange moser og kær.
Den centrale del af området består hovedsageligt af tør hede, mens randområderne er mere fugtige og artsrige. Mod sydvest gennemskæres området af den næsten uregulerede Omme Å – og mod nord ligger Skjern Å. Militær aktivitet med regelmæssige brande forårsaget af granaterne har holdt lyngen i ave, så her stadig er store intakte lyngflader. Der er plantet lidt skov i randen af området. Skovene består helt overvejende af nåletræsbevoksninger mens de få løvtræsbevoksninger domineres af eg og birk.
Plantelivet
Selv om en hede umiddelbart virker ensformig og fattig på forskellige planter er Borris Hede faktisk af Skov- og Naturstyrelsen klassificeret som et sted af største botaniske betydning.
I klarvandede hedesøer vokser kortsporet blærerod og af andre mere sjældne planter er fundet rosmarin-lyng , farve-visse , liden ulvefod , almindelig ulvefod , almindelig månerude , butfinnet mangeløv , liden soldug , kattefod , klokke-ensian , opret kobjælde , slangetunge , vibefedt , nikkende tidsel , forskelligbladet tidsel , mangestænglet sumpstrå , hvid og brun næbfrø .
Der er nok at gå i gang med for botanikeren!
Klokke-ensian har tidligere været brugt mod lungesygdomme.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Der er mange dyr på Borris Hede. I alle størrelser. Men i hele sommerhalvåret er hundredvis af ynglende sanglærker og engpibere det, der præger lydkulissen med deres konstante sang.
En bestand på 100-200 krondyr holder til på heden og kan, når de forlader bevoksningerne, ses på lang afstand. Plantning af læbælter og småskove i de tidligere landbrugsområder i den sydlige del af øvelsesterrænet har gjort området velegnet for rådyr , som der er omkring 500 stykker af. Bestandene holdes i ave gennem årlige jagter.
Odderen lever langs Omme Å. Det er en stabil forekomst, der ikke forsvandt for 15-20 år siden, hvor den danske odderbestand ellers var i bund.
På Borris Hede yngler nogle af landets sjældne fugle. Hjejle , stor tornskade, blå kærhøg , tinksmed , mosehornugle , sorthalset lappedykker og rørdrum – foruden hede- og mosefuglearter som vendehals, stor regnspove , krikand og dobbeltbekkasin .
Stedet er et af de vestligste yngleområde i Danmark for hvepsevåge og spætmejse , og der yngler fåtallige arter som isfugl , grønspætte , rørhøg , atlingand, taffeland , lille præstekrave, gul vipstjert , duehøg , misteldrossel , lille korsnæb samt en ganske stor bestand af rødrygget tornskade , der ellers er forholdsvis sjælden i Danmark.
Der er selvfølgelig også ræve , grævlinger , harer , hugorm og krybdyr, ligesom der lever padder i hedesøer og fugtige områder.
Tilbage i 1968 var der ikke færre end 75 urfugle på heden. Siden er det gået hurtigt tilbage og i dag findes den ikke længere i Danmark. Hvorfor urfuglen fik så drastisk en deroute findes der ingen helt sikker forklaring på, men det vides, at den øgede tilplantning omkring hederne samt stigende mængder af luftbåren kvælstof fra landbruget har virket negativt.
Storspove med sit karakteristiske næb. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
”Det bekendtgøres herved, at det Staten tilhørende Hedeareal af Borris Sønderland vil være at frede, og advares derfor alle uvedkommende om ikke at forøve nogen som helst Ufred på bemeldte areal”.
Sådan indledes bekendtgørelsen om fredning i 1903. Borris Hede blev sikret, ikke mindst på initiativ af en af datidens store danske botanikere, Eugen Warming. Han havde argumenteret for at bevare heden urørt. I 1902 fik han en bevilling gennem undervisningsministeriet til køb af ikke mindre end 1830 ha af Borris Hede. Warmings ansøgning blev dog kun imødekommet efter et typisk kompromis i centraladministrationen, der måske også var udtryk for at staten ikke bare kunne købe en hede uden at bruge den til noget.
