Introduktion
Fra gammel tid er overdrevsarealer jord der ikke blev dyrket men brugt til græsning. Denne landskabstype er i tilbagegang, fordi færre og færre landmænd har dyr på græs.
I 1983 ønskede det daværende Storstrøms Amt overdrevet ved Borret fredet, fordi det er et af de få overdrev i Østdanmark, der er beliggende på en frugtbar moræneslette og ikke, som de fleste andre, nær vådområder eller tørre bakkeskråninger.
Overdrevet har formentligt aldrig været dyrket, for man kan stadig finde store sten, som ikke er fjernet, hvilket ville være sket i forbindelse med dyrkning.
Fredningen giver myndighederne mulighed for at sikre fortsat afgræsning og naturpleje af overdrevet.
Link til fredningskendelse
Borret , 1983
Overdrevet ser ret tilgroet ud. Foto: Thomas Eriksen
Plantelivet
Overdrevet er præget af fritstående gamle ege og kreaturbidte tjørn og roser. Desuden er der avnbøg , rød-el , navr og ask på arealet.
Foruden tyndakset gøgeurt ses vår-star , håret viol , hvid anemone , gul anemone , kornet stenbræk , knold-ranunkel , dunet havre , lancetbladet høgeurt , spæd kløver , hulkravet- og fladkravet kodriver og krydsningen mellem de to arter.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Der er ikke nogen tur i det fredede område, men den nuværende ejer er meget åben over for besøg, og området ligger lige ud til landevejen mellem Nykøbing og Nysted. Så bank på og spørg om lov til at gå ind.
Vejbeskrivelse
GPS X:54º 42.619', Y: 11º 46.592'
<p> Fra Nykøbing F. køres over broen til Lolland og efter ca. 1 km til venstre ad Nystedvej, rute 297, forbi Fuglsang og ca. 1,5 km mere. Fredningen ligger til højre ved Skarrebæk lige inden afkørsel til Kettingevej/Eskemosevej på venstre hånd. Ingen rigtige P-muligheder.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=54.70975&longitude=11.777&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Guldborgsund Kommune
Rådhuset
Parkvej 37
4800 Nykøbing F
Tlf: 54731000