Det blev derfor besluttet, at Borris Hede kunne erhverves for statslige midler på betingelse af, at der på Borris Hede fremover mellem Københavns Universitet og daværende krigsministerium kunne aftales, at militæret fik mulighed for at bruge terrænet til øvelser for fodfolk og rytteri.
Sådan blev det, og den gamle bekendtgørelse skriver også, at ingen må færdes i heden på en sådan måde, at der derved kan opstå fare for dens ødelæggelse, for eksempel ved hedebrand, ligesom det blev forbudt at gå på jagt, at slå lyng i heden til tækning, bagning, strøelse og lignende. Der var skrevet i en tid, hvor man anvendte lyngen til mange formål og hvor man endnu ikke vidste, at militær brug af heden ville være med til at holde lyngen ung og frisk og undgå at den groede til og kvalte sig selv.
Kulturhistorisk set rummer Borris Hede en del gode og velbevarede, fredede fortidsminder. Der findes 14 gravhøje fra år 2800 til 2400 før vores tidsregning.
Lad os slutte med et lille vers om heden, som er forfattet af Eugen Warming:
På Jyllands Ryg, nær Randbøl Hede
der laa min Barndoms anden Rede.
Jeg elsker den brune Hede
med Lyngens blomstrende Top
hvor Lærken bygger sin rede
og Hugormen soler sin krop.
Men Røgsøjler tit mod Himlen steg
naar brune Hede for Ilden veg.
Vel Bonden fik Ager- og Pløjejord,
men Rug og Havre kun fattigt gror.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Der er ikke fri adgang til Borris Hede, da den de fleste af årets dage bruges til militære aktiviteter, herunder skydning med skarpt.
Det er dog muligt at få adgangstilladelse de dage, hvor der ikke skydes. Da kan man færdes til fods, på cykel eller i bil på vejene Der er således ikke adgang uden for veje og stier pga. faren for forsagere samt i yngletiden af hensyn til det sjældne fugleliv.
På hjemmesiden ” www.borris.dk/turist/borrislejren.htm ” kan man tjekke, hvilke dage området er åben for offentligheden. Forinden besøg skal man have en adgangstilladelse hos kommandanten. Man bør ringe til lejrens administration inden man kører hjemmefra af hensyn til eventuelle ændringer af øvelsesdage. Telefonnummeret er: 9681 6288.
Der er dog altid adgang – uden særlig tilladelse – til et fugletårn der er placeret 500 meter syd for lejren. Fra dette fugletårn fører en sti til og videre langs med Skjern Å. Denne sti er altid tilgængelig.
Vejbeskrivelse
<p> I Skjern køres af landevej 439 mod øst. Efter ca. 5 km drejes mod Borris, hvorfra der er skiltet til militærets administrationsbygninger.</p><p> <b> GPS-koordinater <br/> </b> Koordinater ovenfor viser til fugletårnet med stiadgang til Skjern Å.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047568757f85435c961&ll=55.939779,8.668556&spn=0.067299,0.120163&z=12&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047568757f85435c961&ll=55.939779,8.668556&spn=0.067299,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Borris Hede </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
1830 ha. overvejende indlandshede købt af staten i 1902 og året efter overdraget til Københavns Universitet og forsvaret i fællesskab.
2900 ha. overvejende landbrugsarealer købt af staten i 1953 er ikke fredet, men omfattet af en plejeplan.
Fredningen skete for at bevare en af de danske heder så oprindelig som muligt, så eftertiden har kunnet se og opleve en naturtype der tidligere var så udbredt i Danmark.
Link til fredningskendelse
Borris Sønderland , 1903, 1983
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
Tlf: 99742424
Læs også:
Miljøministeriets Natura2000-område: Borris Hede